Når byggeriets moderne mæcen springer skalaen

Realdania beskrives som den mest indflydelsesrige aktør, når det gælder dansk arkitektur og udviklingsbyggeprojekter - nærmest urørlig. Med det massive Blox på bryghusgrunden er man dog løbet ind i modvind. Men det er mere end en bygning, forsvarer Realdanias direktør.

ccc Fold sammen
Læs mere

De har over tyve milliarder i kassen, er eller har været involveret i flere tusind projekter over hele landet og opererer på alle områder inden for byggeri og arkitektur – nyt, gammelt, privat, offentligt og hvad der måtte være ind i mellem.

Navnet er Realdania, og alene omfanget af engagementerne gør selskabet til en enestående magtfaktor i dansk byudvikling. Og så er det ikke engang et selskab, men en forening.

Da Realkredit Danmark i år 2000 blev overtaget af Danske Bank, blev det vedtaget, at de ti milliarder, kreditforeningen stod i, ikke skulle udbetales til medlemmerne, men indgå i en ny forening – Realdania – der skulle investere i byudvikling og arkitektur ud fra en filantropisk tankegang. Siden har foreningen øget egenkapitalen til i dag godt 22 milliarder, samtidig med at man har uddelt over 17 milliarder kroner til 3.200 projekter landet over.

Store tal, der samtidig har medført kritik af Realdania for at være både magtfuld og dominerende, når man skulle have sine byggerier igennem. Det er en kritik, der er kommet frem igen, i forbindelse med debatten om byggeriet Blox ved Frederiksholms kanal – 27.000 kvadratmeter presset ned på den indtil da tomme Bryghusgrund og skabt i futuristisk stil af den hollandske arkitekt, Rem Koolhaas.

Realdania ejer Blox, der fra starten har mødt stor lokal modstand. Man har blandt andet kunnet argumentere med, at arkitekt Henning Larsen på et tidligere tidspunkt vandt konkurrencen om et – noget mindre – musikhus på grunden, men afstod fra at bygge det, da han ikke mente grunden var stor nok.

Men nu ligger Blox der – næsten færdig og flertallet af københavnere ser ikke ud til at have skiftet mening at dømme efter reaktionerne på en klumme i denne uge i Berlingske af teaterchef Jon Stephensen.

»Det virker som om, at man helt bevidst ikke har tænkt på omgivelser og samspil. Nordeuropas fineste pakhus med sine enestående tagflader er fuldstændig blevet mast og ligner et dukkehus,« skriver Jon Stephensen blandt andet i et indlæg, der har mødt stor opbakning på de sociale medier. Her er ordet »grimt« det mest benyttede.

Historiker og direktør på MS Museet for Søfart i Helsingør, Ulla Tofte, der også er tidligere leder af Golden Days Festival, forstår godt noget af kritikken – især de store skalaspring, som Blox udgør i forhold til de omliggende huse.

»Københavns menneskelige skala er noget, der bliver rost af folk fra hele verden - uanset hvor man finder sig i København, har man følelsen af at man kan komme over på den anden side af gaden eller lige kigge op, og så kommer der lys ned fra flere verdenshjørner. Det er helt unikt for byen Og når skalaen springer så meget som her, så har vi brudt med en tradition, som er udviklet stille og roligt siden middelalderen,« siger Ulla Tofte.

Hun tror dog, at det nye byrum mellem Blox og Materielgården bliver et scoop for københavnerne og både Ulla Tofte og Jon Stephensen fremhæver Realdanias normale sans for kvalitet i byggeriet. Men Blox minder mere om start-90’ernes udskældte byggeri på Kalvebod Brygge, lyder det.

En af de, der forsøgte at stoppe byggeriet, da det fik den politiske godkendelse, var byhistoriker Allan Mylius Thomsen, der omkring godkendelsen var Enhedslistens ordfører i Borgerrepræsentationen.

»Jeg stemte imod Blox-byggeriet - blandt andet fordi det ville blive et meget påmasende og monumentalt byggeri, hvad det også ser ud til nu. Men Realdania støtter da også mange gode ting – tag for eksempel en sjov ting som Sofiebadet på Christianshavn. Blox er bare løbet fra dem,« siger Allan Mylius Thomsen.

Tværtimod, mener administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygård. Blox er tænkt som både en gave til københavnerne og et bidrag til udviklingen af København og det danske samfund.

»Vores ambition med Blox er meget mere end en bygning. Det er at skabe en destination på et område i København, som har været et smertensbarn i flere generationer og skabe liv arbejdspladser og sammenhæng i havnen,« siger Jesper Nygård, der appellerer til, at man venter med at vurdere facaden til den står færdig med lys og indhold.

»Men se på ambitionen. Hvis det havde være en havnebygning opført for 50-100 år siden, så havde den været meget mere massiv, Her forsøger vi at integrere både by og havn og en meget trafikeret vej. Dermed tapper vi ind i kommunens strategi med at skabe en havn med aktivitet og liv. Derfor har vi også arbejdet med aktivitet ved havnebassinet, hvor kajakker f.eks. kan lægge til, og derfor bygger vi en bro for cykler og fodgængere til Christianshavn. Bygningen er stor, men jeg tror den kommer til at virke meget lettere i virkeligheden – ikke mindst fordi den respekterer højderne i området. Og min pointe er, at man skal se byggeriet i sammenhæng med indholdet – et arkitekturcenter i verdensklasse, en bloxhub, der skaber 500 arbejdspladser, et ambitiøst byrum, en legeplads i særklasse, robotstyret p-anlæg, restaurant og boliger,« fremhæver Jesper Nygård.

Realdania er i princippet styret af sine i dag 146.000 medlemmer, der via valggrupper og repræsentantskab vælger bestyrelsen. Alle danskere med fast ejendom kan blive medlem af foreningen, der ud fra sin filantropiske strategi er engageret i alt fra lokal aktivitet og små kommunale projekter til slotsrenovering og store nybyggerier – overalt i landet.

I de senere år har Realdania satset mere på en social profil og tydeligere partnerskaber. Det har dog ikke gjort foreningens indflydelse mindre, lyder vurderingen fra folk, Berlingske har talt med – tværtimod. I dag er næppe en kommune, der ikke har gang i et projekt, hvor de gerne ser Realdania skyde penge ind og få byggeaktører, der har råd til at lægge sig ud med foreningen.

»Realdania spiller en kolossal rolle, og alle i branchen er afhængige af Realdania, inklusive mig selv,« lød det således i 2013 til dagbladet Politiken fra professor på Kunstakademiets Arkitektskole i København, Christoffer Harlang.

Selv om det ofte fremhæves, at Realdanias penge generelt er med til at løfte kvaliteten af byggeriet, lyder det lige så ofte, at den filantropiske forening har mere indflydelse end stat og kommuner.

Og demokratisk er det betænkeligt, at en enkelt aktør fylder så meget, mener Allan Mylius Thomsen.

»Med den enorme pengetank er de en gang imellem vel dominerende. De har jo en meget magtfuld rolle, hvor både bogudgivelser, tvproduktion og selvfølgelig byggerier kan søge støtte hos dem, så at kritisere dem er for mange det samme som at oversave en livline. Men de er da også meget venlige. For eksempel sponserede de i mange år mine TV-udsendelser på Lokal-TV, Københavnerglimt. Men det stoppede så nogenlunde samtidig med, at jeg blev ordfører mod Blox,« konstaterer Allan Mylius Thomsen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Realdanias direktør, Jesper Nygård erklærer, at det er meget vigtigt, at Realdania både opfører sig ordentligt og opfattes ordentligt – og at man er meget opmærksom på den indflydelse, foreningens bidrag har på det byggede miljø.

»Jeg plejer at oversætte Pippi Langstrømpes ord: Hvis man er stor og stærk, skal man opføre sig ordentligt. Derfor konkurrenceudsætter vi også altid vores valg af rådgivere – for eksempel er Rem Koolhaas valgt efter en ganske stor interviewkonkurrence,« siger Jesper Nygård, der samtidig pointerer at man har en meget høj grad af transparens om den måde, man deler penge ud og udvælger støtteprojekter.

»Vi har lige gennemført en evaluering af vores filantropiske strategi, hvor vi har lavet anonyme og meget grundige interviews med 225 aktører, der har fået penge eller arbejdet sammen med os. Og det der billede af, at man ikke tør kritisere os, det kan jeg slet ikke genkende. Vi spurgte samtidig 3-400, der havde fået afslag, om deres reaktion på processen. Og mere end tre fjerdedele fandt i en anonym besvarelse, at de havde fået en god behandling. Resultatet af evalueringen kan, fordi vi gerne vil åbenhed og transparens, læses på vores hjemmeside. Jeg synes, at vi giver rigtig meget transparens, for det er selvfølgelig vigtigt, at folk kan forstå de valg, vi træffer, når vi over årene har uddelt over 17 milliarder kroner,« siger Realdanias direktør.