Hvad har formet dig som menneske?
»Uden tvivl at rejse. Min opfattelse af verden ændrede sig, da jeg som 14-årig boede en hel sommerferie hos en jødisk familie i Israel. Det var en øjenåbner for en lille dansk provinsdreng. Sidenhen har jeg rejst i mere end 100 lande, besøgt alle slags samfundslag og mødt og talt med utallige typer af mennesker. Det har lært mig at begå mig, men det har også givet mig en tro på, at alle i verden har noget at byde på – og så har det punkteret alle fordomme, jeg har haft.«
»Jeg har været nysgerrig og mødt verden med et åbent sind. Og den åbenhed og nysgerrighed er noget af det, jeg håber, jeg kan give videre til mine børn.«
Hvilken dyd er efter din mening den mest overvurderede?
»Hastighed! At det hele skal gå så forbandet stærkt! Det er jo ikke en dyd i religiøs eller moralsk forstand, men det lader til at være denne nye tidsalders allerhelligste. For alle har jo travlt med alt. Vi pisker rundt, mens kalenderen i Outlook er ved at implodere.«
»Jeg ved ikke, om langsommelighed er en dyd – men som verden er i dag, bliver den overset. Vi burde lære at sætte tempoet ned. Et måltid bliver bedre, når man tager sig tid til at tilberede det, indtrykkene bliver større, når man tager den fornødne tid til at suge oplevelserne til sig, og selv når man trækker vejret langsomt, får sindet det bedre. Man bliver grundigere, og man bliver mere nærværende. Når man er sammen med familie, venner eller andre relationer, så kommer nærværet netop ved ikke at skynde sig. Langsommelighed burde være vores nye Gud.«
Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?
»At alt handler om at finde sammen med de rette mennesker. Med de rette kan man udrette, hvad man vil. Lige meget om man rejser, starter virksomhed, indgår i et ægteskab, arbejder eller fester, så handler det om at gøre det med mennesker, der giver noget tilbage. Mange af mine projekter er sket i samspil med andre, og netop det har gjort dem bedre og sjovere. Hvis man finder sammen med mennesker med den rette indstilling, kan alt lade sig gøre. De kompetencer man måtte mangle, kan man altid tilkøbe eller lære.«
Hvordan heler man et knust hjerte?
»Man skal bruge en flaske rom, en spilleliste med Thomas Helmig og et sommerhus.«
»Så tager man af sted alene, drikker sig i hegnet, hører Helmig, til man kaster op, og så tuder man igennem. Efter fire dage er hjertet helet igen – og livet går videre. Det virkede i hvert fald dengang for længe siden.«
Hvilken bog har haft afgørende betydning for dig – og hvordan?
»I 1984 var jeg på Louisiana for at se udstillingen om et amerikansk gadekunstfænomen, graffiti, hvor mine forældre købte bogen »Subway Art« til mig. Den bog og udstilling ændrede alt for mig. To uger efter at jeg fik den, malede jeg mit første maleri, og det fortsatte de næste ti år, hvor jeg både levede af at male lovlige mure og undervise. Bogen definerede en tid i mit liv, hvor der blev vækket en kreativ drift, som jeg har haft lige siden. Det kanaliserede mig siden ind i reklamebranchen og videre hen i fotografiet, mit forlag og mine bogudgivelser.«
»Jeg har stadig bogen stående på min reol og nyder i ny og næ at bladre i den. Sammenlagt har jeg nok læst eller set den igennem mere end 100 gange.«
Hvis du kunne skrive din egen nekrolog, hvad skulle der så stå i den?
»Der skulle stå, at jeg fik fuld valuta for pengene. At jeg turde leve det liv, jeg drømte om, og at det var sjovt, kompromisløst og kærligt. Og at jeg var blevet tilgivet for alt det lort, jeg havde lavet.«
»Så skulle der også være et par tomme linjer, hvor alle andre helt frit fra leveren kunne skrive, hvad de havde på hjertet. Om livet generelt. Eller noget, de har gået og pønset på. Noget, der fik dem til at reflektere over deres eget liv. Jeg er jo alligevel død, men jeg kan godt lide tanken om, at jeg har givet noget til andre. Også fra den anden side.«
Hvad har fiasko lært dig?
»Tidligere så jeg fiaskoer som personlige nederlag. For eksempel dengang jeg arbejdede på et bureau og oplevede, at vi mistede kunder. Det tog jeg nært, også selv om jeg ikke havde noget med kunden at gøre.«
»Senere erfarede jeg, at fiaskoer i virkeligheden bare er en modstand, der skal overvindes. Og den giver jo i virkeligheden basis for at ændre ved status quo.«
»Jeg oplever, at der i dag er en større åbenhed og nysgerrighed omkring fiaskoer eller det at fejle. I iværksættermiljøet hylder man nærmest folk, der har fejlet og har rejst sig igen, for alle ved, at nederlag er umulige at undgå. Så det har også lært mig, at det ikke varer ved. Fiasko er – ligesom succes – noget, der kommer og går. Ingen af delene varer evigt.«
