Naturkraft ved Ringkøbing Fjord er lidt ost med ost på

Selv om naturen også er spektakulær uden for oplevelsescentrets ringvold, er der dog mange gode oplevelser at hente.

Den store ringvold med SLAs naturcollage er meget spektakulær. Både indeni og udenpå er der natur i overvældende mængder. Bjørn Ellermand/PR

Der er sneløse kælkebakker, trækflåder, forhindringsbaner, gynger og sandkasser drysset med løs hånd ud over det hele. Der er en slynget å, et kunstigt klitlandskab og en halvkugle så stor som et hus.

Det hele ligger i en gigantisk menneskeskabt gryde bag en jordvold og en voldgrav herude i blæsten tæt ved Ringkøbing. Det er 2020, det hedder Naturkraft, og det er moderne oplevelsesturisme – for fuld udblæsning, bogstaveligt talt.