Måske behøver man ikke ligefrem skrive h-e-l-e den europæiske kunsthistorie om. Men man kunne nok dreje en fiks lille krimi over mysteriet om Mona Lisas tvillingesøster.

Historien indeholder i hvert fald en del ingredienser af den slags, der gør livet nemmere for kriminalbogsforfattere:

Efter at have tilbragt de sidste 40 år i en bankboks i Schweiz er et billede malet af Leonardo da Vinci forestillende Mona Lisa dukket op til overfladen. Billedet er – hævdes det – ikke en kopi og slet ikke en forfalskning men et portræt, Leonardo malede omkring ti år tidligere end billedet på Louvre, der blev til mellem 1503 og 1506. Eller måske 1507. Det var i hvert fald et år, der blev brugt som jubilæum for billedet, der måske er et af verdens mest kendte kunstværker.

Forud for tiden i en bankboks har billedet hængt i et par århundreder på en herregård i det vestlige England, og hvordan det er kommet dertil, er foreløbig et rigtigt da Vinci-mysterium. Ingen vidste frem til 1913, at der skulle være tale om et ægte Leonardo, og tilsyneladende har ingen kæret sig noget videre om motivet, indtil en britisk kunstsamler så billedet i 1913.

For det er ikke sådan, at billedet er totalt ukendt blandt kunsteksperter. Den samler, der havde købt det, af den samler, der fandt det, skrev således en bog om det i begyndelsen af 1970erne, hvorefter han placerede sit fund i en bankboks i Schweiz. Og selvfølgelig – ellers ville historien ikke være komplet – er der kunsteksperter, der mener, at det er svindel og humbug.

Ægte kopier

Det er den svejtsiske hjemmeside, swissinfo.ch (og flere andre), der kan fortælle historien om, hvordan Mona Lisa Foundation præsenterede maleriet, der har fået navnet Isleworth Mona Lisa, på et mondænt hotel i Geneve.

Under præsentationen blev vist en halvanden time lang film, der redegør for de tekniske undersøgelser, der skal bevise, at der er tale om et værk af Leonardo da Vinci og ikke en kopi. Der eksisterer nemlig, om man så må sige, anerkendte kopier af billedet og herunder et i Prado-museet i Madrid, der menes at være fremstillet på mesterens værksted. Mona Lisa Foundation understreger, at den ikke ønsker at sælge billedet men overvejer en udstillingsturne og indbyder i øvrigt skeptikere til selv at undersøge skilderiet.

Den i hvert fald helt stensikre udgave af Mona Lisa hænger altså på Louvre – med mindre konspirationsteoretikere har ret i, at også dén er en forfalskning.

Man kigger imidlertid forgæves efter skilte med henvisninger til Mora Lisa, for i Frankrig hedder billedet La Joconde. Originaltitlen er LaGiaconda, og opdraggiveren Francesco del Giocondo. Det var den florentinske adelsmand, der bestilte portrættet af sin hustru. Da Leonardo rejste til Frankrig, tog han imidlertid billedet med sig. I Frankrig erhvervedes det af Frans 1.

Billedet, der er malet på poppeltræ, måler 77 x 53 cm. Det forestiller en kvinde i halvfigur med begge hænder, hendes meget smukke hænder, synlige, hvilket var noget af en nyskabelse, der dannede skole. Kvinden sidder i forgrunden. Bag hende er et landskab, der næppe er et konkret landskab men snarere en fri fortolkning af et mystisk landskab, der skal danne en slags metafysisk rum og bidrager til at skabe og understrege en stemning.

Hvor smiler Mona Lisa?

Mange har hæftet sig ved kvindens smil, der synes uudgrundeligt eller tvetydigt, og det er ikke unaturligt en af grundene til, at adskillige myter er opstået omkring billedet. Er det i virkeligheden et selvportræt, hvori Leonardo diskret afslører sin homoseksualitet? Var kvinden i lykkelige omstændigheder? Var det hans elskerinde? Eller gemmer hun på endnu mere fatale hemmeligheder?

Man har således ofte troet, at Leonardo var med i en hemmelig orden, der besad en viden om Kristus og kirken, som almindelige mennesker var afskåret fra at få del i, eller at der er nogle skjulte tegn i hans billeder, der er en slags nøgler til Sandheden eller måske koder for de indviede.

For hvorfor smiler Mona Lisa? At kvinden smiler, skulle nu være nagelfast takket være de senere teknologiske landvindinger. Forskere på et universitet i Amsterdam har ved hjælp af en computer beregnet, at Mona Lisas smil for 83 procents vedkommende er udtryk for glæde. Ni procent af smilet skulle derimod være et udtryk for afsky, seks procent for frygtløshed og to procent for vrede.