Musikteater trodser Schaufuss

Farcen omkring Dansens Teater i Holstebro tager nu en ny drejning.

Selv om balletmester Peter Schaufuss har meddelt, at han først mener at kunne aflevere sit teater til februar 2008 - fire måneder efter planlagt - så har Musikteatret i Holstebro nu fået nok af usikkerheden. Musikteatret skal efter planen afvikle stor popkoncert den 22. november i Dansens Teater med verdensnavnet Infernal. Og direktør i Musikteatret, Anders Jørgensen, vil ikke længere vente på en endelig klarmelding. Derfor garanterer han nu, at Musikteatret gennemfører koncerten - uanset hvad Peter Schaufuss - eller hans bestyrelse - mener om den sag, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

JE