Musikselskaber bejler til erhvervslivet

Nye tider. For andet år i træk oplever de danske musikselskaber en lille vækst. Det er især øgede indtægter fra streaming, der har gjort forskellen. Samlet er branchens omsætning dog mere end halveret på ti år, og derfor satser musikselskaberne nu i langt højere grad på at udvikle nye forretningsområder.

Konceptet Samsung Live er et eksempel på, hvordan pladeselskaber som Universal er begyndt at indgå kommercielle partnerskaber med erhvervslivet. Her er det forsangeren fra det danske Universal-band Scarlet Pleasure, Emil Goll, der får taget en selfie med nogle fans og Samsungs nye tablet ved en intimkoncert i 2014. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter et årti, hvor de danske musikselskabers indtægter har været i frit fald, lader det nu til, at det er lykkedes at få vendt bøtten. For andet år i træk viser tal fra musikselskabernes brancheorganisation IFPI en lille vækst i den samlede indtjening. Ifølge netop offentliggjorte nøgletal fra IFPI havde de danske musikselskaber i 2014 en samlet omsætning for salg af musik på 437 mio. kroner – altså en stigning på 1,8 procent i forhold til 2013.

»Det her den højeste omsætning siden 2010, og det er meget tydeligt på tallene, at det er streaming, der skaber den her økonomiske vækst,« lyder det fra Lasse Lindholm, der er kommunikationschef i IFPI.

Han refererer til, at indtægterne fra streamingtjenester som Spotify, TDC Play og WiMP steg med hele 50 procent i seneste kalenderår og nu er helt oppe på samlet 256 mio. kroner. Dermed opvejer streaming-indtægterne for et dramatisk fald på salg af både CDer og digitale downloads på henholdsvis 26 og 36 procent i 2014.

CD-salgets deroute har til gengæld været hverdagskost gennem mange år efterhånden. Og derfor er Lasse Lindholm også mest overrasket over, at download-salget er faldet så markant.

»Det siger jo alt om, hvor stærkt udviklingen går, når et enkelt format kan smide så meget omsætning på et enkelt år. Så selv om vi oplever vækst for andet år i træk, er vi stadig nødt til at være ydmyge.«

Selv om de nye tal indikerer, at streamingtjenesterne nu for alvor er ved at udvikle sig til at være danskernes foretrukne måde at lytte til musik på, kan de danske musikselskaber dog ikke tage den alt for meget med ro. På trods af væksten er de samlede indtægter stadig mere end halveret siden år 2000, hvor CD-salget toppede, og omsætningen herhjemme var på over en mia. kroner. Mere end nogensinde før må musikselskaberne i dag gentænke deres rolle og udvikle nye forretningsområder for at kunne overleve.

Hvor pladeselskaberne tidligere har haft øjnene stift rettet mod at sælge musik til forbrugerne, kigger man i dag bredere på, hvordan musikken kan generere omsætning til gavn for både musikselskaberne og kunstnerne.

»Man har opdaget, at musikken har en værdi i offentligheden, der er langt større end det, den reelle økonomi egentlig giver udtryk for. Men andre ord kan man sige, at musikselskaberne måske har været for dårlige til at kapitalisere på musikken og de musikalske brands. Det er man i gang med at råde bod på nu, hvor man blandt andet er begyndt at orientere sig mod partnerskaber med erhvervslivet, booking af live-koncerter og salg af merchandise,« siger Lasse Lindholm.

Fra idé til forretningsområde

Hos Danmarks største musikselskab Universal Music Denmark fortæller direktør Casper Bengtson, at den samlede omsætning på andre forretningsområder i dag udgør 20 procent af den samlede forretning. Her har man gennem en årrække arbejdett målrettet med at udvikle nye forretningsområder i form af samarbejder mellem virksomheder og kunstnere, sponsorater samt koncerter til store C20-virksomheders julefrokoster.

»Hele business-2-business-området er i kæmpe vækst. En af de måder, vi kan gøre os interessante over for kunstnerne, er ved at formidle et stærkt brand-samarbejde. Vi hjælper bl.a. med at rådgive om, hvilke brands der passer til den enkelte artists profil. Og når det så bliver en realitet, hjælper vi med at få det eksekveret og projektledet og få lavet nogle kampagner på de sociale medier. Det er vores nye metier. Det er her, vi virkeligt kan gøre en forskel,« siger Casper Bengtson.

Universal satser så meget på dette område, at de i dag har 11 fuldtidsmedarbejdere ansat til at udvikle og drive de nye forretningsområder. Og det har altså bl.a. gjort det muligt at indgå store aftaler mellem brands som Samsung og Nick & Jay og Robbie Williams og Telenor. Til sammenligning havde de ingen, da Casper Bengtson begyndte hos Universal i 2008.

»Dengang var det en idé på et stykke papir. Men der er langt fra det blanke stykke papir, til det bliver til et egentligt forretningsområde. Det har taget tid og hårdt arbejde. Nu er det endelig et seriøst forretningsområde,« siger han.

Samme melding lyder fra Warner Music Danmark, der bl.a. har stået bag et partnerskab mellem sangeren Christopher og kildevandsproducenten Aqua D’Or og senest har lanceret konceptet Music Match, hvor de vil gøre det nemmere for virksomheder at finde musik til brug i reklamer og film.

»Det er klart, at vi gerne vil have en del af det marked,« siger Mikkel Torsting, der er direktør for Warner Music Danmark.

»Når vi tager en artist ind, bruger vi lang tid – gerne flere år og plader – på at få dem til at finde deres plads både som kunstnere og kommercielt. I den proces investerer vi ofte mange penge. Derfor ønsker vi naturligvis også at være med inde over flere områder, så vi har en større chance for at kunne tjene vores penge ind igen.«

Ikke alle er dog lige begejstrede for denne nye musikøkonomi. Love Shop-forsanger Jens Unmack oplever ikke på samme måde som musikselskaberne, at fremgangen på streaming-området endnu har formået at kompensere for faldet i det fysiske og digitale salg. Og samtidig peger han på nogle af de faldgruber, der kan være, hvis man som kunstner skal til at tænke for meget over, hvordan ens musik kan udnyttes i alle mulige kommercielle sammenhænge.

»Vi bliver jo skudt i skoene, at vi skal til at tænke mere erhvervsorienteret, når vi sidder med vores guitar og komponerer. Det er noget bullshit. Kunsten har sine egne præmisser, og hvis der skal vokse noget nyt, så går det jo ikke, at man, hver gang man sidder med en lille melodistump, overvejer, om den nu kan bruges i en Danske Bank-reklame,« siger han og tilføjer:

»Vi kan jo ikke alle sammen lave musik til dokumentarfilm eller stå på en lirekasse inde på Strøget og danse i et abekostume. Det handler om, at de musikere, der leverer indholdet på de her streamingtjenester, også bliver ordentligt betalt. Og dér er vi altså ikke endnu.«