Mord i mørket

Hvornår har du sidst fået fortalt en rigtig god historie? Under CPH Stage inviterer fortællekonceptet »Forbrydelser i Natten« til krimifortællinger med suspense og (u)hygge på helt og aldeles analog facon.

»Forbrydelser i Natten« foregår et indtil dagen hemmeligt sted i København. Her ved Femøren på Amager. Hans Laurens fortæller historier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Der er fart på. Alting går rasende stærkt i dag. Og skal gerne være så smart, effektivt og digitalt som muligt. På den måde er der hele tiden noget, der støjer i vores hverdag. Presserende deadlines, events, hvor vi skal tjekke ind og gerne blive set, alle mulige ting af mere eller mindre vigtig karakter, som bare må og skal nås.

Og når det kommer til underholdning, foretrækker mange af os at læne os tilbage og tænde for vores lille maskine, hvor udbuddet nærmest er uendeligt på Netflix, HBO, Spotify og alt muligt andet, der indeholder alt, hvad underholdningsjunkiehjertet begærer.

Vi har kun sjældent tid til at stoppe op, tage den med ro og bare sætte os ned og lytte efter. Hvornår kan du, kære læser, med hånden på hjertet for eksempel sige, at du sidst har siddet og lyttet til et andet menneske, som fortalte en god historie i halvanden times tid, uden du tjekkede din mobil?

Men den helt analoge fortællekunst lever og ånder skam fortsat. I fortællekonceptet »Forbrydelser i Natten« dyrkes den gode krimifortælling. Her tages publikum med ud til virkelighedens crime scenes, da hver forestilling tager udgangspunkt i virkelige, lokale forbrydelser og krimigåder rundt omkring på forskellige lokationer i København.

Denne tirsdag aften foregår det på Femøren på Amager. Men det har jeg først fået besked om tidligere på eftermiddagen. Det er en del af præmissen. Man køber sin billet uden at vide hvor og præcis hvad, der kommer til at foregå. Der opbygges suspense. Først på selve dagen får man oplyst, hvor fortællingen udspiller sig.

Da jeg ankommer til Femøren kl. 21.30, er der allerede mødt en del publikummer op. 25-30 stykker. De sidder på tæpper. Enkelte i medbragte campingstole. Nogle drikker dåseøl. Andre har taget termokander med kaffe med. Den eneste lyskilde er et lille, knitrende bål. Det er hyggeligt.

Men det bliver samtidig også lidt uhyggeligt, i det øjeblik fortæller Hans Laurens begynder aftenens første tragiske fortælling om Gerda og hendes dydsmønsterforlovede Christian, der boede sammen i Drogdensgade og kunne lide at spise borgmesterstang.

Men så er der jo også lige ham maskinarbejderen ude fra B&W, som Gerda altså også har et godt øje til. Ham med de store næver. Måske de næver, som senere har klemt livet ud af stakkels Gerda, som Christian en dag finder død i sengen med et bælte om halsen? Eller var det måske Christian selv?

Sagen om mordet fra 1939 blev aldrig opklaret.

At lægge ører til en god historie

Laurens er en dygtig og rutineret fortæller. Han har været professionel storyteller siden 1989. Han har helt styr på den gode fortællings ædleste virkemidler.

Timingen. Tempoet.

De fortællemæssige kroge, som publikum hægter sig på. Han veksler effektivt og dramatisk mellem alvor og humor. Undervejs ledsages han af en ung kvindelig performer, som i momenter optræder med en blanding af småabsurd klovneri, mimen og akrobatik, der har til hensigt at fungere som et illustrativt element til selve fortællingen.

Aftenens anden fortælling kommer meget tæt på. Det er den brutale historie om Naum Conevski, der arbejdede som københavnsk taxachauffør. Han blev idømt livsvarigt fængsel for et dobbeltdrab begået i 1984, netop ved Femøren på Amager Strand, hvor han slog to unge drenge ihjel. Forinden havde han også voldtaget to kvinder. Mindst.

Jeg får en klump i halsen. Var der en lyd fra buskene? Nej. Det var vist bare vinden.

Det bliver ikke mindre uhyggeligt i aftenens sidste fortælling om »Den hvide brud fra Holmbladsgade«, skrædderen Frida, som bliver fuldstændig besat af skuespilleren Fernando, der optræder på teatret Røde Kro.

Så besat, at hun bare må have ham for enhver pris.

En grum stalkerhistorie, der selvfølgelig ender dybt tragisk med et mordforsøg på en teaterdirektør og Fridas forsvinden. Fra tid til anden rygtes det dog, at en vansiret kvindeskikkelse iført brudetøj går omkring ved nattetide i Holmbladsgade, hvor Fernando boede med sin familie.

Hjertet banker ekstra hurtigt, da en hvid brud pludselig kommer gående over græsset foran os. Hun går ned mod vandet. Frida?

»Forbrydelser i Natten« er i sin form fuldkommen analog. Det er en form for slow entertainment, hvor den gode fortælling ubetinget er i centrum. Her er ingen billige effekter eller lir. Bare stærke historier, der tåler at stå alene.

Betingelsen er, at vi som publikum lytter efter og giver os hen til ordene. Det er i sandhed et privilegium at lægge ører til en god historie.

Den slags går forhåbentlig aldrig helt af mode.

»Forbrydelser i natten«. 8.-10. juni kl. 21.30 samt søndag 12. juni kl. 21.30. Alle spillesteder er forskellige og oplyses først på dagen.