Morder eller løgner?

George Clooney debuterer flot som instruktør med »Confessions of a Dangerous Mind«, der dog svækkes af en frastødende hovedperson.

En biografisk beretning om et usædvanligt menneske eller en stor bunke forrykt løgn?

Det kan man faktisk ikke vide med sikkerhed. På den ene side er George Clooneys film »Confessions of a Dangerous Mind« baseret på en selvbiografi af den kendte og omstridte amerikanske TV-personlighed Chuck Barris, hvad der jo signalerer en autentisk historie, på den anden side er filmens manuskript skrevet af spasmageren Charlie Kaufman, og ham kan man ikke tro over en dørtærskel, hvad vi ved fra originalt opspind som »Being John Malkovich« og »Orkidé-tyven«.

I hvert tilfælde virker det vel ikke videre troværdigt, at Chuck Barris - sådan som han selv hævder - ud over at opfinde dybt underlødige og ekstremt populære TV-serier som »The Dating Game« og »The Gong Show« også var hemmelig hitmand for CIA og likviderede ikke færre end 33 mennesker. Ville man frisk og frejdig fortælle om den slags, hvis man virkelig havde gjort det?

Næppe. Chuck Barris er enten en psykopatisk massemorder eller en patologisk lystløgner, og sådan som han fremstilles i filmen, er han under alle omstændigheder en egoistisk og hensynsløs skiderik. Indirekte kan det vel tjene ham til ære, hvis han også selv har beskrevet sig sådan i sin bog, men det er alligevel et problem for filmen, at dens hovedperson - trods enkelte anfald af smertelig selvransagelse - er så frastødende, og man ikke bliver ganske overbevist om, at han er værd at lave en dyr spillefilm om.

Men når det nu skal være, så demonstrerer »Confessions of a Dangerous Mind«, at George Clooney ud over at være en vittig og charmerende skuespiller også er en talentfuld instruktør. Typisk for Charlie Kaufman bevæger filmen sig ikke kronologisk frem gennem Chuck Barris' besynderlige karriere, men flintrer rundt i tiden som en flue i et stopur, og det giver den et hektisk og fragmentarisk præg, der passer godt til hovedpersonens hvileløse natur, og som George Clooney håndterer flot.

Chuck Barris selv - stærkt spillet af Sam Rockwell - forbliver naturligt nok en gådefuld, nærmest substansløs figur, men hans storhedstid fra 1950erne og fremefter skildres farverigt og overbevisende. Forhåbentlig er en del af begivenhederne i »Confessions of a Dangerous Mind« fri fantasi, for hvis Chuck Barris' påstande holder vand, er CIA en blodbesudlet organisation på niveau med Mafiaen. Det er lidt mærkeligt at se folk blive kynisk myrdet i en film, som ellers ofte er opstemt og munter i tonefaldet, men det er samtidig foruroligende nok til at fastholde éns lettere modvillige interesse.

Som så mange debuterende instruktører spiller George Clooney gevaldigt med de stilistiske muskler, og resultatet er en livlig, energisk og til tider ret morsom film, som man ikke nødvendigvis bryder sig særlig meget om, men dog ikke kan undgå at føle sig underholdt af.

Og det er i hvert tilfælde rørende, når en af filmens personer begejstret taler om TV-programmet »The Rosemary Clooney Show«. Den nu afdøde sangerinde var instruktørens tante.