Nazi-skat til milliarder lå blandt gamle juice-kartoner og dåsemad

En kæmpesamling på godt 1600 mesterværker er fundet i en lejlighed i München. Der er tale om et forbløffende fund af stor betydning for kunsthistorien.

Blandt de fundne kunstværker er blandt andet også kunsteren Emil Nolde, der her ses på et selvportræt fra 1917. - Arkivfoto Fold sammen
Læs mere

Godt 1.600 mesterværker er blevet fundet i en lejlighed i München. Der er tale om en række af de bedste maleres værker, og politiet i Tyskland formoder, at det drejer sig om kunstværker, som nazisterne stjal i løbet af 1930erne og 1940erne.

Lejligheden bebos af en 80-årig mand, der løbende har solgt af samlingen. Politiet vurderer på nuværende tidspunkt, at malerierne er ca. 7,5 milliarder kr. værd, og at fundet er det største af den art siden krigens slutning.

Det er det tyske magasin Focus, der i sin seneste udgave kan fortælle, at malerierne omfatter værker af Pablo Picasso, Henri Matisse, Marc Chagall, Paul Klee, Max Beckmann og bl.a. Emil Nolde. Man har anset en række af disse mesterværker for at være tabte, men nu er de altså dukket frem.

En række af værkerne blev konfiskeret af nazisterne, som »degenereret kunst« eller stjålet fra jøder, hvorefter værkerne kom i hænderne på den tyske kunstsamler Hildebrand Gurlitt. Da Gurlitt døde gik værkerne i arv til hans søn, Cornelius Gurlitt, der nu bor i lejligheden, uden at tyske myndigheder var klar over samlingens eksistens.

Cornelius Gurlitt var ikke i politiets søgelys, men myndighederne blev klar over, at noget var galt, da han forsøgte at indløse en større check på en rejse fra Schweiz til Tyskland i 2010. Ifølge Focus fik det de tyske myndigheder til at interessere sig for Gurlitt og i 2011 ransagede man hans lejlighed, der er beliggende i byen Schwabing lidt uden for München.

I lejligheden fandt politiet kæmpesamlingen rodet godt sammen med gamle juice-kartoner, blikdåser med mad i et mørkt rum. Samlingen blev straks fjernet, og kunsthistorikeren Meike Hoffman fra Berlins universitet blev sat til at vurdere samlingens værker og værdi. Det er hende, der er nået frem til det astronomiske tal på 7,5 milliarder kr.

Ifølge Focus er Cornelius Gurlitt en enspænder, der ikke havde meget med andre mennesker at gøre. Han solgte løbende ud af samlingen, og flere af rammerne er uden lærred. Selv efter politiet ransagede lejligheden er det lykkedes ham at sælge et maleri, nemlig et værk af den tyske maler Max Beckmann med titlen Løvetæmmeren, der blev solgt 2. december 2011 for ca. 6 millioner kr. ved en auktion i Köln. Hvordan Cornelius Gurlitt kunne sælge dette maleri efter ransagningen vides ikke. Ca. 200 af værkerne i samlingen er allerede efterlyst internationalt, før politiet ransagede Gurlitts lejlighed.

Focus skriver, at ca. 300 malerier menes at tilhøre en gruppe af malerier, som nazisterne indsamlede og betegnede som »degenereret kunst«. Resten menes at være købt for en slik eller stjålet fra jøder, der forsøgte at komme væk fra Tyskland. Man ved, at et maleri af den franske maler Matisse, der findes i samlingen, tilhørte den fransk-jødiske kunstsamler Paul Rosenberg, hvis barnebarn er Anne Sinclair. Anne Sinclair er tv-journalist og tidligere hustru til Dominique Strauss-Kahn, den tidligere leder af Den Internationale Valutafond. Rosenberg var en international kendt kunstsamler, der forhandlede malerier af specielt Picasso, Georges Braque og Matisse.

Anne Sinclair og hendes familie har i en årrække kørt sager for at få familiens stjålne værker tilbageleveret fra diverse samlinger. I det hele taget har der lige siden krigen ustandselig kørt sager om kunst, som nazisterne stjal og som siden blev solgt til kunstsamlinger og museer i både Europa og USA.

Gwendolen Webster, der som kunsthistoriker har studeret de nazistiske kunstrov, siger til avisen Guardian, at samlingen er »absolut forbløffende for historikere«, men vil åbne op for et væld af juridiske krav om tilbagelevering. Focus skriver, at tyskerne måske var så længe om at give pressen nyheden om fundet, netop fordi de forventer et væld af krav om udlevering, og at de behøvede tid til at forberede sig på dette. Der er næppe tvivl om, skriver Focus, at mange jødiske familier nu vil stille krav om udlevering.

Nazisternes interesse og endda fascination af moderne kunst er velkendt. Efter nazisterne kom til magten i 1933 blev meget kunst forbudt, ligesom i øvrigt i den totalitære stat Sovjetunionen. Nazisterne mente, at meget moderne kunst var ikke-national eller jødisk-bolsjevikisk. Nazisterne stjal mængder af kunst og sendte disse degenererede værker rundt i hele Tyskland for at vise befolkningen, hvad de skulle tage afstand fra. Det er ofte umuligt at vide, hvorfra disse værker stammede og alene udredningen af deres historik vil være en voldsom opgave.

Hildebrand Gurlitt var museumsleder i byen Zwickau ind til Adolf Hitler kom til magten. Han mistede sin stilling, fordi han var halvjøde, efter de nazistiske racelove. Men senere blev han taget til nåde og blev af nazisterne udstyret med ret til at sælge værker i udlandet. Samlingen kunne vise, at Gurlitt i stedet for at sælge disse værker beholdt en del af dem selv. Efter krigen vurderede De Allierede, at Gurlitt selv var offer for nazisterne, og han påstod, at han havde hjulpet mange tyske jøder med at flygte. Desuden påstod han, at hele hans samling var blevet ødelagt ved bombningen af Dresden, der ødelagde hele byen. Under alle omstændigheder slap Gurlitt for tiltale og uden at fortælle nogen, at han havde en kæmpesamling af mesterværker.