Når hævnen er smuk

Klavertalentet Mélanie Prouvost står foran sit livs store chance: at blive optaget på musikkonservatoriet.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Under optagelsesprøven bliver den tiårige pige imidlertid distraheret, da censoren - den succesrige pianistinde Ariane Fouchécourt - giver sig tid til at skrive en autograf. Mélanie dumper og gemmer nøglen til sit klaver væk. Men Ariane glemmer hun ikke, og ti år senere tager hun job som barnepige for pianistindens søn.

I mellemtiden har en voldsom bilulykke reduceret Ariane til en skygge af sig selv. Hun genkender ikke Mélanie, og i den tilsyneladende velafbalancerede unge kvinde finder hun en form for ro. Da Mélanie desuden viser sig at være musikalsk, bliver hun Arianes nodevender. En særligt betroet position, for en nodevender kan betyde knald eller fald under en optræden. Og Ariane frygter for sin næste koncert.

Den franske instruktør Denis Dercourt er selv konservatorieuddannet musiker, men man skulle tro, han var dirigent, så fin er hans fornemmelse for samspillet mellem filmens virkemidler. Hver indstilling er virtuost komponeret, og ikke én kameravinkel, farve eller placering af de centrale personer virker tilfældig. Ligesom filmens kammermusik styrer både stemninger og begivenheder.

Alt dette for at sætte det eneste, der betyder noget, i fokus - nemlig forholdet mellem Mélanie og Ariane. På den måde fortæller Dercourt mere om sine karakterer, end de nogensinde selv ville drømme om at gøre.

Forfinet præcision

De to franske skuespillerinder Catherine Frot og Déborah Francois, der spiller respektivt den sårbare pianistinde og hendes køligt kontrollerede nodevender, bestrider deres roller med en så forfinet præcision, at man ind i mellem kan tro, at filmen kører i slowmotion.

Inspireret af nybølgeinstruktøren Claude Chabrol og hans kriminalfilm med simple plot og komplicerede karakterer har Dercourt skabt et elegant og pirrende psykologisk drama. Også Hitchcock er et forbillede, og mens en forventning om hævn hænger i luften, bygges spændingen op med klassisk suspense, der ville få selve thrillermesteren til at sidde som på nåle. For hvad er det, Mélanie er ude på? Og hvor langt kan vi følge hende?

Denis Dercourt har før lavet fire spillefilm, men det er første gang, vi får mulighed for at se hans arbejde i Danmark. Det bliver forhåbentlig ikke sidste.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse