Filmen »Truth« handler om alt muligt andet end »sandheden«.

Den handler om journalistisk sjusk i den amerikanske TV-station CBS. Om en succesrig producers personlige ambitioner og om en redaktion på CBS-flagskibet »60 Minutes«, der ikke turde stille de rigtige spørgsmål ved den dokumentation, man byggede et dokumentarprogram op om.

Produceren og holdet bag programmet troede, at de havde fået det endegyldige bevis for, at den siddende præsident George W. Bush brugte sine forbindelser til at undgå at blive sendt til Vietnam og fik lov til at gøre tjeneste som pilot i det amerikanske hjemmeværn, The National Guard.

Det var dengang en garanti mod at blive sendt af sted i krig uden for landets grænser. Det var ikke en »tjans«, man bare fik.

Der skulle trækkes på nogle forbindelser. At Bush så angiveligt ifølge programmet også ofte pjækkede fra træningen gjorde kun historien bedre. Men dokumentationen holdt ikke og førte til to højt estimerede amerikanske journalisters fald – studieværten Dan Rather (spillet af Robert Redford) og produceren Mary Mapes (spillet af Cate Blanchett). Begge blev fyret, og ingen af dem har siden fået et arbejde, der kunne matche den høje status, de to havde før dokumentarprogrammet blev vist.

Tiden er 2004 lige før det amerikanske præsidentvalg. Republikaneren Bush stillede op til sin anden periode i Det Hvide Hus og kæmpede mod Demokraternes kandidat, krigshelten fra Vietnam, USAs nuværende udenrigsminister John Kerry.

Han var manden med de fornemme krigsmedaljer Purple Heart, Silver Star og Bronze Star, som han erhvervede som kanonbådsofficer og med et ry som en af de rigtige amerikanske helte. Kerrys bedrifter i en nation som USA, hvor krigshelte og veteraner hyldes, var en reel trussel mod Bush. Og Kerrys fortid i Vietnam var derfor igennem en hård tur i valgkampen, hvor Det Republikanske Parti forsøgte at sværte Kerry til og bevise, at han ikke var så stor en helt, som hans tilhængere ville gøre ham til.

Kritisk syn på Bush

Derfor var tiden – mente CBS – inde til også at se kritisk på Bush. TV-stationen satte den dengang berømte producer Mary Mapes til at efterforske sagen. Hun var det helt store navn i USA dengang. Det var hende, der afslørede uhyrlighederne og amerikanernes tortur mod fangerne i Abu Ghraib-fængslet i Irak. Hendes status på CBS var så stor efter det program, at hun fik lov til at sætte sit eget hold og ansætte sin egen studievært.

Valget faldt på Dan Rather – en person som hun var personligt meget god ven med. De to var nært forbundne til hinanden. Deres gensidige loyalitet blev på sin egen måde også årsagen til de tos fald. For Rather stillede heller ikke de nødvendige spørgsmål til dokumentationen. Og Mapes var dermed omgivet af beundrende ja-sigere i stedet for de grundige kritikere, de burde være.

»Da jeg kontaktede Dan Rather i forbindelse med filmen, sagde han, at for ham drejede hele historien sig om den loyalitet, han havde over for Mapes. Det handlede om at være loyale over for hinanden, fordi de mente, at de var oppe mod store og stærke kræfter i Det Republikanske Parti. Og ifølge Dan Rather så var der også en loyalitet over for ledelsen i CBS. Men den mente han blev brudt undervejs,« siger Robert Redford i et interview med Berlingske.

Og filmen er også blevet mødt med megen kritik, fordi manuskriptet er inspireret af Mapes’ egen bog om sagen »Truth and Duty«. Og filmen skildrer også det loyalitetsforhold mellem holdet og ledelsen, som, ret hurtigt efter at dokumentarprogrammet var blevet vist, blev brudt. Der blev stillet tvivl om sandfærdigheden i udsendelsen, og ledelsen bad Mapes om at dokumentere historien og hente hendes kilder ind, så CBS’ egen ledelse kunne tale med dem.

Konspirationsteorier

Mapes mener, at hun uretfærdigt fik en meget høj straf, selv om hendes dokumentation ikke holdt vand. Og der er rigeligt med konspirationsteorier i filmen. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer man ikke uden om, at de dokumenter, der lå til grund for programmet, næppe var autentiske.

Robert Redford giver til en vis grad Mapes ret i, at hun blev svigtet at ledelsen og sammenligner hele affæren med filmen »Alle Præsidentens Mænd«, hvor Robert Redford spillede The Washington Post-journalisten Bob Woodward, der sammen med sin kollega Carl Bernstein afslørede den daværende præsident Richard Nixons involvering i den såkaldte »Watergate« sag.

»Dengang havde de to journalister ledelsens opbakning hele vejen igennem. Det var ikke tilfældet her. Her løb de fra ansvaret,« siger Robert Redford.

Men der var måske heller ikke så meget at gøre i den situation, Mapes, Dan Rather og resten af holdet var trængt op i en krog. De dokumenter, der skulle vise, at Bush havde pjækket fra træningen i The National Guard og kun brugte tiden i hjemmeværnet til at undgå Vietnam, var ikke de originale dokumenter. De var ikke fra den tid og blev leveret til dem af en person, en oberstløjtnant i Texas National Guard, som senere indrømmede, at han havde løjet om væsentlige ting. Mapes havde ganske vist fået autenticiteten undersøgt. Men der var ingen klare beviser for, at de på nogen måde var ægte. De var kopier, og oberstløjtnanten, som havde leveret dem, havde brændt originalerne.

Det var en kæmpe skandale dengang, og USA var rystet i sin grundvold. Flagskibet »60 Minutes«, som konkurrenterne til CBS hadede, var ved at lide et troværdighedstab, det ville være vanskeligt at udbedre skaderne af. Det eneste, ledelsen kunne gøre, var at fjerne Rather og Mapes fra programmet. De blev ganske enkelt fyret.

»Jeg husker svagt situationen fra 2004, men ikke ret meget. Jeg havde dengang travlt med en anden film. Jeg vidste ikke ret meget, blot at der var sket noget meget overraskende, nærmest chokerende,« fortæller Robert Redford. »Dan Rather var på toppen som journalist, og han havde været på toppen længe, og pludselig var han væk, meget, meget hurtigt. Jeg vidste dengang ikke meget om Mapes og hendes rolle i sagen. Og jeg husker, at jeg syntes, at det var mærkeligt, at man så hurtigt kunne forsvinde fra rampelyset, når man var så beundret og kendt, som Rather var«, siger Robert Redford.

Det var så først, da han fik manuskriptet til »Truth«, i hånden, at Redford fandt ud af, hvad der rent faktisk skete. Det var – fortæller Redford – en virkelig god historie.

»Der var masser af gode personbeskrivelser og en masse følelser. Så den havde alle de elementer, der skulle til for at tiltrække mig. Og sådan blev jeg draget ind i projektet og fik mulighed for at arbejde med Cate Blanchett. Hun er god. Hun overtager karakteren, når hun spiller rollen,« fortæller Redford.

Den journalistiske kontrol fejlede

Og Cate Blanchett giver også Mapes en skarp profil i filmen. Men manuskriptet hvidvasker ifølge de amerikanske kritikere også nogle af de problemer, der var reelle – at den journalistiske kontrol fejlede, og at hele dokumentarprogrammet var ved at trække hele CBS ned. Men hvis man spørger amerikanske journalister i dag om, hvad der var årsagen til Rathers fald, så var det ikke kun det her dokumentarprogram. Rather var også en person, der en gang imellem glemte sin professionelle journalistiske facade og helt tydeligt viste, hvem han kunne lide og hvem, han ikke kunne lide.

Rather havde en historik som en farvet journalist, og det fældede altså guldfuglen til sidst, mener amerikanske journalister. Og sandheden? Den kan man opleve i Redfords og Blanchetts fortolkning i filmen.