»Neger« og »hottentot« kan også blive udslettet i Danmark

På Rijksmuseum i Holland renses de gamle udtryk ud, som kan krænke. Vil danske museer følge trop og fjerne ord som kan støde i teksterne til museets værker? Museums­cheferne er rygende uenige.

Udsnit af stregætsning fra omkring 1645 af hollandske Karel van III Mander. Værket tilhører Statens Museum for Kunst og har titlen »En neger i rustning«. Foto: SMK Fold sammen
Læs mere

Den nationale kunstsamling i Holland, Rijksmuseum, er ved at udrense tekster, der kan krænke, og som museet kalder for levn fra den koloniale arv.

12 medarbejdere gennemgår systematisk de 220.000 kunstgenstandes digitaliserede tekster for at fjerne udtryk, der kan opfattes som fornærmende. Man sletter således betegnelser som »neger«, »hottentot«, »eskimo«, »dværg« og andre udtryk. Museets fremgangsmåde har vakt voldsom debat i Holland, hvor kritikere siger, at det er udtryk for politisk korrekthed.

Men hvordan er situationen i Danmark, hvor tekster også bærer præg af fortidens anderledes opfattelser og sprogbrug? Skal danske museer også fjerne den slags udtryk fra samlingerne?

Museumsdirektør Erlend Høyersten fra kunstmuseet Aros i Aarhus siger:

»Jeg synes, at det er en forkert vej at gå. Ved at fjerne de oprindelige udtryk fjerner man jo samtidig den historiske kontekst. Kunsten blev skabt i en bestemt tid, og det er en del af fortællingen. Det er ganske ahistorisk, og jeg vil gå så langt at kalde det historieforfalskning, for man censurerer historien, så nutiden ikke får den virkelige forståelse af fortidens mennesker. Det spændende er jo netop, at menneskesynet var anderledes end nu, og det lægger op til debatter om, hvorfor menneskesynet ændrer sig.«

Så du kan på ingen måde acceptere, at man ændrer i teksterne?

»Jeg kan godt forestille mig, at man ændrer i tekster for at imødekomme nutidens normer, men så skal den oprindelige tekst være gengivet i parentes, så folk får den autentiske sammenhæng. Alt andet er forfladigelse og en misrepræsentation af vore samlinger.«

Syv værker med ordet »neger« i titlen

På Statens Museum for Kunst siger samlings- og forskningschef Peter Nørgaard Larsen:

»Vi har ikke aktuelle planer om at gennemføre en systematisk sproglig rensning, men vi er opmærksomme på problemstillingen og tager løbende stilling til spørgsmålet, når og hvis vi eller andre støder på ord, navne eller begreber, som tilhører koloniale levn eller på anden vis kan opfattes som stødende.«

Så Statens Museum for Kunst er parat til at følge eksemplet fra Rijksmuseum?

»Hvis der er tale om titler, som museerne selv har tildelt værkerne, er det ret ukompliceret, så bør de ændres, og de gamle utidssvarende titler arkiveres som tidligere titler. Er der derimod tale om det, vi forstår som kunstnertitler, kan det være mere kompliceret. Her må det vurderes fra gang til gang. Er der en indholdsmæssig eller kontekstuel betydning, som forsvinder, eller er den anvendte sprogbrug blot tidstypisk og derfor med fordel kan opdateres? Vælger man af en eller anden grund at beholde kunstnerens titel, kan den jo præsenteres, som dét den er og ledsages af museets egen rensede titel.«

Har I eksempler på tekster, hvor det kunne være et problem?

»Jeg har efter din henvendelse set efter i vores database, og der er syv værker, hvor ordet »neger« indgår.«

Vil I ændre de titler?

»Det kan jeg godt forestille mig, men vi må kigge nærmere på historikken. Hvis titlen som i værket »En neger i rustning« fra 1600-tallets Holland blot er en gammel museal betegnelse, så kan vi godt ændre den, men hvis ordet indgår i en historisk sammenhæng, der er vigtig for forståelsen, så vil jeg ikke gå ind for det.«

»Kællinger« og »quindfolk«

Anne-Louise Sommer er museumsdirektør for Designmuseum Danmark:

»Vi ser det som en positiv ting, at museer tager aktivt stilling til eventuelle titler og benævnelser, der kan virke krænkende i dag. Den aktuelle debat, der er rejst af Rijksmuseum, får også os til at være endnu mere opmærksomme på dette område.«

Museet for Søfarts direktør Ulla Tofte er uenig:

»Selvfølgelig kan man lade sig støde og krænke af gamle tekster. Tænk blot på, at kvinder blev kaldt »kællinger« i fortiden og kong Christian IV kaldte kvinder for »quindfolk«. Men den slags ord, som man kan finde krænkende, er jo netop udtryk for, at de er skabt i en anden tid og en anden kontekst. Derved fortæller de os bedre end noget andet om vor udvikling. Selvfølgelig skal vi ikke fjerne de gamle ord og tekster, for det vil være historieforfalskning.«

Sensitive uden at gå amok i selvjustits

På Davids Samling i København siger museets leder, Kjeld von Folsach:

»Hvis vi bruger betegnelser eller begreber, som vi fornemmer kan støde nogen, så plejer vi at forklare dem. Vi bruger ikke mere en betegnelse som »neger«, men jeg ville ikke selv studse over betegnelsen »indianer« og var heller ikke klar over, at man ikke mere må sige »dværg«. Betydningen af ord og begreber er under en konstant forandring, og det, der var helt naturligt for ti år siden, er det måske ikke mere. Vi må som museumsmænd, ligesom alle andre i samfundet, være sensitive over for disse betydningsskred og forandringer uden at gå amok i selvjustits.«