Næse for gode fund

Jacob Bille arbejder til daglig med demente, men i sin fritid genfinder han historien på loppemarkeder, i genbrugsbutikker og på auktioner i form af vaser, masker, dukker, smykker og andre gemte skatte. Tag med ind i en moderne tingfinders verden.

Jacob Bille er tingfinder. Han køber antikvarer og gemmer på dem. Nogle af dem sælger han igen, men langt de fleste vil han ikke af med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra allerførste skridt man tager ind i Jacob Billes hyggelige, men ikke synderligt store treværelses lejlighed på Amager er det tydeligt, at her bor en samler. I gangen hænger vitriner med minidukker, på en kommode står en gammel grønlandsk dukke og Gutte Eriksens fine glasur står oplyst på hylder.

I de to stuer dominerer to enorme vitrineskabe fyldt med glas, keramik og vaser. Rundt omkring i rummene står et væld af afrikanske skulpturer, masker, et stopfyldt dukkehus. Under sofaen gemmer sig flere æsker. Og det er vel at mærke kun et meget lille udvalg af de skatte, Jacob Bille har samlet gennem tiden.

»Jeg har også en halv lade oppe nordpå, hvor jeg opbevarer de store ting– møbler og sådan noget. Så har vi et kælderrum ude i byen plus fire her i ejendommen. Og en lade i Jylland til de ting, vi køber derovre, som vi stille og roligt hiver hjem. Så der er meget,« siger Jacob Bille, der sammen med sin mand er på udkig efter et hus, hvor der er plads til en butik, hvor han kan sælge ud af sine skatte.

Han mener selv, at samlergenet er noget, han har fra sin far, der også slog til, når han så en god handel.

»Jeg var femten, da jeg for alvor gik i gang med at samle keramik fra danske keramikere. Saxbo og Arne Bang og alle sådan nogen, som jeg fandt på loppemarkeder og faktisk tjente rigtigt gode penge på. Mit bedste fund var en Axel Salto fra hans eget studio, som jeg solgte. Jeg tror jeg fik 5000 kroner for den. Det er jo ikke meget i forhold til, hvad jeg ville få i dag – men det er også mange år siden.«

Faste ruter og steder

Jacob Bille har ikke en særlig strategi for, hvordan han køber ind. Han køber bare det, han godt kan lide, og som interesserer ham netop nu. I øjeblikket er han optaget af afrikansk kunst, og har efterhånden fået samlet en anseelig mængde. Alene masker har han omkring 150 af.

»Jeg har kunnet finde virkelig meget afrikansk kunst i Danmark. Vi bor meget lyst i Danmark, og jeg tror folk synes, at de er mørke og uhyggelige.«

Han starter hele tiden noget nyt.

»Jeg har også en usandsynligt stor legetøjssamling, som et eller andet sted kun er dekorativ – men jeg kan ikke rigtigt skille mig af med den, så det ligger bare opbevaret. Mit problem er, at hvis jeg finder en genstand, som jeg synes er interessant, så begynder jeg at læse om den – og så vil jeg have det hele.«

Han vurderer selv, at han køber nyt fire gange om ugen.

»Jeg har sådan nogle ruter med genbrugsforretninger og auktioner, som går helt til Nordsjælland eller Roskilde – og når vi er i Jylland, køber jeg der. Det er faste steder, så de kender mig og lægger tit ting til side,« siger Jacob Bille, der ikke vil ud med sine faste nedslagspunkter. Til gengæld vil han gerne komme med en generel opfordring til dem, der får lyst til at gå ham i bedene: »Kør den modsatte vej af de andre.«

»Alle dem, der har butikker i København står på Frederiksberg og i Holte og Lyngby. Sådan nogle steder, hvor der har boet ret velhavende mennesker i mange generationer, som har ryddet op i deres hus og sat det på loppemarked. Hvis man gerne vil undgå dem, skal man køre den anden vej - mod Roskile og Køge.«

Ingen moralske kvaler

Det bedste er at finde de helt lokale loppemarkeder, hvor folk har ryddet op hos bedstemor og bare skal af med det hele.

»Det er dem, hvor der er masser af møbelklassikere og keramik og hvor de bare siger »den koster 20 kroner«.«

Jacob Bille har ingen skrupler med at snuppe en vase til en 20er, selvom han ved, at den er flere tusind værd. Sådan er reglerne.

»Jeg kunne faktisk stadig være så fræk at prutte prisen ned, selvom jeg vidste, at jeg kunne tjene på det. Der står en Morten Løbner inde på bordet, som jeg fandt på et loppemarked. Da pigen sagde »30 kroner« tænkte jeg: »Det kan simpelthen ikke være rigtigt«. Der holdt jeg masken.

Længere nede stod der nogen, der havde nogle butikker, og for at der ikke skulle blive ballade, købte jeg sådan en stor bastkurv, som jeg kunne have den i. Man kan jo godt blive jaloux på hinanden – ligesom man også kan glædes på hinandens vegne.«

Der har dog også været fejlkøb imellem, selvom det ikke sker så tit.

»Jeg har ni dukkehuse. Et af dem er et virkelig stort et, som jeg har købt på Lauritz.com til 5000 kroner. Jeg havde bare ikke tænkt over målene, så det viste sig at være enormt stort. Det kan ikke være på noget lager.«

Jacob Bille er altid alene, når han går på rov. »Jeg kan ikke have nogen med. Jeg går ind i sådan en helt anden verden, hvor jeg lynhurtigt scanner bordene og går videre. Jeg scanner også bilerne, når de ankommer til loppemarkeder om morgenen; hvis det papir tingene er pakket ind i er helt nyt, er jeg interesseret, men hvis det har været brugt mange gange, er det fordi de har været på mange loppemarkeder.«

Falder for godt håndværk

Generelt opererer han med den tommelfingerregel, at han skal kunne få investeringen ind to en halv gang ved salg – enten på loppemarked eller auktion.

Der findes dog ting, Jacob Bille ikke går af med igen. En af dem er en fin glasvase af den franske art nouveau-kunstner Emile Gallé.

»Jeg fandt den på et loppemarked nede ved Køge et sted. Jeg så den hele vejen gennem en hal, fordi lyset faldt på den. Der er noget med Gallé og lys. Det var første gang jeg tænkte: »Nu sparker jeg folk væk, for jeg SKAL hen og have den vase«. Jeg var ligeglad, om den var ægte – det har jeg senere fået bevis for, at den er. Det er et godt minde, så den sælger jeg nok ikke,« siger Jacob Bille, der især falder for godt håndværk.

»Det tiltaler mig virkelig. Den der maske…« siger han og peger på en maske dekoreret med små muslingeskaller »…er en såkaldt kongemaske fra Congo, og jeg tænkte, at jeg aldrig ville finde sådan en igen. Men butikken var lukket, så jeg var nødt til at blive i Aalborg til næste dag, selvom vi egentlig var på vej hjem.«

»Jeg tror, jeg stod foran forretningen en time før de åbnede – og så viste det sig, at den havde været i butikken i jeg ved ikke hvor lang tid, uden at nogen havde spurgt på den. Jeg kunne sikkert være kommet tilbage et år senere, og så havde den stadig været der. Det var en, de havde købt af en sømand, og jeg fik dem til at undersøge om de havde mere. Det viste sig, at de også havde en rigtigt fin stor maske med perler liggende ude bagved, som jeg også købte.«

Jacob Bille kan blive helt høj, når han gør et rigtigt godt fund. Som dengang han fandt et helt bundt guldskeer – med alle de rigtige stempler – til 45 kroner. Eller da han købte en sort lakæske til 15 kroner og fandt en guldring indeni.

»Hvis jeg finder en guldring, så tænker jeg »yes«, for bare guldprisen gør, at jeg så kan tillade mig at købe mere den dag.«

Du kan følge Jacob Bille og hans skattejagt på Instagram: The_collector_dk