Når de store bliver gamle

45-årige Søren Skov vejer knap 240 kilo og kan kun gå 70 meter. Han tilhører den hastigt voksende gruppe af SVÆRT OVERVÆGTIGE danskere, der allerede i en tidlig alder får skavanker, andre først pådrager sig i alderdommen. Kultursociolog Christine E. Swane, EGV, frygter, at vi er på vej mod en ny stor gruppe udsatte i samfundet: De fede gamle.

søren skov, 245 kg. Faxe sygehus. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

70 meter. Præcis så langt kan 45-årige Søren Skov gå på sine egne ben. Han ved det, for han har lige fået målt sin gangdistance på Fakse Sygehus, hvor han har været indlagt på grund af ekstrem overvægt.

245 kilo vejede han ved indlæggelsen. En uge efter, da Berlingske taler med ham, er vægten kommet ned på 237 kilo. Men der er langt igen. 80-100 kilo håber han at komme af med ved hjælp af den kostomlægning og motionsplan, som sygehuset har tilrettelagt for ham.

»Min læge sagde direkte til mig, at hvis jeg blev ved med at tage på, var mine chancer for at overleve ikke ret gode. Og jeg er jo glad for mine børn, så jeg vil trods alt gerne leve lidt endnu. Og det tror jeg også, de vil være glade for,« siger Søren Skov, der bor alene sammen med sin 15-årige søn, mens datteren på 12 bor hos hans tidligere kone.

Han er også selv begyndt at mærke, at det går den gale vej med helbredet og ikke mindst mobiliteten:

»Hverdagen er blevet meget besværlig. Jeg kan ikke længere rigtig døje det daglige derhjemme. Rede seng, ordne vasketøj, gøre rent - det tager det meste af dagen, og det er jo spild af tid,« siger Søren Skov. En indkøbstur til supermarkedet er også blevet et større projekt, hvor han må køre sin elektriske »minicrosser« hen til supermarkedet på en trailer, så han har noget at transportere sig omkring på inde i forretningen.

»Men hvis vi bare skal have et par småting, er min søn flink til lige at rende hen efter dem,« tilføjer han.

Søren Skov er del af en hastigt voksende gruppe af stærkt overvægtige danskere, der siden 1987 er øget fra 5,5 til næsten 12 procent af den voksne befolkning. Det svarer til, at flere end hver niende voksne dansker har et BMI (Body Mass Index) på mindst 30, hvilket er sundhedsmyndighedernes definition på svær overvægt eller fedme.

Hvis Søren Skov ellers lever længe nok, kommer han også til at indgå i den statistik, der handler om, at stadig flere ældre danskere er overvægtige - og at stadig flere overvægtige bliver gamle.

Og meget tyder på, at netop denne gruppe vil blive én af de mest udsatte i samfundet både helbredsmæssigt og socialt, frygter kultursociolog Christine E. Swane, direktør for den snart 100-årige, humanitære organisation EGV - tidligere Ensomme Gamles Værn:

»At være både gammel og fed er en dobbeltbelastende situation,« siger hun og forklarer:

»Dels kommer ældre med svær overvægt langt tidligere end andre til at lide af aldersrelaterede sygdomme som sukkersyge, apopleksi, slidgigt og hjerte-karsygdomme. Dels får de større problemer med førligheden og dermed sværere ved at føre et aktivt liv og har derfor øget risiko for social isolation og ensomhed. Og dertil kommer, at hverken alderdom eller fedme er egenskaber, der opfattes særlig positivt i dagens Danmark, hvor der tværtimod er ekstrem fokusering på ungdom og den trimmede, synlige krop som tegn på et godt og vellykket liv. Dermed risikerer overvægtige gamle ikke bare at blive socialt isoleret på grund af svigtende helbred og praktiske forhindringer. De vil også være i højrisiko for at blive marginaliseret og stigmatiseret i samfundets øjne.«

Hidtil har der hverken politisk eller forskningsmæssigt været særlig fokus på gruppen af svært overvægtige ældre. Det kan dels skyldes, at det er et forholdsvist nyt problem, dels at man inden for ældreområdet har været stærkt optaget af de mange undervægtige gamle.

»Men der har også været en tendens til at tænke, at svært overvægtige simpelthen ikke bliver ret gamle på grund af de alvorlige helbredsproblemer, der næsten uundgåeligt følger af fedme. Og den forventning holder slet ikke stik,« siger Christine Swane. »Tværtimod viser de nyeste tal, at på trods af et meget komplekst sygdomsbillede lykkes det i stadig højere grad at holde liv i de overvægtige.«

Hun har regnet på de seneste befolkningstal fra Statens Institut for Folkesundhed, som viser, at der er i 2005 var flere end 100.000 svært overvægtige ældre over 65 år - og heraf var flere end 20.000 80 år eller endnu ældre.

Antallet er steget markant de seneste år, og intet tyder på, at den udvikling ikke vil fortsætte. Det er baggrunden for, at EGV Fonden nu har iværksat en større forskningsindsats med fokus på de overvægtige ældre og deres problemer:

»Svær overvægt er knyttet til social ulighed i alderdommen, dvs. at svært overvægtige gamle i gennemsnit har en dårligere uddannelsesmæssig baggrund end den øvrige ældrebefolkning. Men derudover ved vi ikke ret meget om denne gruppe af ældre, om deres sociale forhold, om baggrunden for deres overvægt, hvordan deres dagligdag fungerer, hvordan de oplever deres livssituation osv.,« siger Christine Swane.

»Til gengæld ved vi, at hvis den nuværende alarmerende udvikling fortsætter, vil op mod en tredjedel af den europæiske befolkning være svært overvægtige inden 2030 med store sociale og helbredsmæssige konsekvenser til følge.«

Trods sine kun 45 år har Søren Skov allerede mærket en del af de begrænsninger, der følger med svær overvægt. Det er 10 år siden, han måtte opgive arbejdet som chauffør og vognmand og fik tildelt invalidepension:

»Benene og ryggen kunne ikke klare det længere. Flere af bruskskiverne i min ryg er ødelagt på grund af overbelastning,« siger han.

»Så fik jeg pension. Men det er jo heller ikke godt, for så er der ikke længere anledning til at røre sig. Førhen var jeg ude af bilen med varer måske 50-60 gange på en dag. Men når man ikke har et arbejde, sætter man sig bare ned og laver ingenting. Jeg savner også den daglige kontakt med andre mennesker.«

Søren Skov har altid holdt af naturen, og for år tilbage gik han ofte på jagt eller ud at fiske. Hans store ønske er at komme så meget ned i vægt, at han igen kan komme ud og gå i skoven:

»Jeg kan selvfølgelig godt tage min ellert og køre en tur på de faste stier, men det er jo ikke det samme som at stå i skovbrynet en tidlig morgen og se vildtet komme frem. Eller gå en lang tur i klitterne ved stranden. Det savner jeg meget.«

I dag går tiden mest hjemme foran computeren, en interesse som han deler med sønnen Sonny. Og hele sommeren bor far og søn fast i campingvogn:

»Det nyder vi meget. Der er man både i kontakt med naturen og med andre mennesker. Og folk er altid i godt humør på en campingplads,« siger Søren Skov. Han har aldrig været flov over sin fedme og har altid haft en stor vennekreds - og han har aldrig haft problemer med at finde en kæreste:

»Mine venner accepterer mig, som jeg er - selv om de ind imellem siger, at jeg skal passe på mig selv,« siger han. »Jeg har heller aldrig været genert over at gå på gaden. Det er først nu, det generer mig lidt, når folk kigger efter mig. Men det er mest for mine børns skyld.«