Myrer og djævle vækker drenges læselyst

Regeringen efterlyser forfattere, der kan skrive til 10-14-årige drenge. Kenneth Bøgh Andersen har knækket koden og storhitter med sine bøger, der er udstyret med nye, teknologiske fortælleformer.

Kenneth Bøgh Andersen - er en af de eneste danske forfattere, der skriver til de oversete målgruppe af 10-14-årige drenge. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spørger man i børnelitteraturkredse, hvem der for alvor kan finde ud af at skrive til 10-14-årige drenge, så dukker én hjemlig forfatters navn op igen og igen: Kenneth Bøgh Andersen.

Som Berlingske i går skrev, efterlyser Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Danmarks Skolebibliotekarer forfattertalenter til drenge i alderen 10-14 år, der ofte læser så lidt i deres fritid, at deres læsefærdigheder ikke slår til, når de senere skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

I en villa i Valby sidder Kenneth Bøgh Andersen og skriver sine bøger, der er lykkedes med netop at sætte gang i drengenes læselyst. Blandt alle forfattere, voksen- såvel som børnelitteratur, er han den 15. mest sælgende hos de danske boghandlere, og hans bøger er også populære som klassesæt i folkeskolen.

»Jeg tror, det handler om ikke at tænke for meget over, om børnene nu forstår det, man skriver. Det gør de som regel. Og så er jeg selv lidt barnlig af sind og tænker meget filmisk, når jeg skriver mine historier,« fortæller Kenneth Bøgh Andersen.

Han fik udgivet sin første bog i 2000 og har i dag 22 udgivelser bag sig. I starten var han folkeskolelærer på halv tid, men de senere år har han kunnet leve af forfattergerningen. Specielt med bogserien »Den Store Djævlekrig«, om Fandens besværligheder med at lære en uskyldig dreng op som sin lærling, og den superhelte-inspirerede serie »Antboy«, har han ramt plet lige i midten af skiven blandt de 10-14-årige drenge. Bøgerne har også piger som læsere, men usædvanligt for litteratur til den aldersgruppe så er kønsfordelingen tættere på 50/50 end så mange andre udgivelser.

Noget af det, Kenneth Bøgh Andersen får særlig ros for, er hans evne til at tænke i nye fortælleformer, der kan tilføje en ekstra dimension til bøgernes univers. Som da han i forbindelse med »Den Store Djævlekrig« satte en SMS-service op, så man kunne få SMSer fra en historie, der lå i forlængelse af bøgerne.

»Så kunne børnene få SMSer fra, hvad der senere viste sig at være den historiske Dracula. Han havde fundet en mobiltelefon, der tilhørte hovedpersonen i »Den Store Djævlekrig«. Dracula vidste selvfølgelig ikke, hvordan man brugte en mobiltelefon, men det havde han så lært af en irakisk eks-diktator, der netop var ankommet til Helvede, og nu var han så på flugt og SMSede fra mobilen,« fortæller han.

Historien illustrerer meget godt, hvordan Kenneth Bøgh Andersen stoler på, at børnene nok skal kunne regne ud, hvad der sker i hans historier og heller ikke er bange for at inddrage aktuelle begivenheder. Antboy har også en fiktiv Facebook-profil, ligesom historierne også er udstyret med et internetunivers. Antboy-figuren fik, ligesom Spiderman, sine superkræfter efter et insektbid. Derfor kan man på nettet blandt andet spille et spil, hvor man styrer Antboy, mens han skal tilintetgøre sine fjender med myresyretis.

Selv om de populære bøger ofte er skrevet med både humor og foregår i fantasiuniverser, så er det ofte også mere realistiske hverdagsproblemer, som hovedpersoner i Kenneth Bøgh Andersens bøger kæmper med. Som da det går op for Antboy, at han – i hvert fald ikke direkte – kan bruge sine superkræfter til at stoppe forældrenes skilsmisse og i stedet må tænke kreativt.

»Men også her er det vigtigt for mig, at mine bøger ikke bliver for fortænkte. Der må gerne være både humor og gys, men hvis det bare er en måde at pakke en ubehagelig problemstilling ind på, så duer det ikke. De forskellige ting skal flette sige ind i hinanden, ellers er det lidt ligesom at servere lever med sukker på. Sådan noget gider jeg ikke at skrive, og det tror jeg også, børnene kan gennemskue,« forklarer han.

På trods af Kenneth Bøgh Andersens aktiviteter på internet og mobil så fastholder han, at bøgerne er nødt til altid at være kernen i historierne.

»Selv om bøger er et besværligt medie, der tager lang tid at læse, så giver læsningen altid flere associationer, der kan sætte tanker og fantasi i gang i langt højere grad, end film og computere kan. Mere traditionelle metoder som højtlæsning og foredrag er også stadig effektive,« fortæller Kenneth Bøgh Andersen, der cirka et par gange om ugen holder foredrag på folkeskoler.

INFOshop: Det er cool at læse bøger