Musikredaktør: Pivringe Roskildeprogram

Fraværet af store og mellemstore kvalitetsnavne er gigantisk på sommerens Roskilde Festival.

Roskildefestival Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tirsdag middag føjede Roskilde Festivalen 68 nye musiknavne til de 60, landets største kultursammenrend allerede har offentliggjort siden september sidste år. Yderligere 25-30 vil ifølge festivalens musikdirektør Rikke Øxner følge i løbet af de kommende måneder. Dog skal man ikke forvente yderligere hovednavne føjet til hovedplakaten.

Under den lidt mindre end en time lange fremlæggelse på det genopstandne spillested Stengade 30 på Nørrebro i København blev Øxner mødt af larmende tavshed, da hun trak de to rocknavne Arctic Monkeys (UK) og The Strokes (US) op af posen som dagens største kaniner. Vist er de begge tilforladelige, Arctic Monkeys måske endda mere end det, men ventede man på et navn i ligaen Prince fra sidste år, og rygtebørsemner som Beyoncé, Paul Simon, U2, Coldplay, ventede man forgæves.

Roskilde Festival 2011 bliver uden navne i superligaen, og tyndt besat med et fåtal fra den næstbedste række. Willie Nelson kommer ikke forbi og fejrer alderdommen, Stevie Wonder får ikke et par timer til at skabe en fest. Lige så vil der blive danset uden Shakira, kærestekrammet uden Norah Jones og trænger man til en moderne rockopera, bliver det ikke suveræne Editors, der kommer til at opføre den.

Alt det og meget, meget, så uendelig meget mere kan man til gengæld weekend før Roskilde på den engelske Glastonbury Festival. For ikke så mange år siden havde Roskilde et ry og rygte langt bedre end sin britiske pendant. Nu spiller de i divisioner fra hinanden, hvis Roskilde er Stengade 30 er Glastonbury en gigant udgave af Store Vega.

Dokumentation: Se programmet her (pdf)

Som dansk musikelsker er det fremdeles til at tude over, hvad Roskilde Festival på nuværende tidspunkt har fået ud af et musikbudget på 37 millioner kr. Jeg kan ikke mindes et mindre prangende program siden festivalens professionalisering.

Vist vil der være dunderstærke oplevelser i vente fra kvinder som PJ Harvey, M.I.A. Janelle Monae og Lykke Li. Men ellers skal man være til heavy metal, punk og afrobeat, hvis man skal få noget positivt ud af årets Roskildeprogram. Af rock, soul, indie, hiphop og pop, er der ikke meget at komme efter på Richter-skalaen.

Hvorfor man nødvendigvis må stille spørgsmålet? Er de unge fuldstændig opslugt af punk, metal og afrikansk musik? Det er de selvfølgelig ikke, overhovedet ikke, og selv om Roskildepublikummet i reglen er et nysgerrigt musikpublikum, så pirres deres nysgerrig fremfor alt fordi, at de store sikre navne borger for niveau og fællesskabsfølelse.

I Stengade 30 pointerede Rikke Øxner, at Roskilde festival fremfor alt er en fremsynet festival, der tager morgendagens stjerner på programmet. Hvilket naturligvis er prisværdigt i en tid hvor overflade og tom kendiskultur fylder mere og mere. Der skal nok være et antal af de potentielt 75.000 betalende, der vil finde trøst og håb i amerikanske OFWGKTA, Surfer Blood, franske Yelle og danske Ice Age. Men mange er det ikke.

Og selv om Roskildes talskvinde Christina Bilde kunne oplyse, at »det går godt med billetsalget, fordi de sidste tre års strålende vejr, har øget forhåndsinteressen,« ja, så skal festivalen dælunderlyneme være heldige (ikke mindst med vejret) for at kunne melde udsolgt med et så smalt program. Og så skal de i øvrigt prise sig lykkelige over at besidde et brand, der er større end samtlige navne på plakaten.

Roskilde Festival 2011