Da direktøren for Innovation Lab, Mads Thimmer, for nogle år siden var til et socialt arrangement hos nogle venner i New York, bed han mærke i, at noget havde ændret sig.

Under en lille seance, hvor gæsterne skulle introducere sig selv, fremhævede de andre sider af deres virke end vanligt ved den slags arrangementer. En fortalte for eksempel, at han sad og rodede med at få skrevet en bog sammen med anden og tilføjede så kort, at han – nå ja – jo også var kunstanmelder på The New York Times.

»En anden fortalte detaljeret og med tyk, italiensk accent om, hvordan han kæmpede med at få en mode-startup op at køre og tilføjede så mumlende, at han i øvrigt også var vicedirektør hos Ferrari,« fortæller Mads Thimmer.

Og sådan blev det ved. I stedet for at tale om deres prestigefulde stillinger hos kendte brands, betonede de tilstedeværende de ting, som de havde gang i på sidelinjen.

»Det virkede lidt sært på mig, for jeg syntes jo, at de havde nogle virkelig seje stillinger. I dag ser jeg det som udtryk for et paradigmeskifte, der har fundet sted. Det giver social og kulturel kapital at vise, at man ikke har overladt sin selvstændighed til et varemærke og blot er et får i en organisations flok, uanset lønniveau,« siger Mads Thimmer.

Hvis sociolog og fremtidsforsker Anne Dencker Bædkel fra Instituttet for Fremtidsforskning havde været til stede i New York, havde hun sandsynligvis tænkt, at de omtalte gæster – i lighed med Mads Thimmer selv, som hun kalder et klassisk eksempel, og som vi vender tilbage til – tilhører Generation Flux.

Opgør med de gamle livsfaser

Fluxerne er ikke defineret af alder, men af en særlig attitude og indstilling til livet:

»Generation Flux er interessant for os, der arbejder med arketyper og segmentering, fordi den rammer noget i tiden. Generation Flux besidder nogle af de karaktertræk, der er meget efterspurgte i dag,« siger Anne Dencker Bædkel.

Hun siger også, at Generation Flux’ medlemmer er kendetegnet ved at være innovative, entreprenante og risikovillige.

»De er ikke fastlåst i bestemte livsfaser og livssituationer, men har en mere flydende identitet, hvor de hele tiden befinder sig i nye situationer og har det godt med det. De er ikke bange for at træffe utraditionelle valg, og så er de fremtidsorienterede. Når verden forandrer sig – og det gør den jo hele tiden og i et stadig hastigere tempo – er fluxerne de absolut bedste til at tilpasse sig de nye forhold og udnytte mulighederne,« siger hun.

Det er nyt, at man inden for generationsdiagnostikken er begyndt at se på folk på tværs af traditionelle generationer som X, Y, Z og Babyboomerne, hvor man beskriver mennesker ud fra den tid, de er vokset op i og er dannet af.

»De forskellige livsfaser er ikke længere alders- og generationsbestemte på samme måde som tidligere, hvilket Generation Flux er den tydeligste repræsentant for. De tager eksempelvis en universitetsuddannelse eller begynder en karriere sent i livet. De har ingen problemer med at blive forældre på atypiske tidspunkter eller at begynde at gå til rockkoncerter i pensionsalderen, selv om resten af publikummet er i tyverne. Kort sagt hænger de sig overhovedet ikke i en livscyklus, hvor der er knyttet forskellige forventninger til de forskellige livsfaser som ung, midaldrende og gammel,« siger Anne Dencker Bædkel.

Eventyrlyst og mod

Selv om Generation Flux er et ret nyt begreb, mener Anne Dencker Bædkel, at man kan sige, at den altid har eksisteret.

»Det er i høj grad fluxerne, der har sørget for, at verden har udviklet sig. De første mennesker, der i sin tid forlod Afrika, var fluxere. Det gælder også de opdagelsesrejsende, der sejlede ud for at udforske verden, selv om de ikke var helt sikre på, om Jorden var rund eller flad. I nyere tid kunne man fremhæve raceforkæmpere som for eksempel Martin Luther King eller andre, der har udfordret konservative værdier. Det er mennesker, der er så risikovillige, at det præger deres adfærd, så de ikke rigtig passer ind i det, der i øvrigt karakteriserer den aldersbestemte generationskategori, som de burde tilhøre,« siger Anne Dencker Bædkel.

Men mindre kan også gøre det. Man behøver ikke at leve et liv, der sikrer én en plads i historiebøgerne for at tilhøre Generation Flux. Mange kunstnere har eksempelvis været fluxere.

»Og i dag behøver man bestemt ikke være i gang med sin tredje tech-startup. Det handler mere om at være fremtidsorienteret og kunne se muligheder i de omstændigheder, man befinder sig i,« siger Anne Dencker Bædkel og tilføjer:

»Når man i dag retter fokus mod Generation Flux, er det selvfølgelig, fordi fluxerne besidder nogle af de karakteristika, som samfundet efterspørger. Arbejdsmarkedet er eksempelvis under forandring, og det er en styrke at være innovativ, fremtidsorienteret, at se muligheder i udfordringer i stedet for problemer og være god til at tilpasse sig nye situationer.«

»Jeg er ikke tilfreds!«

»Dagens arbejdsudsigt. Kræver blot mobildata og dit eget CVR. Jeg tror, vi vil se tilbage på nutidens organisationer som de rene fængsler, når endnu flere springer ud i friheden – og ansvaret – som selvstændige.«

Sådan lyder teksten til et fotografi i en nylig opdatering på Mads Thimmers Facebookprofil. På billedet ses et stille hav og en badebro. Ordene ligger i forlængelse af de organisationsændringer, han for et par år siden selv gennemførte i Innovation Lab for at gøre virksomheden til en arbejdsplads, hvor både direktøren og medarbejdergruppen, der på papiret alle er klassiske fluxere, kunne trives.

»Jeg kiggede på mit arbejdsliv og tænkte: »Jeg er ikke tilfreds!« Jeg følte mig som en slave af mine egne ansatte. Jeg brugte 80 procent af min tid på de 20 procent af medarbejderne, der hang med rumpen i vandskorpen, og på at forholde mig til småproblemer. På samme tid ville jeg så gerne have, at vi havde en fælles kultur. Men de ansatte var jo lønmodtagere, og jeg var selvstændig, så vi havde to forskellige livsanskuelser,« fortæller Mads Thimmer.

100 procent selvbestemmelse

I dag består Innovation Lab af 13 forskellige mikrovirksomheder med én til tre ansatte i hver.

Medarbejderne har 100 procent selvbestemmelse over deres eget arbejdsliv og beslutter selv, hvad de vil lave. De styrer selv omkostningerne og fastsætter også deres egen løn og det øvrige budget. Arbejdstid og ferier er de også selv herrer over.

»Det er blevet noget helt andet. Tidligere skulle jeg fare rundt og finde nogen, der gad løse de forskellige opgaver, fordi de havde fundet arbejdsopgaver til sig selv, som de syntes var vigtigere. Nu er alle interesserede i at lande større projekter, som vi kan arbejde sammen om. Og når man ultimativt er herre over sit eget arbejdsliv, så forsvinder muligheden for at lægge ansvaret over på et system eller give chefen skylden, når noget ikke fungerer,« siger Mads Thimmer, som tror, at vi vil se mange flere virksomheder, der gentænker deres struktur.

»Nogle af de ting, der er i sync med Generation Flux, er den allestedsnærværende disruption i mange organisationer og den helt entydige tendens i retning af mere freelanceøkonomi. I Holland blev antallet af freelancere eksempelvis fordoblet fra 2013 til 2014, og bevægelsen er i gang over hele verden, ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling. Derfor skal virksomhederne kunne tilbyde de dygtige medarbejderne noget mere, hvis de vil holde på dem, fordi der er så mange alternativer i dag,« siger Mads Thimmer.

Generation Flux’ og freelanceøkonomiens opblomstring har også skabt et behov for nye fællesskaber. Et af dem hedder Klub og ligger i København. Stedet åbnede i november, og Klubs direktør, Gitte Just, gætter på, at 80 procent af stedets 250 medlemmer kan betegnes som fluxere. Klub er en ny form for fællesskab i tråd med udviklingen og tidsånden og har til huse i Linnésgade tæt på Nørreport i Indre By.

Et tredje sted – mellem hjem og arbejde

Lokalerne er spækket med lækre designermøbler, og her kan medlemmerne drikke en kop kaffe, spise en frokost, lægge øre til et oplæg, afholde møder eller bare være sammen og inspirere hinanden.

»Vi kalder Klub for det tredje sted, et sted mellem hjem og arbejde. Folks arbejdsliv er i stor forandring, og arbejds- og privatlivet flyder sammen på en ny måde. Vi danskere er tilbøjelige til at være lidt tilbageholdende i forhold til at opsøge andre mennesker – især nogle, der ikke ligner os selv. Derfor er vi meget bevidste om, at vores medlemsskare er bredt sammensat i forhold til brancher, alder, køn og etnicitet, så der bliver skabt synergier og muligheder, fordi man møder mennesker, som man ikke ville møde normalt,« fortæller Gitte Just, som blandt andet ser Klub som den fysiske verdens pendant til de sociale medier:

»I stedet for at folk bare møder hinanden på Facebook og Linkedin, mødes de hos os i ægte relationer, hvor de kan have gode samtaler, debattere ting og blive inspireret. Det er Klubs eksistensberettigelse.«

Ifølge Anne Dencker Bædkel er det umuligt at sige noget fornuftigt om, hvor mange danskere der tilhører Generation Flux. Men på Instituttet på Fremtidsforskning har man med ti års mellemrum lavet en stor undersøgelse af danskernes tidssyn, og hvordan de som medarbejdere, borgere og forbrugere forholder sig til fremtid og forandring.

Den seneste undersøgelse er fra 2014, og den indikerer, at økonomisk pres og kriser som for eksempel frygt for terror skaber flere fremtidsorienterede mennesker, men også at befolkningen er blevet mere delt.

»Da vi lavede undersøgelsen i 2004, var alt rigtig godt for mange mennesker. Det var før finanskrisen. Boligmarkedet havde det godt, økonomien bragede derudad, og man var lige ved at komme sig over 11. september. Undersøgelsen viste, at de fleste var meget tilfredse med nutiden, mens resten fordelte sig i to nogenlunde lige store grupper, hvor den ene drømte sig tilbage til tidligere tider, mens den anden var orienteret mod fremtiden,« siger Anne Dencker Bædkel.

Ti år senere var billedet et andet:

»I 2014 spøgte eftervirkningerne fra krisen stadig, og folk delte sig i to næsten lige store grupper. Mens den ene gerne ville have fortiden tilbage, var den anden meget fremtidsorienteret. Gruppen af nutidsorienterede derimod var reduceret kraftigt. Så man kan sige, at kriser på den ene side stimulerer appetitten på fremtiden og det at udforske nye veje, og på den anden side udfordrer sammenhængskraften i samfundet, fordi kriser deler befolkningen midt over,« konkluderer Anne Dencker Bædkel.