Misbrugt og forladt

Film Rå og rystende socialrealisme i den unge, svenske instruktør Lukas Moodyssons »Lilja 4-ever« - om en russisk teenagepiges undergang i et kriminelt prostitutionsmiljø.

Misbrugt og forladt - 1
En ung pige på vildspor i den hjerteskærende "Lilja 4-ever" Fold sammen
Læs mere

For nylig skabte socialdemokraten Mette Frederiksen røre i medierne med et forslag om at kriminalisere prostitution i Danmark, der tilsyneladende ikke engang havde opbakning i hendes egne rækker.

Hvis Frederiksen havde rettet kanonen imod dén form for (u)menneskelig slavehandel, der skildres i den unge, svenske instruktør Lukas Moodyssons tredie spillefilm »Lilja 4-ever« - frem for imod frivillige, seksuelle transaktioner imellem voksne mennesker i et demokratisk velfærdssamfund - ville hun næppe have mødt så megen skepsis.

For tilstande som dem, Moodysson hér afdækker med en i skandinavisk spillefilm-sammenhæng nærmest uhørt rå og rystende socialrealisme, er der (forhåbentlig) ikke mange der vil bifalde. Og paradoksalt nok fuldbyrdes hovedpersonen Liljas tragiske skæbne jo netop ikke blot af omsorgssvigt og fattigdom i Østeuropa, hvor slemt dét end kan være, men af et forbud imod åbenlys prostitution i Sverige, som også i virkeligheden har dannet grobund for den slags kyniske kriminelle, der i filmen narrer teenagepigen til »Folkehjemmet« for at tvinge hende til at arbejde som luder...

Hvor 33-årige Moodysson, Sveriges mest spændende nye filmnavn, i »Tilsammans« nærmede sig samme sympatisk sædeskildrende komedieform, som kendetegner mange nye danske titler, vender han med »Lilja 4-ever« tilbage til den håndholdt dokumentariske, hud- og nådesløse realisme fra debuten »Fucking Åmål«. Endda med en endnu mere stringent film, der ikke bløder sit budskab op med humor eller romantik - hvis man da lige ser bort fra nogle stilistisk malplacerede engle-drømmescener hen mod slutningen, som vel kan undskyldes med, at manden er tidligere lyriker!

Nej, der er bestemt ikke nogen trøst at hente i Moodyssons egen historie om den ellers søde og kvikke 16-års tøs Lilja, der efterlades i et slumbyggeri af sin mor - fordi dennes nye mand ikke gider have steddatteren med til det nye hjem i USA. Snart har en fordrukken tante smidt Lilja ud af lejligheden, og en venindes forræderi gør hende til syndebuk blandt kvarterets afstumpede rødder. Sammen med en hjemløs 11-årig dreng, Volodya, hutler Lilja sig igennem på en diæt af cigaretter og kartoffelchips, mens de sidste broer til familie, skole og samfund én for én futter af. Kun i limsniffer-fantasier om at være Britney Spears eller Michael Jordan kan det umage vennepar finde gnister af håb...

Prostitutionen, som Liljas skinhellige veninde faktisk introducerede hende for, bliver til sidst den eneste måde at overleve på. Filmen sætter håndfast visuelt kontrasten op imellem det trods alt relativt uskyldige barneliv med Volodya i forstadens betonruiner og så de kvalmende nætter med voksne mænd på hotelværelser inde i byen. Det er meget, meget ubehageligt at se på - og det bliver kun værre.

Sexslave i Sverige

Lilja forelsker sig nemlig i charmøren Andrej, der lover at tage hende med til paradiset Sverige. På afrejsedagen viser det sig pludselig, at hun skal flyve alene - på et falskt pas - og ved ankomsten modtages hun af den brutale alfons Witek, der holder hende indespærret i en trist lejlighed og sælger hende til forskellige private kunder. I hjemlandet tjente hun i det mindste selv penge på prostitutionen; i det dobbeltmoralske Sverige ender hun som en ren sexslave, selv om (eller fordi?) prostitution officielt er ulovligt.

Ligesom i sine to foregående film beviser Moodysson, at han er fabelagtig til at instruere børn og teenagere - i dette tilfælde Oksana Akinsjina som Lilja og Artiom Bogutjharskij som Volodya. Begge de unge skuespillere er uhyggeligt stærke i roller, der passer til deres egen alder, men alligevel rummer både barnlig naivitet og alt for voksen forråelse.

Instruktøren lægger ikke fingre imellem, når han følger Liljas fornedrelse og undergang i dette modbydelige miljø. Man har således sjældent set en mere grotesk fremstilling af perverteret, maskulin seksualitet end i en serie klip imellem mandlige kunder, der pumper løs med hadefulde, forvrængede ansigter - filmet subjektivt nede fra ofrets magtesløse perspektiv.

Måske kunne dette være en spag indvending imod en ellers inderligt hjerteskærende, dybt troværdig og absolut uomgængelig film, der sender én vaklende ud af biografen med en blanding af chok og forargelse eksploderende i kroppen: Mangler der ikke blot en enkelt nuance, et bette glimt af håb, en mikroskopisk knivspids humor i dette fortvivlende dystre nutidsdrama, hvor Lilja og Volodya aldrig møder ét eneste menneske, der ikke er et dumt, ufølsomt eller sadistisk svin?