Når havnen bliver til by

En ny bydel er ved at tage form halvvejs ude på vandet. I løbet af de kommende år bliver Nordhavn til en egentlig by. Kom med på en spadseretur ude på den store byggeplads.

Arkitekt- og konsulentfirmaerne Cobe, Sleth, Polyform og Rambølls visualisering af Indre Nordhavn, som det kommer til at se ud, når det er færdigudviklet.
Læs mere
Fold sammen

Mågerne er her endnu. Men der er blevet færre af dem.

En af de første virksomheder, der er flyttet ind i det nye Nordhavn i det østlige København, har entreret med et par vandrefalke om at regulere bestanden af måger, som da også kan være noget af en belastning for en moderne bydel, der er ved at komme til syne i et gammelt havneområde.

»Mågens harmonikaskrig/ dør langsomt hen,« som det hedder i Skousen & Ingemann-klassikeren »Herfra hvor vi står«.

Og hvor står vi så i begyndelsen af 2015, mens en ny bydel med blandet bolig og erhverv tydeligvis er ved at tage form? Som man kan se, hvis man spadserer en tur i området, ligner det ikke overraskende en stor byggeplads med varierende eksempler på næsten færdige huse og så tomter, hvor ikke engang grundstenen er lagt.

Historien om forvandlingen af Nordhavn begynder på samme måde som i så mange andre havnebyer i Danmark og for den sags skyld i andre lande i den postindustrielle verden. Havnene, der engang var travle arbejdspladser, er blevet tømt for deres funktioner.

Aktiviteterne er flyttet andre steder hen. Tilbage er store arealer, der i de fleste tilfælde har været lukket land for alle andre end dem, der arbejdede der.De kan nu anvendes til nye formål.

Spørgsmålet er, hvordan det bliver tacklet i Nordhavn, når havnefronterne så mange andre steder er blevet anvendt til arkitektonisk kedsommelige firmadomiciler eller mondæne udsigtslejligheder i golde omgivelser.

Bliver bydelen et levende område?

Gentager Nordhavn fiaskoerne – eller bliver bydelen, der allerede har fået sit eget postnummer, 2150, et levende område, der hænger sammen med det øvrige Østerbro?

Det område, der i denne omgang er tale om, kaldes Århusgade-kvarteret. Det vil sige den del af Nordhavn, der ligger mellem Nordbassinet – og har Marmormolen og dermed 3xNs stjerneformede FN-by i ryggen – og Orientbassinet.

To landtanger strækker sig ud fra en del af Kalkbrænderihavnsgade nord for Nordhavn Station. Overalt i området er der byggeaktivitet, og det gamle havneområde er ikke til at kende igen.

Flere huse er allerede næsten færdigbyggede og venter kun på beboere, og andre er på vej. Herunder en beboelsesejendom tegnet af Henning Larsen Arkitekter – der opføres af genbrugssten.

Det viser sig, at der findes et firma, Gamle mursten, der har specialiseret sig i at rense ældre mursten, så de kan genanvendes.

Det er den slags, der kan give en tro på, at vi gennem innovation kan hjælpe på tingenes tilstand, for CO2-aftrykket er 1/50 del af, hvad der bruges til fremstilling af nye mursten, og det vel at mærke til en pris, der er konkurrencedygtig i forhold til fremstilling af nye mursten, og, forklarer arkitekt Lars Steffensen, partner i Henning Larsen Arkitekter, så »er de en fryd for øjet. Man får patinaen foræret. Det er en æstetisk fornøjelse«.

»Hva drikker Mølr«

Øverst på en af de store siloer står der skrevet med store tydelige bogstaver: »Hva drikker Mølr«? Og det ved vi jo nok. Møller drikker øller, og dem er der angiveligt blevet drukket mange af i området, hvis historiske spor nu er ved at falme.

Beklageligvis har Vejnavnenævnet i Borgerrepræsentationen besluttet sig for at udskifte en række af de gamle gadenavne med nye, der er hentet fra andre havnebyer og således bidrager til en maritim stemning, men på bekostning af områdets historie.

Siloen skal, efter tegninger af Cobe, indrettes til lejligheder, hvis altaner bruges til at give huset en helt ny og iøjnefaldende karakter.

Der bliver offentlig adgang til udsigten på toppen. Umiddelbart under taget, altså på øverste etage, åbnes en restaurant. Og i bunden af bygningen, der tidligere blev brugt af Dansk Landbrugs Grovvareselskab, har By & Havn indrettet informationskontor, hvor man kan se nogle af planerne for udviklingen af området.

Denne del af Nordhavn vil blive til en blå by. Ikke alene er de to landtanger omgivet af vand. Der graves også kanaler, så nærværet af vand bliver endnu mere markant. Området er underprioriteret med hensyn til idrætsfaciliteter – de kommer i næste etape på landstykkerne længere mod nord – men kan man ikke spille bold, kan man sejle rundt om og gennem sit boligområde.

Der er gjort en del for at give området et grønt præg og gøre det forholdsvis bæredygtigt og tilpasset formodede klimaforandringer.

Det kan undre, at den belægning, der foreløbig er lagt, ikke er mere regnvandsmodtagelig, end tilfældet er. Der er gennemført flere forsøg, blandt andet på Helenevej på Frederiksberg, med belægning, der ikke mindst under skybrud tillader store mængder regn at sive ned i undergrunden.

Men der er planer om lommeparker, altså små grønne anlæg, og grønt på tagene, og der ligger i de overordnede retningslinjer for udviklingen af Nordhavn et ønske om at give kvarteret et grønt præg.

Når turen kommer til de områder af havnen, der ligger længere nordpå, bliver der anlagt boldbaner og grønne promenader, der skal øge kvarterets herlighedsværdi.

Trafik og trængsel

Blandt de arkitektoniske attraktioner bliver også et parkeringshus tegnet af Ja Ja Arkitekter, der beklædes med levende beplantning og – og det er rigtigt godt tænkt – har sportsfaciliteter på taget.

Det er tanken, at der i den nye bydel skal være højst 600 meter til det nærmeste af de tre parkeringshuse.

Men ellers er der – næppe overraskende – begrænsninger for privatbilismen, der skal indskrænkes til Århusgade, der er den vej, der navnlig skal knytte Nordhavn sammen med det øvrige Østerbro, og så Helsinkigade.Vejene, der går på tværs, er forbeholdt gående og cyklende (samt udrykningskøretøjer og – på bestemte tidspunkter – varebiler).

Århusgade hænger som nævnt sammen med det øvrige Østerbro. Nordhavn er fra ældre tid på sin vis afskåret fra Østerbro. Dels af S-togene, der kører oven på noget, der mest af alt minder om en mur, og dels af den stærkt trafikerede Kalkbrænderihavnsgade.

Nordhavn Station skal i øvrigt ud- og ombygges med henblik på at betjene de mange mennesker, der vil bruge de kollektive transportmidler til og fra arbejde.

Men det skal blive interessant at se, hvordan politikere og planlæggere vil sikre, at der sker en reel sammensmeltning af de to kvarterer. Århusgade er der som nævnt, men den kan nemt blive en flaskehals. Og en underjordisk tunnel gør det næppe alene.

40.000 skal bo, og 40.000 skal arbejde

Frem mod 2020 er det håbet, at op mod 3.600 mennesker vil arbejde og 7.000 mennesker bo i Århusgadekvarteret.

Herefter kommer turen til den nordligere del af Nordhavn, der er under stadig udvidelse af for eksempel overskudsjord fra metrobyggeriet, der også føres frem til Nordhavn. I 2050, forestiller planlæggerne sig, vil der i alt bo 40.000 og arbejde 40.000 mennesker i Nordhavn.

Spørgsmålet bliver som altid ved nye (og for den sags skyld også ældre) kvarterer, om og hvordan der opstår liv mellem husene.Her bliver udfordringen blandt andet, hvordan forholdet bliver mellem beboerne og de mange, der må forventes at søge fra Østerbro og ned mod vandet og de rekreative områder, der skal være i det nye kvarter.

Uanset, hvordan man vender og drejer det, bliver der ud over erhvervsbyggeriet overvejende tale om boliger, der er relativt dyre. Det kan man alt efter temperament glæde sig over eller begræde, men mange erfaringer peger på, at blandede boligformer (ejer, leje, andel) i et område giver en bedre dynamik.

Men når man nu har købt en dyr bolig, vil man så have stedet for sig selv, eller er det tværtimod en ekstra kvalitet, at der er et intenst liv i kvarteret?

Beliggenheden tæt ved havet medfører også, at der vil være en del blæst i området, og at det derfor er vigtigt, at der etableres steder med ly og læ, hvor mennesker har lyst til at opholde sig.

Endelig er det en betingelse for et levende bymiljø, at der er forretninger, og – øjensynlig belært af erfaringer mange andre steder fra – tilbagekøber By & Havn erhvervslejemål i stueplan med henblik på at sikre en frodig mangfoldighed af forretninger.

Det skal blive interessant at se, om det lykkes, og om Nordhavn bliver det vitale kvarter, man kan håbe på, at det gør det.Men måske ikke mågerne? Havnefogederne er et kælenavn for de måger, der sidder på pæle og rækværk ved landets havne og passer på, og da slentreturen går tilbage mod andre kvarterer af hovedstaden, sidder der stadig et par stykker. Og kigger på fremskridtet. Afventende.