Vi ved godt, at det har krævet masser af flid og talent, når musikerne i et symfoniorkester lokker guddommelige toner ud af violiner, oboer, fagotter og trompeter.

Hvad, de færreste tænker over, er, at jobbet som orkestermusiker også er hårdt fysisk arbejde, der kræver lige så meget energi og slider på led og muskler i lige så høj grad som f.eks. en jord- og betonarbejders. Læg dertil risiko for høreskader og et hårdt psykisk arbejdsmiljø i en verden med ekstremt hård konkurrence.

Det er de arbejdsvilkår, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium vil forberede sine studerende på ved tre temadage i denne uge.»En violinbue vejer ganske vist kun mellem 50 og 70 gram, men den arm, der fører buen, skal altså bevæges mange kilometer i løbet af en koncert. Og det er hårdt,« siger Tim Frederiksen, prorektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og initiativtager til arrangementet.

»For unge musikere, der kommer direkte fra konservatoriet, kan det være et chok at erkende, hvor meget det belaster især arme og skuldre at spille en stor koncert eller f.eks. en opera af Wagner i Det Kongelige Teater. Derfor vil vi gerne lære dem, hvordan man kan forebygge skader,« siger han.

Tennisalbue og diskusprolaps er blot nogle af de skader, mange musikere døjer med. Faktisk har to tredjedele af klassiske orkestermusikere oplevet ikke at kunne spille, som de plejer, på grund af besvær i muskler, sener og led.

Det viser den hidtil største undersøgelse af bevægeapparatet hos klassiske musikere, som læge, ph.d. Helene Paarup fra Klinik for Musikersundhed på Odense Universitets Hospital har foretaget blandt ca. 400 medlemmer af landets symfoniorkestre.

»Musikere har mange flere symptomer med smerter og ømhed, især i arme, nakke og skuldre, end arbejdsstyrken som helhed,« siger hun.

»Men selv om der er kommet mere fokus på problemet de seneste år, er musikere stadig en overset gruppe i forhold til arbejdsskader. Dels fordi musik stadig lidt anses for et pseudoarbejde, man forbinder med hobby og interesse. Men også fordi mange musikere er tilbageholdende med at fortælle, at de fejler noget, fordi det kan skade dem i den stadig hårdere internationale konkurrence.«

Det er imidlertid altafgørende, at man er opmærksom på kroppens signaler, understreger Helene Paarup.

»En arbejdsskade kan være invaliderende i forhold til ens fremtidige arbejde.«

Øget psykisk pres

Når netop musikere bliver særligt hårdt ramt af skader, skyldes det ifølge Helene Paarup først og fremmest de mange timers stillesiddende, ensformigt arbejde i fastslåste arbejdsstillinger, der ikke er særligt hensigtsmæssige for kroppen.

F.eks. sidder violinister i, hvad hun kalder en »håbløs« arbejdsstilling, mens blæsere må sidde med fastlåst nakke for at sikre den optimale lyd fra instrumentet.

Men det betyder også meget for de fysiske symptomer, at musikere er udsat for et stort psykisk pres, understreger Tim Frederiksen. Et pres som nok er større i dag end for tidligere generationer af musikere.

»Der har altid været nerver på, når folk skulle levere deres ypperste. Men der er et mere kontant pres i dag. Vi lever i en global verden, og konkurrencen er knaldhård. Der er nultolerance over for fejl,« siger han.

»Et sådant pres kan ikke undgå at øge de fysiske spændinger. Derfor er den mentale forberedelse en vigtig del, så vi ruster eleverne bedre til at klare det psykiske pres.«

Står det til Tim Frederiksen, bliver de tre temadage i denne uge, som har været målrettet både studerende og undervisere, blot et startskud.

»Nu har vi gjort os en masse erfaringer og fået kontakt med kapaciteter uden for konservatoriet, som kan hjælpe os med at bygge videre,« siger han.

»Jeg håber meget, at det her får en afsmittende virkning på vores undervisning fremover, så vi kan ruste vores studerende både fysisk og mentalt til et langt musikerliv.«