Mystikken breder sig

En stribe nye TV-serier dyrker »Det Store Mysterium«, hvor publikum trækkes ind i gådefulde begivenheder, og hvor forklaringen hele tiden synes lige uden for rækkevidde. Hvorfor kommer de serier nu? Og findes der en dybereliggende sandhed om dem?

Mysterierne i »Lost« udviklede sig over seks sæsoner og over hundrede episoder. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Åbningsscenen i HBO Nordics nye TV-serie »The Leftovers« anslår på få minutter den overordnede præmis for sin meget mystiske handling.

En fortravlet mor kæmper med at få placeret babylift og indkøbsposer i sin bil, samtidig med at hun snakker arbejde i sin mobiltelefon. At babyen græder frustreret, gør scenen både hverdagsagtig og mildt stressende. Så begynder mareridtet.

Da hun endelig sidder bag rattet og puster ud, forstummer babyens gråd, som blev der trykket på en knap. Moderen vender sig i førersædet. Babyen er uforklarligt forsvundet. Men det er ikke kun hendes barn, der er væk. Et andet sted på parkeringspladsen kalder en dreng fortvivlet på sin far, der åbenbart er fordampet fra det ene øjeblik til det andet. I baggrunden, ude på gaden, hamrer en førerløs bil ind i en lygtepæl.

Som publikum er man straks opslugt. For hvad fanden er det, der sker? Er det et nyt frygteligt våben, der er blevet afprøvet på en sagesløs befolkning? Står der rumvæsner bag? Eller er der tale om det gammeltestamentlige forvarsel om Dommedag, der i Johannes’ Åbenbaring kaldes »bortrykkelsen«, hvor udvalgte troende bliver transporteret til himlen for at møde deres skaber?

Alle de mulige svar bliver kun antydet i de første fem afsnit af serien, der til gengæld rejser en række nye spørgsmål: Hvordan bearbejder de tilbageblevne deres sorg over de forsvundne? Og hvem er medlemmerne af den mystiske kult, der opsøger de tilbageblevne familiemedlemmer og betragter dem tavst, mens de kæderyger cigaretter? I nutidens USA er det sidstnævnte måske det største mysterium.

Altomfattende mysterium

»The Leftovers« er et karakteristisk eksempel på en stribe TV-serier, der i disse år bliver udklækket af de amerikanske TV-stationer. Deres omdrejningspunkt er det altomfattende mysterium, der vender op og ned på hele vores opfattelse af universets indretning, på fysiske love og – i anden ombæring – på traditionelle former for fortælling på film og TV.

Grundidéen i »The Leftovers« går ud på, at omkring to procent af Jordens befolkning fra det ene øjeblik til det næste er forsvundet fra klodens overflade, og dermed minder den påfaldende om andre aktuelle TV-serier.

Amerikanske »Resurrection«, der havde premiere i marts, har et lignende religiøst-metafysisk oplæg, men vender »The Left­overs’« præmis på hovedet. Her drejer det sig om, at mængder af afdøde personer pludseligt og uforklarligt atter befinder sig blandt de levende. De er underligt tavse om deres fravær, og deres tilbagekomst skaber selvsagt en række problemer.

I den amerikanske TV-branche betegnes denne type serier som »high-concept«, idet de bygger på en bestemt »vild« præmis af typen »hvad-nu-hvis...«. Meget ofte kan grundideen beskrives i en enkelt sætning ud fra Hollywoods filosofi om, at det enkle som regel er godt for indtjeningen, men det er ikke ensbetydende med, at alle tidens populære serier er »high-concept«. Serier som »The Wire« bygger eksempelvis på realistiske, samfundsorienterede handlinger, eller på stærke karakterer som Frank Underwood i »House of Cards«.

Med andre ord kan man øjne en slags tvedeling i nutidige forsøg på at skabe fiktion, mellem det jordnært realistiske og det stærkt spekulative eller iøjnefaldende kombinationer af begge dele. Mens serier som »Game of Thrones« kombinerer realistiske intriger med trolddom og drager, opererer nye mysterie-serier som »The Event« (hvor regeringen skjuler rumvæsener) og »Flash Forward« (hvor hver enkelt person på Jorden oplever gådefulde visioner om deres liv seks måneder frem i tiden) med et realistisk univers, der pludseligt får et voldsomt vrid.

Det gælder også den amerikanske mysterieserie »Under kuplen«, der havde premiere på TV 2 Zulu ved årsskiftet. »Under Kuplen« er baseret på Stephen Kings kæmperoman om en by, der fra det ene øjeblik til det andet befinder sig under en usynlig uigennemtrængelig kuppel – altså et nærmest klassisk »high concept«. Den usynlige osteklokke falder så brat og brutalt ned over byen, at en stakkels ko bliver skåret over på langs, så de to halvdele klasker til jorden som dryppende blodpølser. Første afsnit blev instrueret af den danske instruktør Niels Arden Oplev, og sæson nummer to er på vej.

»Fælles for disse serier er, at der opstilles diffuse og utrolige sandheder i stil med »der findes rumvæsner, og regeringen ved det«, og at de over en lang periode giver seerne små narrative bidder og glimt, der ganske rigtigt peger i den retning, uden at de dog på nogen måde er tilstrækkelige i forhold til en fyldestgørende udredning af, hvordan det hele forholder sig,« siger TV-serie-eksperten Tobias Bukkehave, der har skrevet bogen »50 TV-serier du skal se«.

Bizarre forklaringer

Nu har publikum jo kunnet fordybe sig i fiktive mysterier, lige siden Arthur Conan Doyle lod Sherlock Holmes opklare mord i London og omegn, men det var vel at mærke gåder, der havde en logisk forklaring, som den rationelt tænkende hjerne kan ræsonnere sig frem til. De fulgte det filosofiske princip Ockhams ragekniv, der tilsiger, at den enkleste forklaring normalt også er den bedste forklaring. Ragekniven kan dårligt bruges på serier som »The Leftovers«, hvor den mest bizarre forklaring typisk også vil vise sig at være den rigtige.

I den henseende har TV-serien »Lost« en særlig pionerstatus blandt nutidens mysterie-serier. Serien var blandt andet inspireret af reality-shows og computerspillet Myst. Af både fans og TV-kritikere betragtes den som en af de mest nyskabende serier med dens dybt besynderlige handling om en gruppe overlevende fra en flyulykke, der strander på en afsidesliggende, tropisk ø.

Det bliver straks klart, at »Lost« ikke er en almindelig robinsonade. De overlevende skal blandt andet kæmpe mod et uhåndgribeligt røgmonster, en håndgribelig isbjørn og en meget sky gruppe af andre øboere, der går under navnet »De Andre«. Men det er kun enkelte grene i det filtrede junglemorads af mystiske gåder, som øen skjuler.

Fans vil med glæde huske tilbage på episoden, hvor det endelig lykkes de overlevende at åbne en solidt boltet metalluge i øens skovbund. Nede i det hulrum, som lugen skjuler, finder de en person, der hver dag gennem tre år har trykket på en bestemt knap, hvilket, hævder han, har forhindret øens totale undergang i samme periode. Andre fans vil huske det gys de følte, da serien første gang åbenbarede, at alle de overlevende deler bestemte træk fra deres respektive liv før ulykken. Hvorfor – og hvem prøver at skjule det?

Serien fik et enormt publikum fra 2004 til 2010, og som her antydet er det seriens force, at den konstant pirrer sit publikum med nye gådefulde begivenheder. I slutningen af »Lost« var det næsten, som om der kunne spores en virkelig panik i skuespillernes ansigter. Ville de aldrig undslippe øen?

Men serien er samtidig også et eksempel på svagheden ved de mystiske fortællinger. Jo længere tid, mysterierne leger med publikums nysgerrighed, jo højere spændes deres forventninger. I sidste ende kan det blive svært for forfatterne at finde på en »sandhed« bag mysteriet, der kan leve op til de mange spekulationer.

Uundgåeligt blev afslutningen på »Lost«, hvor hele sandheden omsider bliver åbenbaret, genstand for meget kontrovers blandt seriens fans – de såkaldte losties. Mange var tilfredse med slutningens halvreligiøse forklaring, men lige så mange havde forventet mere.

Mysterieserierne risikerer nemt at drukne deres handling i så mange uløste gåder, at kun hårdnakkede fans kan holde rede på dem. Dette var i nogen grad den skæbne, der tilfaldt den meget elskede 90er-serie »X-files«, der stadig har rotation på diverse kanaler.

Hver anden episode i »X-files« handler om et isoleret mysterium, hvor der typisk digtes videre på en vandrehistorie eller et obskurt stykke folklore, men i løbet af seriens mange sæsoner får en fortløbende handling om den amerikanske regerings forsøg på at skjule en invasion fra rummet overtaget. Og selv om det giver serien en egen paranoid stemning, bliver det tilsvarende vanskeligt at følge med i handlingen.

Twin Peaks satte nye standarder

Professor i tekst- kulturanalyse på Syddansk Universitet Nils Gunder Hansen har fulgt med i mange TV-serier med dybe mysterier, heriblandt David Lynchs berømte gyserkomedie »Twin Peaks«, der i 1990erne satte nye standarder for, hvor underlig man kan gøre handlingen i en fiktionsserie. I øjeblikket arbejder han sig gennem de mystiske handlingstråde i »Lost« og har spekuleret på, hvad der er netop den type historiers særlige attraktion.

»Helt elementært er det jo fascinerende, når vi oplever, at verden er dybere og mærkeligere, end vi vidste af. Måske minder det os ubevidst om den tidlige barndom, hvor vi skal lære gradvist at udforske og orientere os i den mærkelige sammenhæng, vi er havnet i,« siger Nils Gunder Hansen.

Som det vil være enhver netbruger bekendt, er det kun få sekunders Google-søgen, der adskiller nutidsmennesket fra svarene på de fleste af dets daglige spørgsmål om stort og småt. Men måske er det i virkeligheden ikke i vores interesse at få endegyldigt svar på alting? Måske keder vi os så meget over denne ødselhed med informationer, at vi må opfinde en fiktion, der ligger bag ved det hele? Måske spejler de mystiske fortællinger et nutidigt behov for en større Sandhed bag det hele. Nils Gunder Hansen mener, at mysteriebehovet kan være en slags religiøst behov i ny indpakning.

»Storm P. har sagt, at livet er en gåde, og at løsningen står på bagsiden! Disse fortællinger forfølger den samme længsel som religionerne,« siger Nils Gunder Hansen.

»Kan vi allerede nu, inden døden, få en fornemmelse af hvad der gemmer sig på bagsiden? Jeg tror, at det er en længsel, der er mere fundamental end informationssamfundets nutid,«

I 90erne kunne man drille fans af »X-files« med at omskrive seriens slogan og sige: »Sandheden er langt ude«. I virkeligheden er det måske det omvendte, vi frygter: At sandheden om universets indretning er alt for prosaisk og lavpraktisk. Derfor drømmer vi i stedet om verdener, hvor vi kan rejse gennem tid og rum, og hvor de døde kan vende tilbage fra det Store Ukendte. Om vi så skal se over 100 episoder af »Lost« for at opleve det.

»The Leftovers«: Har premiere på HBO Nordic 30. juni og kan ses de følgende mandage.

»The Resurrection«: Har netop haft premiere på Kanal 5 og kan ses hver søndag.