Når håndværk er en kunst

Designmuseum Danmark fylder 125 år i år. Vi tegner et portræt af det nyttige museum, der har inspireret så mange designere og kunsthåndværkere gennem tiderne - og som er et tilbud til alle, der vil vide noget om kulturarven og inspirationens veje.

Udvalg af Arne Jacobsen-stole i et af Designmuseum Danmarks kønne udstillingsrum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto

Museer har mange funktioner. En af dem er at vise, hvor godt det kan gøres.

Det er i hvert fald tilfældet med Designmuseum Danmark - tidligere Kunstindustrimuseet - der udstiller nogle af de fineste eksempler på design og kunsthåndværk gennem tiderne. Det har sådan set været formålet siden oprettelsen af museet for 125 år siden.

På samme måde som Prins Albert i midten af 1800-tallets England havde stiftet museet Victoria & Albert for - også som et svar på industrialiseringen - at holde forbilleder op for de britiske fabrikanter, håndværkere og designere, blev Kunstindustrimuseet grundlagt »med folkets opdragelse som mål,« som det hedder i en bog om museets venneforening skrevet af kunsthistorikeren Charlotte Christensen.

Charlotte Christensen citerer i bogen, der udkom i 2010, et »confidentielt« oplæg til formålet med det nye museum, der går ud på, at gæsterne forventes at være:

»Folk om hvem man ikke kan forudsætte andet, end at de have Øine at se med«. Det er en profetisk sætning, for det er sådan set blevet credoet for moderne museumsdrift i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundredes Danmark.

Initiativtagerne til Kunstindustrimuseet var Industriforeningen i København og tidens allestedsnærværende, store danske mæcen, Carl Jacobsen. Bryggeren, som vi blandt meget andet kan sige tak for Glyptoteket, var i årene omkring 1900 Københavns største bygherre, og han havde allerede i 1893 indstiftet et særligt legat til indkøb af genstande til det planlagte museum for kunsthåndværk.

Industriforeningen er en slags forløber for Dansk Industri men på det tidspunkt mere en almen interesseforening, der blandt andet afholdt nogle meget store udstillinger i 1870erne og - 80erne af både industrielle og kunstneriske frembringelser samt landbrugsprodukter.

Efter kunsthåndværkets regler

I begyndelsen af 1870erne opførte foreningen efter tegninger af arkitekten Vilhelm Klein en udstillingsbygning på hjørnet af Rådhuspladsen. Den undergik gennem tiden en række ombygninger og forandringer og blev også revet ned og erstattet af en anden, og i dag er dén slet ikke til at kende, for i dag er den den store glasdækkende bygning, der hedder Industriens Hus.

Kunstindustrimuseet – Designmuseum Danmark hedder det først fra 2011 - ligger i Bredgade på en så selvfølgelig måde, som havde det altid ligget netop der. I en smuk bygning med en fredelig indre gård. Undtagen når der bliver spillet skuespil, for haven huser Grønnegårds Teatret.

Der har museet imidlertid ikke altid ligget. Før 1926 lå det i en bygning opført til formålet på Rådhuspladsen. Lige mellem Tivoli og af Industriforeningen. Brygger Jacobsen havde en svaghed for historicismens bygninger. I historicismen citerer arkitekterne frit fra europæisk stilhistorie og blander gerne æstetiske elementer, som de nu synes, det giver et virkningsfuldt udtryk.

Berømte københavnske eksempler er for eksempel Det Kongelige Teaters Gamle Scene. De historicistiske arkitekter yndede en dramatisk og teatral arkitektur, og det kunne man også møde i Vilhelm Kleins bygning til Kunstindustrimuseet i begyndelsen af 1890erne; bygningen i Rosenborgstil der i dag hedder H.C. Andersen Slottet.

Men de seneste 80 år har Det Danske Kunstindustrimuseum altså haft til huse i Bredgade i et tidligere hospital. Frederiks Hospital blev opført i 1750erne som en del af Frederiksstaden, der også (eller rettere: især) omfatter Amalienborg. Mester for planen var Nicolai Eigtved, men hospitalet er fuldført af Lauritz de Thurah.

Da bygningen blev overtaget af Kunstindustrimuseet, blev den selvfølgelig istandsat efter alle kunsthåndværkets regler. Hovedansvarlig var Ivar Bentsen og Kaare Klint. Sidstnævnte er en af det 20. århundredes helt store, danske møbelarkitekter og en skikkelse, der dannede skole. Helt bogstaveligt. Også på Kunstindustrimuseet.

Kaare Klints ånd

Kaare Klint havde som et af sine vigtigste pædagogiske principper at kigge tilbage, langt tilbage, helt til oldtiden og antikken og det gamle Egypten for at se, hvordan der gennem årtusinder er lavet stole i alle kulturer. Måske var der noget at lære af forgængerne?

Netop på Kunstindustrimuseet kan man se eksempler på, hvordan møbler, men selvfølgelig også glas og porcelæn, beklædning, smykker osv. osv., har forandret sig gennem årene. Og så alligevel i en vis udstrækning bygger på nogle principper, der går igen gennem tiderne og på tværs af kulturer.

Samlingerne fra dengang er siden suppleret med efterkommende af blandt andre Kaare Klint men også talrige andre, der har betydet noget for design; nationalt og i et mindre omfang og gennem nedslag også internationalt. Klint boede faktisk en overgang på selve museet, og måske kan man sige, at hans ånd går igen i den gennemgående respektfulde måde at vise udstillingsgenstandene på i samklang med bygningen og her og der med udsyn til den indre gård.

I de varme måneder kan man sidde i gården, der er en af Københavns mest charmerende oaser med udsigt til græsplæner og træer og meget smukt proportionerede bygninger. Og så hedder cafeen, der har tilknytning til den indre gård, sørme også Klint.

I 2011 skiftede museet så navn. Fem år senere har navnet stadig vanskeligt ved at slå igennem, fordi Kunstindustrimuseet var et så enkelt og ligetil, selvforklarende og slagkraftigt navn.

Men ændringen til Designmuseum Danmark, der falder sammen med udnævnelsen af en ny direktør, Anne-Louise Sommer, hænger sammen med, at feltet - museets undersøgelsesfelt - efterhånden var så udvidet og i stadig højere grad lagde vægt på vor egen tid. Det har ikke nødvendigvis betydet, at den store opgave med at fortælle om forudsætningerne og præsentere klassikerne er blevet forsømt.

Mød forbillederne

Blandt dette års meget mindeværdige udstillinger på Designmuseum Danmark har været en gennemgang af, hvordan synet på børn er blevet ændret gennem en lang udvikling fra billig arbejdskraft til familiens centrum, og hvordan nogle af århundredets bedste skandinaviske designere har forsøgt at tage udgangspunkt i barnet, når de har formgivet for eksempel møbler eller tegnet moderne skoler.

Særudstillinger er en vigtig del af et museums virke, og Designmuseum Danmark har gerne nogle stykker løbende og herunder ophængninger, der har fået en nærmest permanent karakter.

Det gælder udstillingen »Utopi og virkelighed«, der er en interessant og let tilgængelig introduktion til det 20. århundredes design og dermed en belysning af nogle af de radikale forandringer, der er sket i samfundet.

Især er det interessant med det samspil, der er mellem på den ene side nye opfindelser, nye materialer, nye formgivningsteknikker og så på den anden forandringer som industriens periodevist voksende behov for arbejdskraft, opbruddet i familiemønstre og kønsroller, ændringer i forholdet mellem generationer og omgangsformer i det hele taget.

Men også de faste samlinger er en vigtig del af et museums virke, og man kunne tilmed hævde, at det er dén vigtigste, for det er her, den enkelte borger, der »have Øine at se med,« som det hed for mere end 125 år siden i begrundelsen for overhovedet at stifte museet, selv kan se, hvad det er, vi kommer af, og hvorfra vores tid har hentet sin inspiration til vor tids opfindelser, design og kunsthåndværk.

Det er også her, designere, ingeniører, møbelsnedkere og møbelarkitekter kan møde forbillederne og blive inspireret til at finde på noget nyt, der måske er en lille forandring, måske en ressourcemæssig forbedring, måske et udtryk i formgivning der bedre forløser vores egen tid. Og måske kan man se, at der er fælles træk i den globale kulturhistorie.

Udsyn har altid været vigtigt i Designmuseum Danmark, og også dengang det hed Det Danske Kunstindustrimuseum. Allerede fra begyndelsen havde museets direktør blik for kunsthåndværk fra Kina og Japan - og inspirationen fra Japan er emnet for Designmuseum Danmarks næste store særudstilling, der åbner 8. oktober. Af hensyn - formodentlig - til museets mange udenlandske gæster har den fået navnet »Learning from Japan«.