Mit sande jeg

Niels Egelund er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har haft en stor akademisk karriere. Hvad de fleste ikke ved er, at han sideløbende også har skabt sig en karriere som pilot. Han ejer fem fly og har arbejdet for blandt andet SAS, Sterling og Atlantic Airways indtil sidste sommer.

Niels Egelund poserer foran et af sine jetfly, et fransk millitærfly fra 1952. Arkivfoto: David Høgsholt Fold sammen
Læs mere

Hvis du er hyppig læser af Berlingske Tidende eller andre morgenaviser, så kender du ham fra hans arbejde på Danmarks Pædagogiske Universitet DPU. Her har han været professor siden 1996, og på daglig basis blander han sig i den offentlige debat om folkeskolen gennem aviser, TV og radio. Han er blandt de mest citerede eksperter her i landet, men hans hjerte banker også for noget andet.

»Jeg har fløjet siden 1965, hvor jeg var 20 år gammel, og egentlig ville jeg hellere være jagerpilot, men jeg er lidt nærsynet på det ene øje,« fortæller Niels Egelund.

Han har dog ikke ladet sig skræmme af sin nærsynethed, for sideløbende med den akademiske karriere har han ernæret sig som pilot for en række luftfartsselskaber som SAS, Sterling og Atlantic Airways, i lange perioder endda på fuld tid. Han ejer eller har medejerskab i fem forskellige fly, deriblandt et fransk militærfly fra 1952 og et russisk fra 1973 begge jetfly selvfølgelig.

Derudover er han den eneste ikke-militære person i Danmark, som har tilladelse til at lave kunstflyvning i lav højde ved air shows.

»Der er en frihed, som man slet ikke kan sammenligne med andre transportmidler. Man kan sidde og kigge ned på marker, slotte, broer og skibe i sit eget tempo, og det er utrolig lækkert,« forklarer han.

To karrierespor
Op gennem studieårene i slutningen af 60erne og starten af 70erne, hvor Niels Egelund først læste på seminariet og senere psykologi på Københavns Universitet, arbejdede han fuld tid som pilot. Han mødte af og til op i pilotuniform til undervisning, og det vakte opsigt i en tid med studenteroprør og autoritetsbekæmpelse. »Filosofien blandt de studerende dengang var, at havde du ikke brugt 10 år på studiet, så havde du ikke fordybet dig. Der skulle ryges noget hash, og det gjorde jeg ikke. Jeg susede gennem studiet i en helvedes fart, for jeg ville ud i den anden ende.«

Og ud det kom han. På trods af fuldtidsarbejdet gennemførte han psykologistudiet på tre et halvt år, selvom det var normeret til seks. Gennemsnittet blev på tretten.

»Folk, der ikke kender mig, tror det er løgn. Engang, hvor jeg skulle flyve til Færøerne, så viste en af passagererne sig at være én af mine studerende, og så spurgte hun stewardesserne: »Ham Niels Egelund, der flyver, det er vel ikke ham professoren?« Men det var det, og hun troede først på det, da hun fik lov til at komme ud og se mig. Hun mente ikke, at det kunne lade sig gøre at være kompetent som professor og som luftkaptajn på ruten til Færøerne. Men det kan det, fordi jeg har gjort begge dele på fuld tid i så mange år,« forklarer han.

Efter studiet fortsatte Niels Egelund med at flyve for diverse luftfartselskaber, men begyndte først på hobbyflyvningen for syv år siden, hvor han købte sit første fly. Det blev til flere, og i dag ejer han helt eller delvist fem fly. Pengene har han fra aktier, konsulentvirksomhed, arbejdet på DPU og ved at flyve kommerciel flyvning. Tiden har han, fordi børnene er flyttet hjemmefra.

»Sidste år stoppede jeg med den kommercielle flyvning, fordi jeg synes, jeg var ved at være for gammel, og i dag er det bare for sjov, jeg flyver,« fortæller den snart 62-årige Niels Egelund.

Nedstyrtning
Efter at have fløjet i over 40 år har han haft en masse unikke oplevelser nogle gange lidt for unikke.

»Jeg har to gange haft brand i et fly, og én gang har jeg haft motorstop, det mest dramatiske var dengang, hvor der gik ild i et af mine jetfly. Jeg blev forstyrret af, at nogle begyndte at optage med video, da jeg skulle klargøre flyet, og så glemte jeg simpelthen tankdækslet på taget,« fortæller han.

Det resulterede i en brand, der hang som en hale bagefter og langsomt åd sig ind på flyet. Der var kommet brændstof ned i flyets bagkrop, hvor der opstod en eksplosion, som fyldte cockpittet med røg.

»Jeg kunne intet se, men jeg var kun nået en meter op i luften, så jeg kunne ane banekanten, som jeg landede på igen. Var det sket højere oppe i luften havde det været mere problematisk.«

Niels Egelund erkender også, at han er ved at nå en alder nu, hvor det er slut med den hæsblæsende del af livet i luftrummet. »Jeg skal til at overveje, hvornår det er slut med at flyve de hurtige fly. Jeg har personligt sat en grænse på 65 år til at lave kunstflyvning i lav højde til air shows. Det er nogle voldsomme påvirkninger af kroppen, hvor man ligger og trækker op til G5 uden at have G-dragt på. Man undgår at besvime ved hjælp af vejrtrækning og ved at trække musklerne sammen. Jeg vil stadig flyve jetfly, men det skal være stille og roligt.«