Mit København - Niclas Bendixen

Niclas Bendixen er teateraktuel med en københavnsk versionering af Shakespeares udødelige klassiker, Romeo & Julie, han elsker Hotel Plazas Library Bar og Nørrebros mange legepladser, men hader når Indre By bliver for selvfed.

Foto: Rune Evensen

Hvad handler forestillingen om?
»Det er den klassiske udgave af Shakespeares kærlighedsdrama, spillet af 150 skønne børn fra forskellige skoler i København.

Det var Betty Nansen-direktør Henrik Hartmanns ide at skabe C:NTACT, som skal formidle teater til unge mennesker, og det er samtidig meningen, at få unge 2. generationsindvandrere til at fortælle deres historier.

Men det er ikke et integrationsprojekt, det er først og fremmest teater.

I år er det tredie gang, Romeo og Julie bliver sat op med unge folkeskoleelever, men det er første gang, jeg instruerer.«

Hvordan er det gået?
»Helt fantastisk. De er utroligt dygtige til at tage ansvar, samarbejde og tage opgaven alvorligt. De fyrer den af!«

Hvorfor lige »Romeo og Julie«?
»Den handler netop om to unge mennesker på 15-16 år, som ikke må få hinanden på grund af familiestridigheder.«

Så familiestridighederne er et billede på integrationsproblemerne i samfundet, eller hvad?
»Ja. Eller om forskellene mellem sociale lag. Kan kærligheden overleve mellem en fra Ballerup og en fra Gentofte?«

Er København en god teaterby?
»Der sker en masse gode ting i dansk teater, ikke bare i København men rundt omkring i landet. I forhold til de andre skandinaviske lande, synes jeg, at danske skuespillere og dansere har en fandenivoldskhed og er spændende at se på. Jeg tror, det er en blanding af at være disciplineret og udisciplineret på én gang.

Det utæmmede er altid spændende at se på en scene, mens det perfekte er kedeligt. Svenskerne har en tendens til at det altid skal være så rigtigt, mens danskerne
gerne vil gøre det på deres egen måde.«

Hvad er den bedste teaterscene i byen?

»Den gode instruktør kan få alle teatre til at blomstre. De laver for eksempel teater i Dyrehaven, det er et fantastisk setup, og CafeTeatret er fantasisk og intimt. Man kan lave alle mulige ting på
de mange scener i København.«

Men Betty Nansen og 150 unge lyder også som en uortodoks kombination?

»Netop fordi Betty Nansen ikke er perfekt, er det helt perfekt.Begrænsninger er gode. Hvis vi havde fået Forum, havde det ikke været sjovt, men på Betty Nansen er det interessant at se, hvordan man løser det.

Ud fra begrænsningerne - givende eller selvvalgte - kommer der noget unikt. Ingen har jo frie tøjler, når det kommer til stykket, og der kommer ikke kunst, hvis man har alle muligheder til sin rådighed.«

Hvilken del af byen er du mest knyttet til?
»Førhen boede jeg i Husum, men siden jeg mødte min dejlige kæreste (Trine Dyrholm, red.) og vi fik barn, har jeg boet på Nørrebro. Jeg elsker det, og har ikke tænkt mig at flytte. Der er alle slags liv, om morgenen, aftenen og natten, og der er alle samfundslag.

Vi har en stor gård med grønt, hvor min søn kan lege, men jeg har ikke lyst til at beskytte ham mod det Danmark, der eksisterer på Nørrebro.«

Hvor er dit stamsted?

»Jeg bruger Café 22 - som førhen hed Café Frontpage - rigtig meget. Der er både skønt indenfor og udenfor med udsigt over søerne, og jeg bruger den som regel, hvis jeg skal holde møder.

Når jeg skal spise godt, elsker jeg Fiasco på Gl. Kongevej. De har fået nye ejere, og det er fænomenalt. Man får alt, hvad hjertet begærer af italienske specialiteter på gourmetniveau. Når vi spiser to personer dernede, slipper vi som regel med 800 kr. inklusiv vin.

Jeg kan også godt lide thairestauranten Silom på Østerbrogade, hvor det er nemt at tage barn med.«

Hvor går du ud, når du skal fejre noget?

»Hvis jeg skal have drinks, kan jeg godt lide Hotel Plazas Library Bar, som emmer af gamle dage med bartendere, der kan lave alle drinks. De er ikke billige, men stemningen er som New York i gamle dage. Der er lidt gråt og gult og der er nogle gange jazz om fredagen. Det er ikke stedet man drikker sig i hegnet, for så er man altså fattig dagen efter.«

Hvor går du hen med din søn?
»Jeg bruger meget legepladserne på Nørrebro, eller vi tager til noget vand, for det er han glad for. I øjeblikket bliver der smidt meget brød ud til ænder, svaner og duer, som han har det samme ord for.«

Hvad er det bedste ved København?
»Det er en stor lille by, som man kan overskue, og samtidig tømmes den aldrig for liv. Man kan finde små dele af Frankrig, Thailand eller Italien i byen og spise original mad, fordi folk er kommet hertil og brændt for at lave det.

Det er dejligt, at man kan udvidde sin horisont med smag og dufte. Jeg synes også det er fantastisk, at kommunen giver lov til at man kan holde en fest som Distortion. Det kan da godt være at der er meget affald, men det er der også, når FCK og Brøndby skal spille i Parken og deres fans går igennem Ravnsborggade og smadrer den.«

Hvad er det værste ved byen?
»Når jeg et par gange om året går rundt i centrum, kan jeg mærke en ond stemning, som ikke er til at forklare, og hvor jeg bare ved, at det er tid til at gå hjem. Måske er det en 6. sans, men når jeg mærker den dér vibration, skammer jeg mig over min by.«

Hvad mangler byen?
»Noget aktivitet for gruppen af unge mellem 12 og 16 år. Dem taber man lidt på gulvet nogle steder. Jeg synes ikke, det gør noget, hvis der var nogle oplyste baner inde i byen, hvor man kunne spille basketballeller stå på skateboard. På Vesterbro er der gode steder på Enghave Plads, men det mangler på Nørrebro.«

Hvad ville du vise en turist?
»Christiania, ingen tvivl om det. Det er og bliver vores største turistattraktion med al den mangfoldighed. Så skulle vi måske et smut forbi Tivoli og lige se ind, og så ud til noget vand, måske en øl i Nyhavn. Det er skønt, at byen er omgivet af vand. Havnebadet på Islands Brygge er det bedste, der er sket i lang tid.«

Hvad: Romeo og Julie
Hvor: Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Alle 57, Frederiksberg
Hvornår: Indtil 24. juni
Hvordan: Billetter via Bettynansen.dk

Læs flere københavner-personligheders syn på byen