Når kultur bliver til vrøvl

Foto: Søren Bidstrup

På et tidspunkt hørte jeg kulturpolitisk debat, hvor en kendt borgerlig politiker sagde noget i retning af, at det ikke betyder så meget, hvor godt Den Kongelige Ballet danser, når bare det kører godt ude i forsamlingshusene. Den slags kan man jo vælge at grine af eller græde over, eller man kan nøjes med nøgternt at konstatere, at udsagnet er sigende for det kulturpolitiske debatniveau i kongeriget.

»"Det hele bliver ikke mindre rodet af, at vi har noget, der hedder Kulturministeriet, der jo både er ministerium for kultur i bred forstand og for kunst og kunstnere i snæver forstand og - for at det ikke skal være løgn - for sport."«


Pointen her skal være, at vrøvlet efter denne klummeskrivers mening også har noget at gøre med selve ordet kultur - det ord, der, som den gode netordbog ordnet.dk udlægger det, kan henvise til så forvirrende meget forskelligt: Til en befolkningsgruppe, der har fælles levevis og forestillingsverden, til menneskers forsøg på at skabe åndelige oplevelser for sig selv og hinanden (i sig selv en meget bred definition!), til kultiveret optræden, til menneskers udnyttelse af og kontrol med naturen og til systematisk rendyrkning af mikroorganismer, celler m.m.

Denne mangfoldighed af betydninger af ordet kultur er, tror jeg, en af årsagerne til, at der er nogen, der blander ting sammen, der ret beset ikke har noget eller meget med hinanden at gøre, jvf. ovennævnte fjollede kobling af ballet og folkelighed. Det er noget rod, og det hele bliver ikke mindre rodet af, at vi har noget, der hedder Kulturministeriet, der jo både er ministerium for kultur i bred forstand og for kunst og kunstnere i snæver forstand og - for at det ikke skal være løgn - for sport.

Jeg skal derfor foreslå, at man omdanner Kulturministeriet til Kunstministeriet, så kan andre ministerier tage sig af bredde og sport og andre knap så spændende ting. Det vil skabe mere klarhed, ikke mindst hos antielitære og kunstfremmede politikere, der jo trods deres nogle gange begrænsede indsigt i tingene skal træffe vidtrækkende strukturelle og økonomiske beslutninger på vegne af kulturlivet (i enhver forstand). Det vil  fremme en sproglig bevidsthed om, at ordet kultur (i dets mange betydninger) ikke nødvendigvis dækker over det samme som kunst, men at kunst til gengæld altid og uden undtagelse er kultur. Så lad os gøre det nu. Lad os få rene ord for (kultur)pengene. Og helst på en måde, så selv politikere kan forstå det.