Musik deler folkeskolen i et A- og et B-hold

Mangel på kvalificerede lærere og øget fokus på målbare fag som dansk og matematik har fået mange skoler til at nedprioritere musikundervisningen. På Utterslev Skole holder man fanen højt bl.a. med daglig morgensang fra 0.- 6. klasse.

Musiklærer Bjarne List Nissen trakterer flyglet, og hans kollega, Sebastian Daugaard, spiller bas, mens glade børnestemmer synger musiklærerens hjemmekomponerede »Hej Måne« ved den daglige morgensamling på Utterslev Skole. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en tidlig fredag morgen på Utterslev Skole i udkanten af København. I indskolingens højloftede, lyse aula sidder 330 elever fra 0.-3. klasse tæt på gulvet, mens de dybt koncentreret synger sangen »Hr. Måne« – trestemmigt. Ved flyglet sidder musiklærer Bjarne List Nissen – det er ham, der har skrevet sangen – mens hans kollega, Sebastian Daugaard, spiller bas.

Fællessangen er en integreret del af den daglige morgensamling på Utterslev Skole. Ikke bare i de små klasser, også mellemtrinnet og »de store« i 7.-9. klasse har sang og/eller musik som led i morgensamlingen.

I det hele taget har musikken været vægtet højt på Utterslev Skole lige siden starten i 2002, fortæller Bjarne List Nissen.

»Vi er ikke blandt de skoler, der har det højeste timetal, men næsten. Jeg har hørt om skoler, der har to musiktimer om ugen i alle klasser fra 1.-6., altså 12 timer i alt. Vi har 10, og dertil kommer morgensamlingen, hvor vi også synger hver dag, i hvert fald til og med 6. klasse,« siger han.

Utterslev Skole kan også bryste sig af, at samtlige lærere, der underviser i musik – også i de helt små klasser – har en linjefagsuddannelse i musik fra seminariet. Flere af lærerne har desuden en musikbaggrund ud over læreruddannelsen og dyrker sang og musik i deres fritid.

Men det er langtfra alle skoler, der har musik så højt på dagsordenen som Utterslev Skole. Flere end 40 procent af de danske folkeskoler lever ikke op til det anbefalede antal musiktimer på sammenlagt ni ugentlige lektioner fra 1.-6. klasse. Og over halvdelen – 52 procent – benytter kun delvist lærere med musikfaglige kvalifikationer, der svarer til en linjefagsuddannelse. På en fjerdedel af skolerne har under halvdelen af musiklærerne en linjefagsuddannelse, og nogle skoler har end ikke en lærer, der kan klimpre lidt klaver til morgensangen, hvis skolen ellers praktiserer en sådan.

Ond spiral

»Der er ved at tegne sig et markant billede af en opdeling i et A- og et B-hold, både når det gælder fagets timetal, og hvorvidt undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer,« siger cand.pæd.mus. og ph.d.-stipendiat Finn Holst, der har lavet flere store undersøgelser af musikundervisningens vilkår i Danmark.

»Der har på det seneste været en sejlivet opfattelse af, at musikken i folkeskolen generelt har det dårligt. Det, mener jeg ikke, er rigtigt. Men siden 2000 har vi set en udvikling, hvor nogle skoler har nedskrevet timetallet i musik, og den tendens er blevet tydeligere og tydeligere, så vi i dag oplever en meget stor forskel,« siger han.

Ifølge Finn Holst er der to grundlæggende årsager til den udvikling. Dels det meget kontante fokus op gennem nullerne på centrale fag som dansk og matematik. Det har fået nogle skoleledere til at nedprioritere fag som musik, og det har igen fået de kvalificerede musiklærere til at søge væk.

»Og når man ikke har tilstrækkeligt med uddannede lærere, fører det let til yderligere nedsættelse af timetallet, så man får en ond spiral, der i sidste ende får musikkulturen på den pågældende skole til at kollapse,« forklarer han.

Den anden årsag er ændringen af læreruddannelsen i 2006, hvor der blev lagt nogle strukturelle begrænsninger ned over de studerendes mulighed for at vælge musik som linjefag samtidig med, at timetallet blev halveret.

Det har resulteret i, at siden 2006 er antallet af lærerstuderende med musik som linjefag mere end halveret. Og set under ét mangler folkeskolen i dag en tredjedel af det antal musiklærere, der er behov for.

For Lisbeth Frostholm, formand for Folkeskolens Musiklærerforening, er faldet i antallet af uddannede musiklærere det helt store generelle problem og den væsentligste årsag til den negative udvikling af musikundervisningen i folkeskolen.

»Når man på halvdelen af skolerne mangler kvalificerede musiklærere, er skolerne næsten nødt til at gå ned i timetal,« siger hun.

»Derfor håber vi meget, at med den nye læreruddannelse, som skal træde i kraft til august, er de strukturelle hindringer ryddet af vejen, så vi kan fordoble antallet af nyuddannede musiklærere.«

Hun håber ligeledes, at den kommende folkeskolereform vil sikre midler til en tiltrængt efter- og videreuddannelse af musiklærere.

»Kommuner og de enkelte skoler er hårdt trængt økonomisk, og det har også ramt midlerne til efter- og videreuddannelse af musiklærere,« siger hun.

»Mange lærere vil gerne på efteruddannelse, men får ikke lov. Og selv om både konservatorierne og læreruddanner har udbudt gode kurser, bliver mange aflyst på grund af for få tilmeldinger.«

Musik styrker fællesskabet

Professor emeritus Inge Marstal er formand for Tænketanken for Musikundervisning, og hun opfatter det som »dybt problematisk«, at mange danske børn ikke får en kvalificeret musikundervisning i folkeskolen.

»Vores vision er, at alle børn i Danmark får de samme muligheder for at møde musik i al dens mangfoldighed, og det skal foregå gennem folkeskolen, for det er i folkeskolen, vi har alle børn,« siger hun.

»Men i øjeblikket oplever vi en betydelig skævdeling, hvor det afhænger af, hvor man bor, og hvor man går i skole, om man får en tilstrækkeligt god musikundervisning.«

Hun mener, at problemet ikke kun bunder i, at musik har mistet respekt i konkurrencen med mere målbare fag som dansk og matematik. Det handler også om manglende viden om fagets betydning.

»Ud over at være et kulturfag og et dannelsesfag, så er musik jo også et vidensfag og et færdighedsfag. Man ved fra mange forskellige sammenhænge, at børn, der synger og spiller og i det hele taget beskæftiger sig med musik, har en større koncentrationsevne og er gode til at fokusere og til at samarbejde,« siger hun.

»Desuden er det at synge eller spille sammen med til at styrke fællesskabet. Det er en meget stærk oplevelse for de fleste mennesker, at man kan udtrykke sig sammen, hvad enten det er i glæde eller sorg, ligesom man kan mødes i musikken på tværs af generationer og kulturer. Folkeskolens opgave er at give børn en færdighedsbasis, så de kan arbejde videre med musik, hvis de får lyst til det.«

Tænketanken for Musikundervisning har sammen med det faglige forum Musik i Undervisning og Uddannelse skrevet et åbent brev til børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og uddannelsesminister Morten Østergaard (R), hvor de opfordrer til en styrkelse af musikfaget både i folkeskolen og på læreruddannelsen.

»Et ønskescenarie er mindst to ugentlige undervisningstimer hele vejen op i folkeskolen, fra 0.-10. klasse. Og så har vi den drøm, at hele skolen mødes hver dag og synger sammen,« siger Inge Marstal.

Hun er som udgangspunkt tilfreds med, at der i regeringens udspil »Gør en god skole bedre« lægges op til at øge det vejledende timetal for de praktiske/musiske fag.

»Men vi er bange for, at når man taler om praktiske/musiske fag under ét, vil man måske tilbyde billedkunst eller idræt i stedet for musik. Det er helt afgørende, at faget musik sikres sit eget selvstændige timetal på skoleskemaet,« siger hun.

Læs det åbne brev til børne- og undervisningsministeren og uddannelsesministeren på b.dk/kultur.