Musikalske venner på Mungo Park

Den allestedsnærværende trommeslager Kresten Osgood har inviteret en række musikalske venner fra det danske og internationale musikmiljø med op på det nordsjællandske teater Mungo Park.

Her vil de give tre koncerter fra den 23. til den 25. august. Blandt Osgoods gæster er Nikolaj Nørlund, Hugo Rasmussen, Nanna og den internationale stjerne bratschist LaDonna Smith, der medvirker alle tre dage.