Mysteriet om Dødens Metropol

Otto Dov Kulka undslap med nød og næppe døden i Auschwitz. Han blev en kendt historisk forsker, men hans nye bog er dybt personlig. Heri forsøger han at løse mysteriet om, hvorfor de indsatte i familielejren i Auschwitz blev likvideret. Hans svar giver også Danmark en rolle i mysteriets løsning.

Otto Dov Kulka sad som barn i Theresienstadt og blev derfra deporteret til Auschwitz. Her blev han placeret sammen med sin mor i den såkaldte familielejr, hvor forholdene for jøderne var tålelige i forhold til andre områder af lejren. Men det skulle vise sig blot at være led i et nazistisk fupnummer, for efter at en Røde Kors-delegation havde forladt lejren, blev de fleste likvideret. Det har Otto Dov Kulka nu skrevet en bog om. Foto: Nicolai Linares der har udgivet bogen Dødens Metropol. Fold sammen
Læs mere

Otto Dov Kulka, der er en kendt holocaustforsker, har rundet de 80 år. Han er født i Tjekkoslovakiet i 1933 og blev sammen med andre jøder deporteret til den nazistiske KZ-lejr Theresienstadt, hvor godt 480 danske jøder også havnede. Derfra blev han ført til udryddelseslejren Auschwitz, hvor han sammen med sin mor blev placeret i en speciel afdeling, der var kendt som familielejren.

Alt dette fortalte han efter krigen aldrig til nogen. Hans tilgang til nazismens historie og udryddelsen af jøderne var strengt akademisk.

Men talte du aldrig med din hustru om det?

»Nej, jeg talte aldrig med hende om det før meget sent og heller ikke med min datter. Jeg holdt det hele for mig selv og min dagbog. Min hustru havde også gennemgået rædsler. Hun var flygtet op i bjergene, hvor hendes far blev skudt. Sammen kom vi med en ungdomsgruppe til Israel kort efter krigen,« fortæller Otto Dov Kulka, som Berlingske har mødt i forbindelse med den danske udgivelse af hans bog »Landskaber fra dødens metropol«.

Og ingen sagde noget?

»Vi skulle jo bygge landet op. Vi kom til en kibbutz, hvor alle havde haft grufulde oplevelser, og ingen talte nogensinde om rædslerne. Jeg bar det selvfølgelig i mig, men min beskæftigelse med holocaust var strengt videnskabelig. Først i 1999, i forbindelse med udgivelse af en afhandling, løsnede jeg båndene og lod min hustru læse min dagbog, som jeg gengiver kapitler af i min bog, og talte med hende om disse emner.«

Men du kom alligevel til at behandle spørgsmålet om Auschwitz i din forskning og endda din egen skæbne?

»Ja, for under mine studier faldt jeg over en vigtig korrespondance i arkiverne mellem SS-lederen Adolf Eichmann, der planlagde holocaust, og Internationalt Røde Kors. Den korrespondance gav mig et muligt svar på, hvorfor vi blev deporteret fra Theresienstadt til Auschwitz, og hvorfor vi kom i en familielejr og blev behandlet »rimeligt«, mens andre blev valgt til gaskamre og slavearbejde. Det var jo et mysterium, at vi blev specielt mildt behandlet. Og så pludselig uden videre greb nazisterne til likvidering af denne familielejrs beboere. Med disse dokumenter kunne jeg løse mysteriet om, hvorfor det gik sådan.«

Bluff og forstillelse

For at forstå Otto Dov Kulkas løsning af mysteriet, må man vide, at SS-lederen Heinrich Himmler, der var chef for Adolf Eichmann, i begyndelsen af 1944 havde planer om forhandlinger med de allierede om en separatfred. Uden om Adolf Hitler ønskede han at sondere mulighederne for fred, og for at promovere disse forhandlinger ønskede han at fremstille jødernes situation som bedre, end den var.

En vigtig del af denne plan var en aftale med Internationalt Røde Kors, der skulle besøge Theresienstadt i juni 1944 og muligvis også se familielejren i Auschwitz. Da det blev aftalt, at der foruden repræsentanter for Internationalt Røde Kors og tysk Røde Kors også kom to danske repræsentanter med i delegationen, besluttede nazisterne at satse på at fremstille de danske jøders situation som specielt god. Man pyntede det dansk-jødiske kvarter i Theresienstadt, så det så præsentabelt ud, lavede en film, hvor jøderne virkede glade, og arrangerede fodboldkampe og koncerter. Alt var bluff og Potemkin-kulisser, der skulle manipulere delegationen.

Samtidig rensede man ud i Theresienstadt og sendte grupper af sted til Auschwitz og installerede en del af dem i familielejren, idet aftalen med Internationalt Røde Kors var, at de efter Theresienstadt skulle se forholdene i Auschwitz. Delegationens to danske repræsentanter var afdelingschef Frans Hvass fra det danske udenrigsministerium og Eigil Juel Henningsen fra Dansk Røde Kors.«

Lykkedes nazisternes propaganda­nummer?

»Ja, i høj grad. Delegationen lod sig fuldkommen overbevise om, at jøderne havde det godt. Den korrespondance, jeg fandt mellem Adolf Eichmann og Internationalt Røde Kors, viste, at delegationen var tilfreds med forholdene og troede, at Theresienstadt var endestationen, og at der ikke var mere at se. I det øjeblik, den offentlige opinion havde fået det budskab fra Internationalt Røde Kors, gav Heinrich Himmler og Adolf Eichmann ordre til at likvidere jøderne i familielejren. De skulle ikke mere bruges til at vises frem.«

Total udryddelse

De to danske delegationsmedlemmer var kun interesserede i de danske jøders forhold og spurgte ikke til andre nationers jøder. Da de kom hjem, skrev de i deres rapport, at forholdene i Theresienstadt var fine. Under opholdet havde flere jøder desperat forsøgt at gøre dem opmærksom på, at det hele var fup, men Hvass og Juel Henningsen så intet. Efter hjemkomsten til Danmark gjorde de intet ud over at skrive positivt om Theresienstadt. De kontaktede således ikke de allierede eller jødiske organisationer med anderledes budskaber.

Kan det forsvares?

»Man må huske, at det jødiske spørgsmål i 1944 ikke spillede en central rolle. Internationalt Røde Kors og Vatikanet ville ikke have en konfrontation med Nazityskland og da slet ikke over et forholdsvis marginalt problem som jødernes skæbne.«Men valgte de ikke bevidst at lukke øjnene?

»De valgte at se det, som de ønskede at se og dermed at undgå ubehageligheder. De stillede ikke kritiske spørgsmål og accepterede de nazistiske forklaringer.«

Kunne situationen have udviklet sig anderledes, hvis disse delegationsmedlemmer havde været kritiske?

»Det tvivler jeg på, for det jødiske spørgsmål var i det hele taget et marginalt spørgsmål, som først blev centralt for Europa i løbet af 1960erne. Men det fritager ikke disse mennesker for et ansvar for, hvad der skete, og at nazisterne fik denne vigtige propaganda-sejr, der ganske vist ikke ledte til en separat fred, men som medførte, at nazisterne fik mod til at fortsætte deres udryddelsespolitik ufortrødent.«

Det har været debatteret, hvorvidt holocaust er unik, eller om andre folkemord kan sammenlignes med den?

»I min analyse er nazisternes folkedrab på jøderne unik, og man skal vogte sig for relativering. Nazisterne søgte at ændre menneskehedens historie. Når jeg har kaldt min bog for »Landskaber fra dødens metropol«, er det en metafor for, hvad der viste sig konkret i Auschwitz og var den afgørende del af den nazistiske ideologi. I denne ideologi var tilintetgørelsen af alle jøder på hele kloden og dermed udslettelsen af den såkaldte »jødiske ånd« af afgørende betydning. Den fundamentale jødiske idé om en forening af alle folkeslag og alle menneskers lighed var diametralt modsat nationalsocialisternes verdenssyn. De troede på racernes ulighed og deres eget hierarki. I deres kamp for en ny verdensorden ville de gøre op med de jødisk-kristne værdier, og det betød udslettelsen af jøderne. Virkeliggørelsen af denne stræben så vi i Auschwitz – Dødens Metropolis, og jeg var der.«

Forfatter: Otto Dov Kulka

Titel: »Landskaber fra dødens metropol«

Oversættelse: Thomas Harder

Sider: 166

Pris: 249 kr.

Forlag: Gads Forlag