Mesterlig sæson af House of Cards

Man lever med, at den underliggende ideologi i »House of Cards« er, at de onde ler og de gode græder.

PR-foto Fold sammen
Læs mere

At pisse på sin faders grav. Sådan åbner sæson tre af »House of Cards«, hvor Frank Underwood (Kevin Spacey) endelig er blevet præsident, og hvor han i en karavane af limousiner er bragt til graven. Mens sikkerhedsfolk holder pressen på meget lang afstand af respekt for, at Underwood ønsker en stille stund, lades det præsidentielle vand, og han fortæller os, hvor ussel faderen dog var. Scenen illustrerer, hvordan hykleriet i serien altid venter lige om hjørnet.

Med åbningsscenens greb er vi atter i dette særlige magisk-intime rum, vi kender bl.a. fra Shakespeares »Richard III«, hvor hovedpersonen også taler direkte til os tilskuere. »Den fjerde mur« kalder man dette teatertrick, og her bliver vi medvidere til alle forbrydelserne. For ingen kan dog hykle, smiske, krybe eller sætte de store følelser i spil som Spacey, der er en trænet Shakespeare-fortolker.

Frank er ingen populær præsident, her et halvt år inde i perioden, efter han tog over fra præsident Walker, hvis fald Underwood og hans lige så kælderkolde, underskønne hustru Claire (Robin Wright) havde orkestreret. Faktisk er han så upopulær, at Demokraternes ledelse vil berøve ham nomineringen, ja, helt demonstrativt gider de ham slet ikke.

Forræderiet rammer nu ham. Republikanerne dominerer Kongressen og er frem til 2016 ved at køre egen kandidat i stilling. Ægteskabet er fortsat et forretningsforetagende, og Claire bliver nomineret som amerikansk FN-ambassadør, mod Senatets ønske. Men når man er i modvind er oddsene højere, problemerne tårner sig op. For første gang ser man parret, og ikke mindst Frank, være sårbare, hvor det var Claire i sidste sæson. At have magten og være magtesløs bliver et gennemgående tema.

Lars Mikkelsen som den snu russiske præsident

Helt handlingslammet er en præsident dog aldrig, selv om de politiske modstandere prøver at gøre ham irrelevant, så han tyer til lanceringen af et stort politisk initiativ, der skal føre fuld beskæftigelse med sig. Og tilnærmelser til Ruslands præsident Petrov (Lars Mikkelsen). Mikkelsen gestalter en snu russer. »Glem ikke, at han er en bølle«, siger Claire efter en statsmiddag, hvor medlemmer af punkbandet Pussy Riot har lavet en scene. To gange støder de to stormagter sammen i de første seks afsnit, Berlingske har fået adgang til fra streamingtjenesten Netflix, der er det eneste sted, man kan se dem (tidligere sæsoner kan købes på dvd/blue ray).

Vejen til toppen er belagt med blod, hvilket fans af de tidligere to sæsoner vil vide. Den trofaste politiske håndlanger Doug Stamper (Michael Kelly), som vi troede død i sidste sæson, genopstår. Og uden at røbe for meget gentager historien sig: Den ultimative afvisning kan have dunkle konsekvenser. Hvad betyder en skuffet, løsgående Stamper mon for Frank? For netop Stamper og Franks skurkestreger var afsæt for vejen til magten. Her er en diskret jagt på det vidne, der ved noget, i fuld gang.
Når »House of Cards«-serien har sådan en gennemslagskraft i USA, Europa og sågar Kina, er det, fordi seriens clou er de helt urmenneskelige følelser: Stræben efter magt, ære, penge, sex, og frygten for forræderi, ydmygelse og død. Samtidig med at scenen er midt i magtens hovedstad, blandt verdens mægtigste mænd og kvinder.

Korthus-metaforen bliver mere og mere velvalgt i denne sæson, der er mesterligt skabt af Beau Willimon og efter inspiration fra engelske Michael Dobbs’ romantrilogi af samme navn. Dramaturgisk er det helt i top. Derfor lever man også med, at den underliggende ideologi i serien er, at de onde ler og de gode græder, fordi magten her er amoralsk: Kun kampen for opstigning og succes tæller. Et kuldslået livssyn uden idealer.
»Det er kun ord«, som Claire siger i et højdepunkt i afsnit seks, hvor idealerne alligevel når frem til overfladen på en rystende måde, som viser, at kynismen ikke altid får det sidste ord.

Hvad: »House of Cards«. Sæson tre. Afsnit 1-6.
Hvor: Samtlige 13 afsnit kan streames via Netflix.
Hvornår: Fra 27. februar.