Moder Teresa i sjælens mørke nat

Ny bog viser at et af kristendommens største ikoner i det 20. århundrede, Moder Teresa, var i dyb krise og anfægtelse med sin tro på Gud. Ikke bare en gang imellem, men næsten uafbrudt i de sidste 50 år af sit liv.

Foto: Kamal Kishore / Reuters Fold sammen
Læs mere

En ny bog med titlen »Mother Teresa: Come Be My Light« på forlaget Doubleday kaster helt nyt lys over Moder Teresas religiøse liv. Det er Time Magazine der præsenterer udgivelsen og folder historien ud i deres nyeste nummer fra i torsdags.

De har bl.a. indhentet kommentarer fra katolske teologer, prominente ateister og psykoanalytikere til at belyse og diskutere de ting om Moder Teresa, der nu kommer frem.

Den nye bog består primært af breve udvekslet mellem Moder Teresa og hendes skiftende sjælesørgere og kirkelige overordnede gennem en periode på 66 år.

Hun havde selv ønske at brevene skulle destrueres efter hendes død, men det ønske har hendes kirke valgt at sidde overhørig.

Indholdet i brevene er ganske sensationelt, for er der nogen international figur, der gennem årtier har stået som et personligt ikon på dyb kristen tro og på kærlighedens gerninger og på den tætte sammenhæng mellem de to ting: den inderlige hengivelse til Kristus og den inderlige hengivelse til det fattigste blandt de fattige, er det Moder Teresa.

Hun er en kristen superstar og hun er da også forventeligt blevet saligkåret af den katolske kirke med henblik på en egentlig kanonisering af hende som helgen. Det er som led i denne proces, at brevene er blevet samlet sammen.

Brevene er ikke sensationelle i den platte forstand, at de afslører, at Moder Teresa slet ikke gjorde de mange gode gerninger hun er kendt for. Eller at hun havde et hemmeligt dobbeltliv med sjusser og speedbåde.

Det drejer sig om det indre liv, og her er det teologisk sensationelle. Det, som brevene afslører, er, at Moder Teresa var i en dyb anfægtelse og troskrise. Hun kunne ikke mærke forbindelsen til Jesus hverken i bønnen eller i den hellige nadver, hun var kastet ud i et indre mørke og en dyb fortvivlelse, som hun indviede sine skriftefædre i.

Nu er kriser og anfægtelser ikke noget usædvanligt i kristendommen, selv om det for en nonne i den katolske tradition for fromhed og mystik er alvorligt nok.

Men Moder Teresas mørke varede i 50 år! Bortset fra en salig pause på fem uger i 1959, var enhver indre fornemmelse af Jesu nærvær og kristendommen som personlig og følelsesmæssig sandhed simpelthen forsvundet for hende.

Vi må altså forestille os et menneske, der trådte frem for en hel verden ved modtagelsen af Nobels Fredspris i 1979 og i sin takketale bl.a. sagde, at »Kristus er allevegne, i vore hjerter, i de fattige vi møder, i de smil vi giver og modtager«, efter at hun tre måneder før i et brev havde skrevet, at »for mig er stilheden og tomheden så stor, at jeg ikke hører og ikke ser, tungen bevæger sig i bønnen, men den taler ikke«.

Læs mere i Berlingske Tidende i morgen