Meta har tjent penge på kokainreklamer

På Facebook og Instagram har brugere kunnet se reklamer, der leder hen til online markedspladser, hvor man kan købe ulovlig narkotika. 

Det skriver The Wall Street Journal. 

I reklamerne, som afsenderne havde betalt Meta penge for, var det tydeligt, at det, der blev markedsført, var ulovlige stoffer. 

I en af reklamerne var stofnavnet DMT skrevet med gulligt pulver – altså antageligt med stoffet selv. 

I andre reklamer var der billeder af receptpligtig medicin, bunker med piller eller blokke med eksempelvis kokain, skriver mediet. 

Flere af reklamerne er helt nye, selvom The Wall Street Journal allerede i marts kunne rapportere, at de amerikanske myndigheder er i gang med en undersøgelse af Metas rolle i salget af ulovlige stoffer. 

Sverige-pusheren

Nonprofitorganisationen Tech Transparency Project, der er en slags vagthund, hvad angår onlineplatforme, skriver på sin hjemmeside, at den fra marts til juni fandt 452 reklamer for ulovlige stoffer.

Af dem havde 366 kørt i EU og var blevet set af sammenlagt over to millioner brugere. Organisationen skriver ikke, om Danmark var et af de lande, hvor brugere har kunnet se de pågældende annoncer. 

Men Sverige var et af de lande, hvor brugerne kunne se reklamer for den såkaldte »Sverige-plug«, hvor plug er slang for en pusher. 

Direktøren for Tech Transparency Project begræder i The Wall Street Journal, at man ikke længere skal bevæge sig ud i internettets afkroge for at finde ulovlig narkotika. 

»Man har ikke længere brug for det mørke internet, når man bare kan købe en Facebook-annonce for at sælge farlige stoffer eller snyde folk på en skala, der ikke ville være mulig via det mørke internet,« siger Katie Paul, der er direktør for Tech Transparency Project. 

Det såkaldte mørke internet er en del af internettet, som er krypteret, og som det kræver særlige programmer at tilgå. Det har længe været associeret med blandt andet narkotika- og våbensalg, blandt andet via onlinemarkedet Silk Road, der blev lukket af FBI i 2013. 

Meta har egentlig regler, der forbyder annoncer for ulovlige stoffer. Men reglerne håndhæves i høj grad af kunstig intelligens og algoritmer, som skal filtrere det forbudte indhold fra. 

Det er altså tilsyneladende ikke lykkedes godt nok. 

En talsperson for Meta udtaler til The Wall Street Journal, at Meta samarbejder med myndighederne for at bremse salg af ulovlige stoffer, og at Metas systemer har afvist hundredtusindvis af annoncer, der overtrådte selskabets regler. 

»Vi fortsætter med at investere ressourcer og forbedre vores håndhævelse af reglerne vedrørende denne slags indhold. Vores hjerter går til dem, der lider under de tragiske konsekvenser af denne epidemi – det kræver, at vi alle arbejder sammen for at stoppe det,« udtaler den unavngivne talsperson.

Med det henviser talspersonen muligvis til den opioidepidemi, der i årevis har hærget USA. I 2023 døde 107.500 amerikanere af en overdosis. 

Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, har netop skrevet om sit besøg i San Francisco, der engang var symbolet på frihed og frisind, men som nu er hårdt ramt af opioidepidemien. Den historie kan du læse her.