»Mette kan godt lide at sidde for bordenden«

Mette Bock (LA) sætter sig i stolen som ny kultur- og kirkeminister med en solid ledelseserfaring i bagagen, blandt andet som chefredaktør på JydskeVestkysten og programchef i DR. Det har skaffet hende både venner og fjender.

Som traditionen byder, udvekslede den afgående og den nye kulturminister gaver. Bertel Haarder forærede Mette Bock en filtkølle til en stortromme, så hun kan slå på stortromme for kulturen – eller bruge »hvis lillebror Anders begynder at kravle for langt op i et træ. Så kan du synge for ham: »Så bare, bare, bare ta’ det roligt,« sagde Haarder, som af Mette Bock fik et fint gammelt broderi af Grænselandet, hvor Haarder voksede op, og som de to nærer en fælles kærlighed til. Foto: Keld Navntoft.
Læs mere
Fold sammen

Da Mette Bock fyldte 50 år i 2007, blev gæsterne ved fødselsdagsfesten bedt om at skrive på en lap papir, hvor de mente, dagens hovedperson ville befinde sig om 10 år – når hun blev 60. Én af gæsterne var Peter Orry, chef for Syddanske Medier, der har kendt Mette Bock, siden hun i 2002 kom til JydskeVestkysten som chefredaktør.

»I min gruppe gættede vi på, at om 10 år ville Mette være minister – enten kultur- eller undervisningsminister,« siger han.

Derfor er han ikke særligt overrasket over, at Liberal Alliances Mette Bock nu som medlem af Lars Løkke Rasmussens nye trekløverregering overtager posten som kulturminister fra Venstres nestor, Bertel Haarder.

»Jeg har aldrig været i tvivl om, at Mette er et politisk væsen. Og hun er også et magtmenneske – det har hun heller aldrig selv lagt skjul på,« siger han og mindes et lederkursus, hvor folk blev spurgt, hvorfor de var blevet chefer. »De fleste svarede sådan noget med, at det var nok mest »et tilfælde«. Men Mette svarede klart og tydeligt, at det var, fordi hun kunne lide at udøve magt og indflydelse,« siger han.

»Meget betegnende for Mette, at hun går efter indflydelse, efter at kunne påvirke de ting, hun kaster sig over. Hun kan godt lide at sidde for bordenden.«

Mette Bock kommer således til Kulturministeriet med en solid bordende-erfaring. Som kun 32-årig landede hun i 1989 sit første lederjob som programchef hos Dansk Management Forum, og 1992-98 var hun direktør for Muskelsvindfonden. Her erindrer udviklingschef Jørgen Lenger hende som meget aktiv og uhyre flittig.

»Hun har også mange ideer, ingen har tænkt på før. Så vi har sat stor pris på hendes arbejde,« siger han. »Mette har i øvrigt bevaret kontakten til os og også senere fulgt vores arbejde tæt. Og hun har et meget stort hjerte for kultur og musik, så hun bliver ikke bare en kustode på kulturområdet!«

Det var da også med stor fortrøstning – »når det nu skal være« – at den afgående kulturminister overlod roret til Mette Bock ved en velbesøgt overdragelsesforretning i Kulturministeriet mandag eftermiddag.

»Det er rart at overlade det til én, der har forstand på tingene og kærlighed til tingene,« sagde Bertel Haarder og forudså ikke den store politikændring som følge af ministerskiftet: »Du har forstand på kulturen og på medierne, du har været ordfører begge steder, og vi har været enige om rigtig meget.«

Mette Bock er storesøster til Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, der er nyudnævnt udenrigsminister. Det er første gang i 50 år, at to søskende sidder i regering sammen. Sidste gang var de to socialdemokratiske brødre Hækkerup, Hans og Per, tilbage i 1960erne. Ligesom sin bror har Mette Bock været politisk aktiv i mange år, først i SF, siden skiftede hun til Radikale Venstre, hvorfra hun fulgte sin bror til Ny Alliance og Liberal Alliance, hvor hun kom i Folketinget i 2011.

Det er imidlertid lige så meget karrieren i medieverdenen, først som ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for JydskeVestkysten og Syddanske Medier 2002-2007 og siden to år som programdirektør i DR, der har gjort hende kendt.

Især perioden på JydskeVestkysten blev turbulent, da sammenbrudte lønforhandlinger i 2004 førte til flere dages strejke blande de redaktionelle medarbejdere, og hvor en bemærkning på et krisemøde om, at Mette Bocks håndtering af sagen »grænsede til sindssyge«, fik chefredaktøren til at fyre og bortvise den pågældende. Både tillidsmand og journalistforbundet protesterede, og Mette Bock fik mange modstandere på avisen. Men hun stod fast, og det er karakteristisk for Mette Bock, at hun aldrig vakler, selv ikke i strid modvind, lyder det fra Jørn Broch, dengang jourhavende, i dag chefredaktør på JydskeVestkysten.

»Der er nok to syn på Mette i koncernen. Men jeg synes, hun var fremragende. Hun er det mest stålsatte menneske, jeg kender,« siger han. »Hun kom udefra og skulle stå i spidsen for en forandringsproces, og det gav selvfølgelig noget turbulens. Men hun var god til at udfordre organisationen. Hun tegnede en vision, man havde lyst til at følge, og gav ansvar og mulighed for at udfolde sig. Det kan godt være, folk ikke altid følte, at hun lyttede. Hun ved, hvad hun vil, og er overbevist om, at hun har ret. Men for mig var hun et ledelsesmæssigt fyrtårn.«

Tiden hos DR blev på kun knap to år, inden Mette Bock selv sagde op i 2009 – angiveligt fordi hun syntes, jobbet blev for driftsorienteret. Koncerthuschef Leif Lønsmann arbejdede blandt andet tæt sammen med hende om åbningen af Koncerthuset.

»Mette underskrev sine mails med ordene »DR vil engagere, inspirere, udfordre«, og de tre ord kendetegner hendes ledelsesstil. Hun ønskede, og evnede, at engagere, inspirere og udfordre ledere og medarbejdere, og det var der brug for i en mismodig tid efter budgetoverskridelser og byggeskandaler,« siger han. »Hun kom ind i et DR under voldsom beskydning, men bevarede hovedet koldt og hjertet varmt.«

Hella Joof er én af de kunstnere, som Mette Bock nu skal være minister for. Hun kender hende ikke personligt, men hun har debatteret med hende og flere gange haft den kommende minister i »sommerfugleterapi« på Folkemødet på Bornholm.

»Jeg tror, hun bliver en god kulturminister – dels fordi hun er et meget kulturelt menneske, som interesserer sig for og ved meget om kultur. Men også fordi hun er udogmatisk. Jeg tror, hun bliver en minister, der kommer til at vende mange sten og prøve at gøre tingene på en ny måde,« siger Hella Joof. »Det kan godt være, at hun kommer til at dele vandene og tage beslutninger, som nogle vil finde kontroversielle. Hun er ikke populist. Og jeg tror ikke, hun vil være håndsky over for at tage fat på nogle af kulturens hellige køer.«