Museumsdirektør om fortsatte besparelser på kultur: »Vi har effektiviseret til bristepunktet«

Store kulturinstitutioner som Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet er stadig underlagt besparelser på to procent, selv om Socialdemokratiet har lovet af afskaffe dem. Det gør ondt.

»Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi håber langt inde i vores faglige sjæl, at besparelserne stopper,« siger Mikkel Bogh. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Socialdemokratiet var i foråret klar til at afskaffe besparelserne på to pct. - det såkaldte omprioriteringsbidrag - på kulturområdet.
»Vi er helt med på nu at fjerne det helt fra 2020,« lød det fra Socialdemokratiets daværende kulturordfører, Mogens Jensen (S), som reaktion på et tilsvarende løfte fra Venstre.

Det løfte så dog ikke ud til at blive indfriet i det udspil, som den nye socialdemokratiske kulturminister, Joy Mogensen, lørdag lagde frem på Twitter. Hun præsenterede ganske vist udspillet til finansloven som en samlet besparelse på 0,6 pct, men det var ifølge Radikale Venstres kulturordfører, Zenia Stampe »en firedobbelt saltomortale med humbug og piruette for ministerielle kommunikationsfolk.«

Der er nemlig stadig kulturinstitutioner, der skal spare to procent, herunder Statens Museum for Kunst, hvor man allerede har medregnet besparelserne i budgetterne ind til udgangen af 2021. Selv om besparelserne derfor ikke får nogen indflydelse lige nu og her, understreger direktør Mikkel Bogh, at hvis nedskæringerne fortsætter som hidtil, kan det føre til, at de ikke kan drive museet længere.

»Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi håber langt inde i vores faglige sjæl, at besparelserne stopper. Vi har reduceret i vores driftsudgifter, og man kan godt sige, at vi har effektiviseret, men vi har effektiviseret til bristepunktet. Lige til der, hvor vi er meget tæt på ikke at kunne løse det, som vi opfatter som vores kerneopgave. Vi præsenterer stadigvæk udstillinger i verdensklasse, og vores publikum kan ikke mærke noget, men det er med alle pumper kørende,« siger Mikkel Bogh.

Efterspørger slutdato

Tii Berlingske siger Zenia Stampe, at omprioriteringsbidraget sætter bl.a. kulturinstitutioner i en penibel situation, når de på femte år skal spare to pct. årligt.

»Besparelserne har store konsekvenser, men det er især det faktum, at de ikke har fået en slutdato, der gør, at de føler, at de er endt i en dødsspiral. Udspillet vidner om en manglende forståelse for den temmelig desperate situation, nogle kulturinstitutioner står i,« siger Zenia Stampe.

På Statens Museum for Kunst er man især optaget af manglen på en slutdato, fortæller Mikkel Bogh. Det samme gælder på Nationalmuseet, siger direktør Rane Willerslev.

»Jeg vil ikke lægge skjul, at jeg ville juble, hvis de fjernede besparelserne nu, men når det er sagt, har vi jo fået stabiliseret vores økonomi til og med 2021, så det vigtigste for os er at få sat en slutdato på. Det er langt mere afgørende end noget andet. Jeg ser dog udspillet som en anerkendelse af, at man vil begynde at løfte kultursektoren igen,« siger Rane Willerslev.

Mikkel Bogh understreger over for Berlingske, at Statens Museum for Kunst arbejder under de vilkår, der nu engang bliver bestemt af Kulturministeriet.

»Som statslig ansat er jeg ansat til at drive denne institution for de midler, der politisk prioriteres på området. Det er ikke en stat, der støtter os. Det er en stat, der ejer os. Vi er staten, så det er et spørgsmål om, hvad staten selv vurderer er rimeligt at afsætte til at drive sin egen ejendom og samling,« siger han.

Sent mandag aften reagerede kulturminister Joy Mogensen på kritikken fra blandt andre Zenia Stampe og kom med en undskyldning på Twitter.