Mytemageri: Cobain på film

Nirvana-forsanger Kurt Cobain har været portrætteret i utallige film, siden han tog sit eget liv i 1994. Men det er først nu med den aktuelle »Cobain: Montage Of Heck« at familien har bakket op. Spørgsmålet er, om den bidrager med noget nyt til myten.

Foto: PR. Kurt Cobain havde sjældent noget positivt syn på tilværelsen.
Læs mere
Fold sammen

Der er en vis giftig ironi i, at Kurt Cobains selvmord har gjort ham til en endnu større myte og rock-gud, end da han levede. Det var lige præcis en af de ting, han ikke kunne holde til. Forventningerne. At alle havde en holdning. At han blev gjort til symbol og ikon for en hel generation af unge i 90erne.

Ikke desto mindre synes interessen for Nirvana-forsangeren at blæse for uformindsket styrke her 21 år efter, at han skød sig selv i hovedet med et jagtgevær i sit hjem uden for Seattle i det nordvestlige hjørne af USA.

Hovedårsagen til, at vi nu igen snakker om ham, er den nye dokumentarfilm »Cobain: Montage Of Heck«, der i disse dage går sin sejrsgang på filmfestivaler verden over og herhjemme kan opleves ved en række visninger på bl.a. CPH:PIX.

Dokumentaren er blevet kaldt den definitive film om rockikonet og er da også den første film om Nirvana-forsangeren, der er blevet både blåstemplet og skabt i samarbejde med hans allernærmeste. Filmens instruktør, Brett Morgen, har siden 2007 haft ubegrænset adgang til enken Courtney Loves massive arkiver af Cobains efterladte dagbøger, kassettebånd og hjemmevideoer.

Og så har rockstjerneparrets datter, den i dag 22-årige Frances Bean Cobain fungeret som executive producer på filmen, der som den første Cobain-film også kan bryste sig af at have Nirvanas musik på lydsiden. Mere officielt bliver det ikke.

Det er nu ellers ikke fordi, at det har skortet på film om Kurt Cobain og Nirvana gennem årene. Og forståeligt nok. For historien om den melodisk begavede outsider med det plagede sind, der fik hele grunge-bølgen til at rulle, som kæmpede med et massivt heroinmisbrug, levede i et stormfuldt kærlighedsforhold med rock-sangerinden Courtney Love og endte med at blæse hovedet af sig selv som 27-årig, har ganske enkelt det hele. Kolossale opture, konflikt og tragedie i lange baner.

Lang række film

Det er kort sagt det stof, myter er gjort af. Men det er dog især omstændighederne omkring Cobains selvmord, der har været omdrejningspunktet for den lange række af film, der hidtil er kommet om ham.

Den officielle historie går sådan her: Cobain stak af fra et afvænningscenter i Los Angeles en uge før, han blev fundet død i sit hjem. Ingen vidste, hvor han var. Courtney Love hyrede bl.a. en privatdetektiv for at finde ham. Men uden held. Den 8. april 1994 blev han fundet død af en elektriker i sit hjem. Med en kugle for panden og en krop fuld af heroin og diazepam. På det tidspunkt havde han været død i tre dage.

Den udlægning af begivenhederne er dog blevet udfordret i flere omgange. Allerede i 1997 kom Nick Broomfields kontroversielle chok-dok »Kurt And Courtney«, der spekulerede i, om Cobains selvmord i virkeligheden var iscenesat af Courtney Love.

Filmens konspirationsteorier lever stadig videre her mange år efter, hvor Seattles politi efter sigende stadig får ugentlige opfordringer til at genåbne sagen. Og konspirationerne får senere på året endnu en tur i manegen med filmen »Soaked In Bleach«, der blander dramatiske rekontruktioner med nyt dokumentar-materiale.

I den mere kunstneriske ende af spekteret finder vi Gus Van Sants »Last Days« (2005), hvor en Kurt Cobain-lignende karakter i skikkelse af skuespilleren Michael Pitt vandrer forhutlet, omtåget og mumlende rundt i sit store faldefærdige hus, inden han til sidst skyder sig selv. I instruktørens nøgternt registrerende billeder får vi ikke nogen svar på, hvorfor Cobain valgte at tage sit eget liv. Vi ser det bare ske. Og som sådan bakker filmen op om den officielle udlægning af, at Cobain døde for egen hånd.

Det mest nøgterne og afbalancerede indspark kom i form af den mindre kendte tv-dokumentar »The Last 48 Hours of Kurt Cobain« (BBC, 2007), hvor Cobains sidste dage oprulles sideløbende med fortællingen om hans vej fra social outsider til superstjerne-status. En film der ligesom mange af de andre nævnte her kan findes på Youtube.

Mennesket bag myten

Mest personlig og intim Cobain-film i anslaget er dog uden sammenligning AJ ­Schnacks »About A Son« (2007), der er baseret på forfatteren Michael Azerrads 25 timers båndede interview med stjernen fra starten af 90erne.

Det er en nærmest meditativ rejse ind i hovedet på Cobain, der kombinerer dækbilleder fra de regngrå byer, han levede det meste af sit liv i – Aberdeen, Olympia og Seattle – med Cobains egne overvejelser omkring hans opvækst, forældrenes skilsmisse, følelsen af at være en outsider som teenager og ikke mindst hans indre konflikter omkring livet som feteret rockstjerne.

Filmudbuddet er kort sagt lidt af en jungle. Alle har deres egen idiosynkratiske tilgang til stoffet. Nogle forsøger at afdække hele historien, andre zoomer ind. Nogle er spekulative og sensationssøgende, andre kedelige og skabelon-prægede. Fælles for dem er, at de alle er med til at skabe myten om rockstjernen, der lyste så stærkt, at han brændte ud alt for tidligt.

Nu står vi så med »Cobain: Montage Of Heck«. Det helt store spørgsmål er, om den tilføjer noget nyt til vores forståelse af Nirvana-frontmanden? Bliver vi klogere på myten? Får vi ham afmystificeret? Og kan den fungere som et korrektiv til de utallige mere eller mindre spekulative og uofficielle Kurt Cobain-film, der er lavet gennem årene?

Det korte svar er ja. Interesserer man sig bare en lille smule for Kurt Cobain og Nirvana, er der bestemt brug for den her film. Om ikke andet fordi den samler de mange tråde i hans liv på en langt mere kreativ og autoritativ måde end de allerede nævnte film. Den viser os kort sagt mennesket bag myten.

Tidligere selvmordsforsøg

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at filmens fortælling stopper et par dage før, at Kurt Cobain dør. Dermed undgår den at spekulere i, hvad der skete i de skæbnesvangre dage, hvor ingen vidste, hvor han var. Men selvom vi heller ikke her får noget svar på, hvorfor han præcis valgte at tage sit eget liv, så lægger filmen dog så tilpas brikker i puslespillet Cobain, at vi kan se vejen derhen en del tydeligere end før.

På den ene side gentages mange af de allerede etablerede narrativer. Ja, han blev et offer for sin egen berømmelse. Ja, hans heroin­misbrug sendte ham i en nedad­gående spiral. Ja, forholdet til Courtney Love var yderst kompliceret.

Men omvendt får vi også tilføjet nye nuancer til billedet af den plagede sjæl. På et gammelt kassettebånd fortæller Kurt Cobain blandt andet om, hvordan han som helt ung frustreret teenager var så desperat efter at miste sin mødom, at han prøvede at dyrke sex med en tyk pige fra specialklassen. Undervejs blev så frastødt over sig selv, at han måtte opgive.

Historien spredte sig snart efter til hele skolen, Cobain blev moppet og blev siden så deprimeret over latterliggørelsen, at han lagde sig ud på nogle togskinner for at tage sit eget liv. Da toget endelig kom, tromlede det forbi på sporet lige ved siden af ham. Han havde lagt sig det forkerte sted.

Kunne ikke håndtere anerkendelsen

Netop latterliggørelse antydes at være et stort problem for Cobain. Han higede efter anerkendelse, fortæller Nirvana-bassist Krist Novoselic i filmen. Og hadede at blive afvist. Som seer er det svært ikke at trække tråde til hans tidlige teenageår, hvor ingen i hans familie kunne overskue at have ham boende, efter at hans forældre var blevet skilt.

Senere i livet skrev han så en bunke sange, der endte med at give ham den anerkendelse, han søgte. Desværre var han bare ikke i stand til at håndtere den, da han endelig fik den.

Ligesom han på grund af sit heroinmisbrug heller ikke var i stand til at være den far, han gerne ville være for sin lille datter Frances Bean. En pointe der understreges på grufuld vis i en en hjemmevideo-optagelse af en heroin-skæv Cobain, der næsten ikke kan holde øjnene åbne, mens han sidder og holder sin datter, der skal have klippet sit hår af Courtney Love.

At filmen ikke giver os noget entydigt svar på, hvorfor Cobain valgte at tage sit eget liv afspejler på mange måder den sørgelige virkelighed ret præcist: Det er sjældent en enkeltstående begivenhed, der er den klokkeklare årsag til, at et menneske vælger at tage sig eget liv.

Det er den samlede vægt af levet liv, der tynger. Og med »Cobain: Montage Of Heck« har vi nu fået det hidtil mest nuancerede indblik i det levede og alt for korte liv. Der trods alt gav så mange så meget.