Nationalmuseet vil skræmme livet af dine børn

Danske museer bruger i stigende grad teknologi til at fange publikum. Nationalmuseet forsøger nu at fange de mellemstore børn med gys og gru. Men er det overhovedet muligt at skræmme børn, der er flasket op med voldelige computerspil?

Helhunden, gravsoen og de smukke Ellepiger er del af Nationalmuseets nye satsning for de mellemstore børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Vi er lige begyndt, men jeg har allerede mistet følelsen i min venstre hånd. Så hårdt knuger min 10-årige datter sig til mig, da vi sidder i det første, dunkle rum i Nationalmuseets udstilling »Sov sødt – håber du overlever natten«, der byder på gamle, danske historier om overtro.

Foran de sortmalede døre er vi blevet mødt af en stemme, der sender os af sted med et ønske om, at vi oplever natten. Nu sidder vi i et lavloftet, nattemørkt bondehus sammen med to andre mødre og deres mellemstore piger.

Så vender stemmen tilbage.

»Du må endelig ikke ligge fladt i sengen. Min bedstemor sagde altid; »Hvis du ligger helt fladt ned i sengen, når du sover, så kan døden tage fejl og tro, at du er død. Og så tager han dig med,« siger Bodil Jørgensens knirkende stemme, og børnene rykker tættere sammen.

Fortællingen fortsætter, vi hører om Gravsoen og om Maren, der kommer ind gennem de små sprækker og giver børnene mareridt. Hvis man trækker en pæl ud af hullet i væggen, kan vi se, om Maren kommer ind.

»Jeg synes ikke, at du skal gøre det, mor,« mumler min datter. Hendes lille stemme kommer fra et sted langt inde i min sweater, hvor hun har skjult sit ansigt.

Museer går efter børnene

Der er sket meget, siden de første digitale formidlingsskridt blev taget i begyndelsen af 1990erne, hvor museerne begyndte at eksperimentere med brug af computer og cd-rom. I dag er montre og plancher for længst udskiftet med videoprojektioner og oplevelsesrum.

M/S Museum for Søfart i Helsingør leger med podcast, på Moesgaard Museum kan man stille sig ind mellem to lærreder og føle, at man står midt i en krig, og på Danske Borgmuseum har man lavet digitale stemningsbilleder.

Det har givet bonus – især på besøgstallene. Selvom ældre og kvinder stadig er overrepræsenterede, er gruppen af yngre gæster steget markant mellem 2012 og 2017. Det fortæller Nils M. Jensen, der er direktør i foreningen Danske Museer.

»Museerne har jo altid haft ønsket om at formidle deres stof, men der er helt klart kommet mere fokus på det udadvendte. Især er der meget for børnefamilierne,« siger Nils M. Jensen, der især synes, at museerne er blevet bedre til segmentering.

»Man har fået bedre øje for, at små børn, mellemstore børn og teenagere ikke bliver ramt af de samme tilbud. Det beviser de jo også med det nye tilbud på Nationalmuseet, der er rettet mod de mellemstore børn,« forklarer Niels M. Jensen, der nævner teenagerne som den næste udfordring.

Men ifølge Kirsten Drotner, der er professor i medievidenskab og leder af det nationale forskningsprogram Vores Museum, er de digitale muligheder ingen mirakelkur.
»Det er ikke teknologien, der fanger en bestemt målgruppe. Det er i langt højere grad fortællingen, der kan trække folk til. Derfor skal museerne blive endnu bedre til at tænke over, hvad de gerne vil fortælle«.

Ifølge Kirsten Drotner er det også et problem, at de fleste museer får eksterne firmaer til at lave de digitale tilbud.
»På den måde får museerne ikke altid indarbejdet de digitale erfaringer i deres egen organisation,« siger professoren.

De små lysende mus og den gamle stemme

Spørgsmålet er, om de mange effekter kan ende med at udmatte publikum. Har museumsgæsterne ikke godt af at fordybe sig i tavshed i stedet for, at de konstant skal underholdes?

De besøgende bliver sendt ind gennem Nationalmuseets udstilling »Sov Godt« i hold. Før man går ind bag de sorte forhæng, bliver man bedt om at tegne sine værste mareridt Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Spørgsmålet får Niels M. Jensen til at grine.
»Du er næppe den typiske museumsgæst,« siger han så.
»Dem, der kun kommer engang imellem, vil jo gerne have den bedst mulige oplevelse. Og der kan det digitale ofte bruges på nogle meget flotte måder.«

Flot kan man ikke kalde »Sov sødt – håber du overlever natten«. Det er en ret lille udstilling, og det digitale indhold er begrænset til dunkle lyseffekter og lysende mus, der piler rundt blandt gæsternes ben.

Det mest skræmmende er de gamle historier, der fortælles roligt og langsomt. På den måde er kernen i udstillingen så gammel som mennesket selv. Og ret effektfuldt. Ellen slipper i hvert fald først min hånd, da vi har forladt de mørke lokaler og er gået videre.  Alligevel kan jeg høre, at noget har sat sig fast. Da vi er tilbage på den forårsfyldte gade, spørger hun stille:

»Gad vide, om man kan stå op og sove?«

»Sov sødt – håber du overlever natten« åbner på Nationalmuseet i påskeferien. Det er målrettet børn mellem 7 og 11 år.