Natklubberne var deres livsstil: »Det er jo på klubben, du kan møde din kommende kæreste eller nye venner«

Det er over et år, siden landets unge har købt drinks, tabt garderobenumre og betrådt dansegulve på de danske natklubber. For nogle var nætterne en del af deres livsstil, arbejde og sociale netværk. Dem har Berlingske talt med.

23-årige Kristian Gehlert har arbejdet på natklubben Hive de seneste fire år. Privatfoto

Arbejdet i natklubbernes mørke og svedende lokaler er ikke et arbejde. Det er en livsstil. Og kollegaerne bag baren er tætte venner.

Sådan lyder det fra to natklubveteraner, der i flere år har lagt både arbejdsliv og fritid på klubber i København.

Berlingske beskrev mandag, hvordan en ny tendens med hemmelige fester finder vej til de unge gennem sociale medier og datingapps.

De danske diskoteker har haft lukkede døre siden nedlukningen i marts 2020. Og flere unge savner nætterne, hvor alt kunne ske.

Når man går på natklub, får man en accept og opmærksomhed fra fremmede, som man har brug for, når man er ung. Det fortæller 23-årige Christopher Pihl, der indtil nedlukningen arbejdede som bartender på natklubben At Dolores i København. Han har arbejdet i klubmiljøet, siden han var 18 år og mener, at det har formet ham som person.

»Jeg tror, at mange ser forkert på natklubber, som om det bare er et sted til at drikke sig stiv. For mig og mange andre unge er klubberne en vigtig måde at være social med andre end lige ens tætteste venner. Det har corona gjort rigtig svært, ved at tage en meget udadvendt gruppe og tvinge dem til at opføre sig introvert,« siger han.

Christopher Pihl var inden nedlukningen vant til at arbejde som bartender hver fredag og lørdag på natklubben. Og de dage, han ikke havde vagt bag baren, gik han selv i byen.

»Arbejde og fritid smelter sammen, når man bruger så meget tid i miljøet. Det kan lyde lidt selvoptaget, men jeg elsker at stå og spille lækker, når jeg shaker en drink og rigtig viser gæsterne, hvordan det skal gøres. Jeg kan charmere mig ind på alle de forskellige typer. Om samtalen så handler om, hvad drinken smager af, eller hvad personen laver til dagligt,« fortæller bartenderen om weekenderne inden restriktioner.

Christopher Pihl bruger normalt både arbejdsliv og fritid på natklubben At Dolores i København. Derudover arbejder han fuldtid på Joe and the Juice. Privatfoto

Det giver »et momentum og et adrenalinrush«, når man står midt i de mange unge menneskers energi, beskriver han. En energi, han savner at kunne skabe.

For Christopher Pihl er nætterne i de mørke og menneskefyldte natklublokaler mere en livsstil, end det er et arbejde. Og de andre medarbejdere er mere end kollegaer. De plejede at drikke øl uden for arbejde, feste sammen uden for baren og ses uden for weekenderne.

»Hvis du vil være en god bartender, skal du være meget social og udadvendt. Måske derfor er det også så hårdt for os at have mistet stemningen på klubben. Det handler om at lave de bedste cocktails og yde god service, men mit arbejde er også at få folk til at tænke »fuck, hvor fedt, den der fest vil jeg også være med til«. Og at give folk den oplevelse savner jeg helt vildt.«

»Derfor er vores miljø mere end en kedelig drukkultur«

I fire år har arbejdet på den eksklusive natklub Hive i København fyldt weekenderne for Kristian Gehlert. Her fungerer han både som bartender og vært, og trods fuldtidsstudie har han »arbejdet så meget som muligt«. Hver weekend og gerne torsdag, fredag og lørdag.

Alle dem, han arbejder med på natklubben, er blevet hans bedste venner, og netværket er »en lille boble af familie«, fortæller den 23-årige natklubveteran.

»I klubmiljøet er en stemning, der bare er helt speciel. Man møder nye mennesker, og du får lov til at se og opleve ting, du ikke kan få andre steder. Vi fester jo også, når vi er på arbejde, og når jeg har fri, tager jeg også på Hive.«

Kristian Gehlert kender det fra sig selv og sin omgangskreds. Når ugedagene på skolebænken eller på kontoret er afsluttet, ser de frem til byturene. Byturene, hvor alt kan ske, og hvor det er oplagt, faktisk uundgåeligt, at møde nye mennesker. Det er en stor del af det at være ung i København, mener han.

»Jeg kender og ser så mange, der – fra de fylder 18 – får deres gang på klubberne. De når hurtigt at få et tilhørsforhold til klubberne og til hinanden, og det er jo på klubben, du kan møde din kommende kæreste eller dine nye venner. Dem, der er ældre nu, har også været unge engang, og jeg tror ikke, nogen af dem ville sige, at det ikke var sådan dengang. Derfor er vores miljø mere end en kedelig drukkultur. Og der er en grund til, at vi virkelig savner det.«

Der er et stort element af frihed i nætterne tilbragt på natklubber, forklarer han. Oplevelserne er vildere, og man ved aldrig, hvad aftenen vil bringe, eller hvem man vil møde, lyder det fra Kristian Gehlert.

Når nætterne igen kan tilbringes på klubbernes klistrede gulve, bliver det for Kristian Gehlert afslutningen på en ulidelig ventetid.

»Vi har hele tiden troet, det var lige om lidt. Jeg glæder mig til at kunne planlægge weekendernes byture og stå på arbejde med 30 af mine bedste venner og servere cocktails og flasker. Jeg glæder mig til alt det, det vækker i en. Så kan man igen føle sig ung,« lyder det fra ham.