Mit København - Anders Morgenthaler

Anders Morgenthaler skyder med skarpt igen og udgiver 23. oktober Wulffmorgenthaler-striberne »Sjældne idioter« sammen med Mikael Wulff. Ugen efter har hans nye animationsfilm, »Æblet og ormen«, premiere. Ærkekøbenhavneren er en travl mand og derfor glad for byens overskuelighed, det ultimative forår og dens sygeligt gode kaffebønne.

Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad kommer du nu med?
Det er de ultimativt bedste Wulffmorgenthaler-striber nogensinde. Sådan er det, hver gang vi udgiver en bog. Vi bliver jo dygtigere og dygtigere til at finde ud af, hvad der er sjovt - forhåbentlig også for andre end os selv. Det er det bedste fra 2009, men der er også nogle klassikere.«

Hvorfor er Wulffmorgenthaler blevet en succes?
»Den humor, vi repræsenterer, er lidt grænseoverskridende. Den trykker på folks grænser i forhold til, hvad man må sige og ikke sige. Men det er ikke nok i sig selv. Vi har jokes, der er super platte, barnagtige, super ulækre, super seksuelle, og så har vi nogle, der er ganske intelligente og filosofiske nærmest. Det gør, at det er meget uforudsigeligt.«

Hvad er det bedste ved København?
»Det er også det, der er det bedste ved Amsterdam, Prag og Stockholm. Der er en helt central midte med et fucking torv – altså en »fingerby«. Alle fingre fører ind til håndfladen. Det er enormt behageligt altid at vide, hvor man er. Jeg har det meget svært med byer uden midte. For eksempel er jeg ikke den store fan af Berlin eller Los Angeles. København er meget hyggelig og frem for alt overskuelig, og jeg har altid et sted at gå hen, hvis jeg keder mig – en butik, et område eller en kaffebar.«

Hvor går du ud?
»Det bliver ynkeligt det her. Der er tre ting i mit liv lige nu. Min kone, mit arbejde og biografen. Så jeg går ikke så meget ud. Men jeg husker Rex Republic på Blegdamsvej, hvor jeg en gang fejrede, at vi var færdige med en film. Den er virkelig fed. Det øjeblik, vi kom ind ad døren, fik vi en fornemmelse af, at vi kunne te os fuldstændig hjernedødt. Ikke på sådan en Caella-agtig måde, hvor man brækker sig ud over det hele og smadrer alt. Her var det bare tilladt at larme og råbe, og manden, der serverede, tog lige pludselig sin banjo – eller var det en bas? - frem. Når det skal være fint, tager min kone og jeg på Bo Bech hos Paustian

Hvor drikker du kaffe?
»Kafferiet på Esplanaden er super godt. Og så er der Risteriet. Det er nogle mennesker, der tager det seriøst. De har en virkelig god bønne. Men det bedste, man overhovedet kan få, er kaffe fra Coffe Collective i Jægersborggade. Det er den mest sygelige bønne, der kan købes. Fuck hvor er det godt. Jeg køber den nogle gange til min egen espressomaskine, men den er så dyr, at det er sådan en, man sparer op til. Og så er den brændt af i løbet af ingen tid. Og så er der også Riccos, hvor det gode er, at der ikke går så lang tid, før man står med sin kop i hånden. De får virkelig banket noget kaffe af sted.«

Hvor ser du film?
»Jeg har skåret kraftigt ned på mine biografture, fordi jeg er blevet far. Og så har jeg solgt min gigantiske fladskærm og købt en projektor. Det er en aha-oplevelse i mit liv. Så nu skal min kone - som også laver film - og jeg til at se film derhjemme. Før gik jeg rigtig meget i Empire Bio og Grand, der er en udpræget hænge ud-biograf.«

Hvad ville du vise turister?
»Jeg ville ikke vise dem noget bestemt, men bare gå rundt med dem på må og få. Man kommer jo alligevel rundt til seværdighederne. Men hvis det er det, der er i fokus, så er det bare kedeligt. De skal se København – bare gå rundt i gaderne. De skal opleve danskerne i København, som er supersøde og flinke og rare.«

Hvad er dit yndlingstidspunkt i København?
»Foråret kan ikke slås. Det minder meget om foråret i Japan. Foråret i Kyoto og København er stort set det samme. Der er et helt fantastisk lys og nogle vilde lyde. Der er den der kolde, knivskarpe lyd, mens solen skinner helt vanvittigt.«

Hvad er det værste ved København?
»Det med at den er lille, er det bedste, men også det værste. Det, man godt vil med at bo i en by, er at være tryg og samtidig kunne forsvinde. Det kan man ikke. På Manhattan ja, men ikke i København. Jeg er aldrig gået en tur ind i byen uden at møde et eller andet bekendt menneske.«

Hvad mangler København?
»Jeg savner virkelig niche-forretninger. Der, hvor man virkelig går på røven. Tager jeg til London, kan jeg godt finde en butik, der kun handler med papirudklip. Helt vanvittige specialforretninger. Jeg samler for eksempel på sådan noget designlegetøj, og det kan jeg ikke få i Danmark.«

Læs flere Mit København her.