Museum fjerner fornærmende udtryk

Alt, hvad der ligner fornærmende udtryk som »hottentot«, »dværg« og »eskimo«, fjernes fra det hollandske Rijksmuseums tekster til kunstgenstande. Også koloniale formuleringer, der kan opfattes som racistiske, bliver slettet.

Udsnit af Cornelis van Haarlems maleri »Batsheba i sit bad«, der er blevet kaldt eksotisk, da den ene tjenerinde er sort. Men skal ordet slettet? Foto: Rijksmuseum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hollands nationalmuseum, Rijksmuseum i Amsterdam, er i færd med at fjerne udtryk , der kan opfattes som fornærmende, fra sine digitaliserede tekster,

Det drejer sig om 220.000 tekster til kunstgenstande fra museets samlinger. Udtryk som »neger«, »indianer«, »dværg« vil blive erstattet af andre og acceptable ord.

Lederen af museets historiske afdeling, Martine Gosselink, siger til New York Times:

»Vi hollændere kaldes »kaas kops« eller »ostehoveder«, og vi ville ikke bryde os om, at vi gik på museum i et andet land og så billeder af os, hvor vi blev beskrevet som »ostehoved kvinde med ostehoved barn«, og det er lige præcis, hvad der sker hér.«

Beslutningen blev først gjort offentlig i sidste uge under en konference som det hollandske blad Het Parool refererede fra, og beslutningen skabte øjeblikkelig omfattende debat.

Projektet har været undervejs i fem år, men først i november gik man i gang med at implementere beslutningen.

Der eksisterer en international sammenslutning af museer med base i Paris, og her siger Raphael Roig, der er leder af sammenslutningens etiske komite:

»Vi har fået klager vedrørende specifikke genstande og om udstillinger, der er blevet opfattet som fornærmende. Men dette er første gang, at vi har en debat om titler og billedbeskrivelser. Vi støtter Rijksmuseums beslutning.«

Rijksmuseum har afsat 12 medarbejdere til systematisk at gå alle kunstbeskrivelser igennem i projektet, der er blevet kaldt »justering af den koloniale terminologi«.

Projektet er løbet ind i vanskelige dilemmaer, for hvordan skal man stille sig til Cornelis van Haarlems maleri »Bathsheba i sit bad« fra 1594?

På maleriet ser man to nøgne tjenerinder, der bader Bathsheba. Maleriet er blevet kaldt »eksotisk«, fordi den ene tjenerinde er sort. Skal man slette ordet eksotisk eller ej?

Som eksempel på en ændret tekst nævner Gosselink et maleri af Simon Maris fra 1900, der oprindeligt hed »Ung negerpige.« Det hedder nu »Ung pige holder en fane«.

Museet har godt 1,1 millioner genstande i sin samling. Af dem er altså 220.000 tekster blevet digitaliseret, og af disse er ca. 200 tekster blevet ændret.

132 af de ca. 200 tekster indeholder ordet »neger«, og de slettes uden videre. Det er også nemt at fjerne ordet »hottentot«, der blev givet af hollandske kolonialister til det sydafrikanske folk khoi. Ordet betyder at stamme, og det er ifølge Rijksmuseum fornærmende.

Den britiske avis Independent nævner, at museet også har fjernet ordet »eskimo«, fordi det anses for at være et kolonialt levn.

»En meget vanskelig balance«

Det er vanskeligere, siger Martine Gosselink, når man fjerner tekster, der er rodfæstet i en historisk sammenhæng, og hvor man så skal forklare denne historiske omstændighed på anden måde.

Gosselink erkender, at museet har modtaget vred kritik: »De siger: »Hvorfor ændrer I tekster? Rijksmuseum forsøger at være politisk korrekt.« Men i Holland har en million mennesker med koloniale rødder i Surinam, Antillerne, Indonesien og andre lande. Så alene af den årsag er det vigtigt at ændre teksterne.«

Hun siger til den britiske avis Telegraph: »Vi vidste ikke, at dette er gået viralt. Det er forbløffende, hvordan folk har reageret og at vi er det første museum, der har gjort det. Jeg troede, at vi var sent ude.«

Lederen af den internationale sammenslutning af museers etiske komité, Raphael Roig, siger til New York Times, at det er vigtigt at finde balancen mellem hensynet til grupper, der er repræsenteret i teksterne, og at sikre historien. »En meget vanskelig balance,« kalder han det.

Det danske Nationalmuseum ønsker ikke at oplyse sin holdning til problematikken, idet man ikke har drøftet museets stilling til sagen.