Når det hele bare swinger og klinger

Pianisten Count Basie optrådte i 1958 med sit store orkester på Crescendo Club i Los Angeles. En CD-boks med i alt 91 numre bekræfter, at de var i topform.

I 1980 var Count Basie på besøg i Danmark - 22 år før gav han en koncert i Los Angeles, der nu er udgivet som CD-bokssæt med 91 prægtige numre. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

En af 1930ernes store swing-kapelmestre, pianisten Count Basie, dannede i begyndelsen af 1950erne et nyt big band. Og nu er det sådan, at ægte Basie-aficionados betegner det oprindelige og det nye orkester som henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente.

For mens det gamle kunne være en kende kulørt og kuriøst, så havde det nye en klar substans og et budskab, som pegede fremad. Kort sagt: Basie byggede videre på gamle landvindinger for således at fuldkommengøre sin musikalske mission.

Den progressive udvikling skyldes ikke mindst Count Basies samarbejde med komponisten og arrangøren Neal Hefti, som fik uvurderlig betydning for orkestret. Ikke mindst dokumenteret på det forrygende album »The Atomic Mr. Basie« fra 1958.

Samme år gav orkestret selvfølgelig massevis af koncerter, herunder nogle ugers engagement på Crescendo Club i Los Angeles. Heldigvis var noget optageudstyr på plads, hvorfor et aktuelt bokssæt, der også rummer lidt musik fra en TV-optagelse samme år, kan byde på 91 numre – i fremragende lydkvalitet.

Altsaxofonisten Marshall Royal og barytonsaxofonisten Charles Fowlkes udgør top og bund i såvel saxofongruppe som lyduniverset, og dertil kommer en lang række andre mesterlige musikere, der får masser af kollektivt og solistisk spillerum.

Solisterne er ikke specificeret i de ellers udmærkede noter, men mange vil kunne identificere trompetisten Joe Newman, basunisten Al Grey, tenorsaxofonisten Frank Foster og fløjtenisten Frank Wess. Og dertil den usvigelige rytmeguitarist Freddie Green og Basie selv med det sparsomme, men livgivende, klaverspil. Og bag trommerne sørger Sonny Payne for såvel dynamik som drive. Sådan!

Sangeren Joe Williams, der dukker op som ægte blues-shouter, kan godt virke en kende corny, og så synger selveste Sammy Davis Jr. med på Ray Charles’ »Hallelujah I Love Her So«. Jo, seks timers liftigt swingende og klingende musik. Totalt uundværlig for Basie-aficionados og lignende godtfolk.

Hvem: Count Basie & His Atomic Band.

Hvad: »Complete Live at the Crescendo 1958«. Phono/Jazzcup.