Mystiske mord

Jens-Martin Eriksen skriver fascinerende om tre gådefulde dødsfald. Umiddelbart ser det hele klart og logisk ud, men de dybeste motiver til at dræbe lader sig ikke i en håndevending forklare psykologisk.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var for nogle få år siden en sag om nogle danske søfolk, som på en coaster havde banket en afrikansk blind passager halvt ihjel og derefter smidt ham i havet. Den grusomme handling, som de kun fik milde straffe for, spiller en rolle i beretningen »Jonathan Svidts forbrydelse« af Jens-Martin Eriksen. Her optræder den voldelige styrmand i skikkelse af en lokal matador i Esbjerg. Munken, bliver han kaldt, og han er dødsensfarlig for den unge Jonathan Svidt, der har et hemmeligt forhold til hans kone Kira. De to elskende drømmer om at flygte sammen og begynde et helt nyt liv sammen uden for Munkens magtområde, men det viser sig at være ganske vanskeligt. Først og fremmest mangler de penge, men derudover bliver deres forhold, som skulle bygge på åbenhed og tillid, korrumperet af løgn og fortielser.

Måske ser det hele lovende ud, da Munken ansætter Jonathan og giver ham et hus at bo i. Men hvad er Munkens egentlige motiv til at engagere Jonathan? Ved han, at Jonathan har noget fordækt for med konen? Er han virkelig en sadistisk homoseksuel mand, der bare vil i lag med den unge, smukke Jonathan for en hver pris? Og er der noget om det, som han i voldsom kvindeforagt bekender for Jonathan i en kæmpe brandert, nemlig at manden og kvinden aldrig kan nå hinanden, og at manden føler sig ensom i kvindens selskab - som hun i hans? Munken lokker med sine ord - og sine penge - og Jonathan står imod. Men da han har gjort alt for at komme uden om Munken og melder sig hos Kira for at flygte med hende, slår hun hånden af ham. Og så står han så alene, som en mand kan. Uden evne til at fortolke sit liv og hvad der er sket med det.

Munkens voldelige adfærd er svær at forstå, og den fremkalder en angst hos både Kira og Jonathan, så de er ved at gå til. Men kærlighedens ophør og Kiras svigt måler sig med voldens meningsløshed og lægger Jonathans liv øde. Det hele handler om tillid og om at lægge sit liv i andres hænder, og her går det grumme skidt for både Munken, Kira og Jonathan.

Eriksens fortæller tre kriminalhistorier - »Seth«, »Jonatan Svidts forbrydelse« og »Hvem var Anette Støvring?« - i sin nye samling af beretninger. I dem alle er der en person, der dør under mystiske omstændigheder. Det er dog ikke disse dødsfald og mordene i sig selv, der er frygtelige og uhyggelige, men den mere eller mindre uforståelige skæbnesvangerhed, hvormed de finder sted. Man kan godt se, at et par lokale folk på den jyske vestkyst bliver provokeret af den fremmede og uberegnelige logerende på hotellet i beretningen »Seth«. Han er som en farlig og udfordrende djævel, men derfra og så til at tage livet af ham er der trods alt et stykke - det som hverken de selv eller læseren forstår til syvende og sidst.

Hermed anslår Eriksen et tema, som han også beskæftigede sig med i sin sidste roman »Vinter ved daggry«, der handler om, hvordan der bliver en bøddel ud af en ganske almindelig litteraturstuderende under borgerkrigen i eks-Juguslavien. Hvad får mennesker til at begå disse uhyrligheder mod hinanden? Desuden bevæger Eriksen sig igen i det tågede grænseland mellem fiktion og virkelighed. Hvad genfortæller han med respekt for de faktiske kendsgerninger, og hvad digter han selv til?

Munken i beretningen om Jonathan gør sine omgivelser usikre, fordi man ikke kender hans viden og hans egentlige dagsorden. Den samme skræmmende, men også sært fascinerende usikkerhed forplanter sig til læseren af Eriksens nøgterne beretninger, fordi man ikke ved, hvor han præcist vil hen med dem. Fortælleren søger nok at få fortalt og få gjort rede for et dramatisk hændelsesforløb og årsagerne til det, men han ender også med at lade læseren i stikken med en fornemmelse af at have mistet den dybere mening.