Mesterligt samspil

Nikolaj Znaider fik flot modspil af den israelske pianist Daniel Gortler ved søndagens stjernekoncert i Radiohusets Koncertsal. Samspillet mellem de to var enestående.

Koncert

Af Mette Rothschild

Søndagens stjernekoncert i Radiohusets Koncertsal blev indledt med en smagsprøve på, hvad der senere skulle træde meget tydeligere frem, nemlig det fine samspil mellem Nikolaj Znaider og Daniel Gortler, i form af Schuberts Violinsonatine i a-mol (D 385), der havde smukke træk, specielt med hensyn til de sidste to satser. Herefter spillede de Brahms' Violinsonate i A-dur (opus 100), der lagde op til en mere udtalt dialog mellem de to musikere. Klaveret frembar motivstof, der lidt efter blev taget op af violinstemmen, som bar sangbarheden videre hen over Brahms' fyldige og varme harmonik. Dialogen var levende, og sangbarheden blomstrede især i 1. sats.

Koncertens anden halvdel løftede sig adskillige trin op ad stigen, da musikken her lagde op til, at musikerne gav alt, hvad de havde i sig - og det gjorde de. Med Ernest Blochs jødisk-inspirerede værk »Baal Shem, suite - Tre billeder af det chassidistiske liv« var Znaider og Gortler i deres es, og de glødende toner i Blochs besnærende musik fik herredømmet i salen.

Det første af de tre stykker, »Vidui«, præsenterede en skælvende smerte, der langsomt arbejdede sig op til kras følsomhed med glidende toneovergange og skærende dissonanser ligesom i det improvisatoriske andet stykke, »Nigun«, hvor Znaiders virtuositet kunne udfolde sig frit. Det vitale og forbløffende overskud, hvormed musikken fremførtes, fortsatte i det farvestrålende tredje stykke, »Simchas Torah«, hvis festlige lys fortrængte noget af den sitrende smerte fra de to foregående stykker.

Herefter fremførtes efter musikernes eget ønske et stykke musik uden for programmet: »Rejse i tid« af den danske komponist, Frederik Magle - et stykke som absolut ikke var uinteressant. Sandt at sige var der tale om et yderst spændende værk, der i toner beskrev en slags scener eller musikalske billeder. Man kunne frygte, at ekstranummerets placering midt inde i koncertens anden halvdel kunne udgøre et brud i programmet, men tråden fra Bloch blev faktisk ført fint videre med hensyn til brugen af skarpe dissonanser, komplicerede rytmer og dramatiske overgange og motivformationer. Stykkets form fuldendtes flot til sidst med begyndelsestemaets dissonansfarvede, men dog genkendelige tilbagevenden samt af musikkens meget effektfulde afskedssalut, som Znaider og Gortler forstod at formidle skarpt og præcist.

Som perlenålen i hatten fik publikum til sidst serveret Franz Waxmans udgave af Bizets »Carmen-fantasi«. Igen var overskuddet hos Znaider og Gortler ikke til at tage fejl af: Entusiasmen og talentfuldheden strålede ud af deres opførelse, som var en sand fornøjelse at overvære. Carmen-fantasien satte et storladent og strålende virtuost punktum for aftenens koncertoplevelse, der, for at det ikke skulle være løgn, suppleredes yderligere af tre ekstranumre. Stjernekoncert blev det med tre gange stående applaus - i høj grad i kraft af Nikolaj Znaider selv, men ligeledes grundet besøget af den dygtige pianist, Daniel Gortler, hvis store indlevelse og talent gav det kammermusikalske samspil enestående betingelser.Nikolaj Znaider: Violin. Daniel Gortler: Klaver. Radiohusets Koncertsal, søndag. Koncerten sendes i aften, tirsdag kl. 20, i P2musik.