Moskvas nye ansigt

Ikke siden Stalins tid har Moskva undergået så store forandringer som i disse år. Oliedollars, byggematadorer og en magtfuld borgmester rejser en ny hovedstad for et land i udbrud.

Federation Tower er en skyskraber, der skal stå klar i år i Moskva. Den bliver den højeste bygning (448,2 meter) i Europa, men allerede nu er en anden bygning i Moskva på 600 meter på vej. Fotos: AFP, Mirax og MUAR Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Sergej Polonskij læner sig ind over bordet og lader krigerisk øjnene glide over forsamlingen.

»Jeg giver en million dollars til den, som finder en revne i det fundament«, tordner han ud over de fremmødte investorer, entreprenører og journalister.

Han er tydeligvis vred, den næsten to meter høje og hærdebrede byggematador. Vred på de kritikere, som har vovet at tale ondt om hans hjertebarn - det enorme Federation Tower, som efter planen vil blive Europas højeste skyskraber, når det står færdigt i 2008. Vred over, at et medlem af det russiske parlament har anklaget hans 448 meter høje tårn for at være ulovligt og bygget på et revnet og utilstrækkeligt fundament. Og vred over, at fredningsaktivister forsøger at spænde ben for flere himmelstræbende projekter i »Moskva City«, det knopskydende finansdistrikt i den vestlige del af centrum.

I et mødelokale på 13. sal i den stadig ufærdige skyskraber går Polonskij til modangreb på sine kritikere med plancher, grafer og en skudsikker selvsikkerhed.

»Jeg siger jer, selv hvis to fly rammer tårnet på samme tid, vil det blive stående,« siger han og peger på de bærende betonpiller, som er konstrueret til at modstå alt fra terrorangreb til timelange brande.

»Tårnet bliver et symbol på det nye Moskva. Et symbol på Ruslands økonomiske styrke. Når folk kører fra lufthavnen vil de kunne se, at Moskva hører til i eliten blandt verdens metropoler,« siger han.

Sergej Polonskij er på trods af sine kun 34 år ejer af et af Ruslands største entreprenørselskaber, Mirax, som er bygherre på kæmpetårnet. Han er selv et billede på den sprudlende markedsøkonomi, som har skabt unge rigmænd ud af tidligere sovjetborgere, som var heldige at befinde sig på det rette sted på det rette tidspunkt. Og hans kontroversielle tårn er et eksempel på, hvordan den bomstærke russiske økonomi i disse år forandrer den russiske hovedstad så hurtigt, at det ikke er set mage siden Stalins brutale omrokering på byen i 1930erne.

For tre måneder siden fremlagde bystyret en plan, som projekterer 60 nye skyskrabere med 35 etager eller mere i en ring rundt om byen langs den tredje motorringvej. Af dem har 30 allerede fået grønt lys for byggestart.

Symbol på Rusland
For den nyankomne ligner Moskva i dag en by invaderet af byggekraner, som dag og nat lægger ekstra etager til rette oven på de nøgne betonskeletter, som skal blive til beboelsesejendomme og kontordomiciler.

Det gælder også Moskvas centrum. Det gamle sovjethotel »Rossija« få skridt fra den Røde Plads er under nedrivning for at gøre plads til et enormt shoppingcenter og luksushotel designet af den britiske arkitekt Norman Foster. Foster er også arkitekt på Moskvas næste rekordstore skyskraberprojekt, et 600 meter højt beboelses- og kontortårn, som er på tegnebrættet netop nu. Ved siden af megatårnet vil det nye rådhus få sin plads. Med fire 300 meter høje bygninger bundet sammen med skråstillede gangbroer vil de fra alle vinkler danne et stort lysende »M« for Moskva.

»Moskva er et godt eksempel på arkitektonisk anarki. Hvis en hovedstad er et symbol for sit land, så er Moskva en 3D-model af en kaotisk historie«, siger Jevgenij Asse, professor på Moskvas Institut for Arkitektur.

Han kalder udviklingen de seneste fem år for intet mindre end en »arkitektonisk revolution«. Men i modsætning til kommunisternes imposante betongigantisme, som også ændrede det gamle Moskva til ukendelighed, så er den seneste revolution uden nogen overordnet plan.

»Samfundet har mistet kontrollen med byens udvikling. Byggeregulativerne håndhæves i realiteten ikke, og de arkitektoniske høringsudvalg har mistet indflydelse. De store bygherrer har så mange penge, at de får lov at gøre næsten, hvad de vil,« siger han.

Rubler og dollars er der i hvert fald nok af i Moskva, som i årevis har nydt godt af de høje olie- og gaspriser på verdensmarkedet. 17 nye shoppingcentre vil efter planen stå klar i 2007, så Moskva når op på i alt 80. Priserne på lejligheder steg sidste år med 87 procent, hvilket har bragt byen op i den absolut dyreste ende i verden. Ifølge et internationalt konsulentfirma toppede Moskva i år listen over verdens dyreste storbyer.

Dyreste storby
Det betyder alt sammen gode tider for Sergej Polonskij, der har skabt sit byggefirma og sin formue ved at ride på den russiske vækstbølge siden 1998.

»For fem år siden kunne man købe en lejlighed for det samme som en Sjuguli (det russiske navn for en Lada, red.). I dag kan vores ejendomspriser sammenlignes med London og New York,« forklarer Sergej Polonskij i et interview med Berlingske Tidende.

Til lyden af sin bestandigt kimende mobiltelefon fortæller han, hvordan han selv startede i det små med at istandsætte faldefærdige ejendomme i Skt. Petersborg. Indtil en dag, hvor en kunde var løbet tør for kontanter og i stedet forærede ham en gammel beboelsesejendom som betaling. Det blev starten på entreprenørgiganten Mirax, som i dag er blandt Ruslands førende.

»Jeg tror ikke det samme kunne lade sig gøre i dag. Verden er vendt op og ned,« funderer han.

»For 15 år siden stod vi i kø langt ud på gaden, da den første McDonald's åbnede i Moskva. Vi elskede alt vestligt. I dag er det os, som bygger eliteejendomme i Paris og Kiev. Og vi har kig på det engelske og amerikanske marked,« siger han med et bredt grin.

Moskvas stolthed ligger tydeligvis de driftige bygherrer på sinde. Det gælder også byens politiske niveau, hvor den magtfulde borgmester Jurij Lusjkov har været en af bannerførerne for at få skyskraberne til byen. Også han har fremført argumenter om, at high-rise er vejen til international prestige.

»London, Berlin og Paris havde deres tid. Nu er det Moskvas tur. Vi bør ikke lade denne chance gå os forbi,« sagde Lusjkov, da planerne om bygningen af de 60 nye skyskrabere blev lanceret i september.

Vartegn ødelægges
Mens langt de fleste medlemmer af byrådet støtter planerne, så findes der også højtråbende modstandere. En meget omtalt bog, der udkom i sommer, dokumenterer, hvordan 650 historiske bygninger siden 1990 er blevet jævnet med jorden som ofre for det økonomiske boom i Moskva. Arkitekturhistoriske foreninger har gennem flere år slået alarm over for det hastværk, der præger byplanlægningen.

»Det er ikke noget nyt, at der er ambitiøse byggeplaner i Moskva. Forskellen er, at der er så mange penge i nybyggeri, at selv de dårlige projekter bliver til virkelighed. Bygherrerne vil bare tjene deres penge og så videre til næste projekt. De tænker ikke på, at vi skal se på deres ansigtsløse bygninger de næste 50 år,« siger Marina Khrustaleva fra foreningen til bevarelse af Moskvas arkitektur.

Hun anslår, at mellem 200 og 700 huse fra før revolutionen i 1917 ødelægges hvert eneste år. Og hun er ikke optimist med hensyn til den nære fremtid.

»Det vi ser nu er typisk for et økonomisk boom i ethvert land. Vigtige vartegn ødelægges, men den folkelige modstand bliver langsomt større. Om 5-10-15 år tror jeg stemningen vil ændre sig. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er for sent til den tid,« siger hun.

Sergej Polonskijs optimisme lader sig derimod ikke ryste. Han understreger, at de nye skyskrabere - ikke mindst hans eget Federation Tower - vil løse trafikale problemer og afhjælpe den kroniske mangel på kontorlokaler i Moskva.

»Jeg forstår ikke kritikken. Folk burde være stolte af, at Moskva nu får et nyt vartegn,« siger han.

Er du selv stolt?

»Korolev (sovjetisk ingeniør, red) var også stolt, da han designede det fartøj, der bragte Jurij Gagarin ud i rummet som den første. Jeg har en drøm, som kan være med til at ændre Moskvas ansigt mod verden. Det har jeg det godt med, ja,« siger Sergej Polonskij.

Udenfor på byggepladsen knokler over 2.000 arbejdere med at gøre hans drøm til virkelighed. Over indgangspartiet til bygningen hænger et banner.

»Hvor du bor, er hvem, du er,« står der.Tårnet bliver et symbol på det nye Mosk- va. Et symbol på Ruslands økonomiske styrke. Når folk kører fra lufthavnen vil de kunne se, at Moskva hører til i eliten blandt verdens metropoler

Sergej Polonskij, ejer af et af Ruslands største entreprenørselskaber, Mirax, som er bygherre på kæmpetårnet Federation Tower på 448 meter