Millioner til DR-test samler støv

DR bliver kritiseret for at brede sig i mediebilledet, men ingen bruger muligheden for at værditeste DRs nye initiativer på f.eks. nettet. Der er årligt afsat to millioner kroner. Venstre siger, at DR og Kulturministeriet afviser at teste.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I snart tre år har der været mulighed for at lave såkaldte værditest af DR, når mediegiganten sætter nye skibe i søen.

Det kunne være initiativer på nettet, f.eks. DRs udvidede kulturdækning på nettet, der konkurrerer med avisernes kulturdækning, eller Ramasjangs nye børne-app, Ramasjang Mysteriet, der konkurrerer med andre spil, og det kunne også være den nye omstridte TV-kanal, DR3.

Men ingen benytter sig af muligheden, som i sin nuværende form blev indført i 2011.

Værditesten, der administreres af Radio- og TV-nævnet, som er nedsat af kulturministeren, skal både vurdere, om nye væsentlige initiativer hos DR og TV 2s regionale stationer er i overensstemmelse med public service-reglerne, og om de strider mod konkurrencehensyn i forhold til private medier.

Nævnets formand, Mads Bryde Andersen, der er juraprofessor på Københavns Universitet, siger, at ingen har henvendt sig med sager til nævnet – hverken DR selv, der har mulighed for at få vurderet nye initiativer, eller private medieaktører.

»At der ikke har været nogen henvendelser til os, tyder på, at man ikke ser de store problemer,« siger han.

Private konsulentfirmaer

Der er årligt afsat to millioner licens-kroner til ordningen, og nogle private konsulentfirmaer med konkurrenceretslig ekspertise, som ifølge loven skal vurdere eventuelle sager, er efter en udbudsrunde knyttet til ordningen.

Nævnet kan ifølge loven tage sager op af egen drift, men det har man ikke gjort.»Det er muligt, vi kommer til det, men nævnet har i min tid som formand ikke fundet anledning til selv at tage initiativ til at få nye tjenester service-testet. Jeg kan ikke sige, hvor grænsen ligger – om f.eks. en app er en ny platform, som vi skulle teste. Det kunne man jo godt diskutere, men ingen har henledt vores opmærksomhed på det, og derfor har vi ikke taget stilling til det. Nævnets kompetence er ret omfattende, og derfor er vores linje generelt, at vi hovedsageligt reagerer på henvendel-­ ser. Vi har et par gange taget sager op af eget initiativ, men hvis vi generelt selv skulle tage sager op over en bred kam og dermed udøve en form for almindelig mediemæssig patruljeringsvirksomhed, så ville vores arbejde være enormt,« siger Mads Bryde Andersen.

I Danske Medier, der er de private mediers organisation, kalder journalistisk direktør Christian Kierkegaard det beklageligt, at ordningen ikke er blevet brugt.

»Som hovedregel er det DR, der skal anmelde sig selv over for Radio- og TV-Nævnet, og det har man ikke gjort. Derudover kan nævnet tage sager op af egen drift, og det er ikke sket. Det, håber jeg, vil ske fremover, og måske kunne man stramme reglerne for, hvornår nye initiativer skal testes,« siger Christian Kierkegaard.

Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, beklager, at testen ikke bliver brugt.

»Vi har flere gange opfordret til, at DR3 bliver testet, men det ønsker DR ikke. Det viser, at DR fra starten har været imod test, og derfor bruger man dem ikke, selv om det er et instrument, der har fokus på, at public service har en kæmpe stor værdi, men også at der er grænser for public service, nemlig der hvor markedet kan løse opgaverne,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun siger, at der er flere aktører, der har rettet henvendelse om bl.a. DR3.

»Men kulturministeren og DR har hver gang afvist, at der er noget behov, men det ændrer ikke på, at tanken var, at der løbende skulle være test, når DR igangsatte nye initiativer,« siger Ellen Trane Nørby.

Intet juridisk grundlag for test

Hos DR siger juridisk direktør Caroline Reiler, at DR i perioden 2007-2011 testede tre initiativer på nettet, bl.a. DRs sundhedsportal, men at man efter 2011, hvor ordningen fik sin nuværende form, ikke har lavet test, fordi der ikke har været juridisk grundlag for det.

»Vi har ikke haft nye aktiviteter, der enten ikke har været omfattet af public service­kontrakten (som besluttes af et politisk flertal, red.) eller har været omfattet af de regler, der gælder for værditesten. I forhold til værditesten skal vi kigge på, om vi allerede har mandat til det, vi laver, og om det er nye tjenester. Kulturstoffet er f.eks. del af vores eksisterende forpligtelser og skal derfor ikke værditestes. Vi opfatter ikke apps som en ny tjeneste, men en ny måde at tilgå nettet på, og det skal derfor heller ikke testes. DR3 er også en del af vores public service-kontrakt,« siger Caroline Reiler.

Spøger man hende, om flere værditest ikke vil styrke DR, som har været udsat for kritik for at udvide sit arbejdsfelt på mediemarkedet, lyder svaret, at værditesten er et juridisk og ikke et politisk instrument.

»Der er nogle kriterier, der skal være opfyldt for, at det kan benyttes,« siger Caroline Reiler.

Ordningen skal evalueres i forbindelse med de kommende politiske forhandlinger om en ny medieaftale.