Hvordan er dit forhold til København?
»Jeg flyttede til København for 22 år siden. Jeg voksede op i Haderslev i Sønderjylland og har efterfølgende boet i Aarhus og Wien, men jeg endte i København for at gøre min uddannelse færdig. Jeg havde en forestilling om, at jeg bare skulle bo her, til jeg fik børn, for så var planen, at jeg ville flytte tilbage til provinsen. Men i dag er min ældste søn 21 år, så det blev ikke til noget. De fleste år har jeg boet på Vesterbro, men jeg har også boet på Amager og på Frederiksberg. Om to uger flytter jeg tilbage til Vesterbro, og det glæder jeg mig meget til.«