Mesterinstruktør klar med farvestærkt bud på »Kongens fald« som teater

Carlus Padrissa er vild med Johannes V. Jensens nationalroman og har premiere på en dramatisering i Skuespilhuset fredag aften.

1
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen Fold sammen
Læs mere

Nogle spaniere virker helt utrolig spanske.

Carlus Padrissa er i hvert fald manden med de store smil og endnu større armbevægelser.

Han giver kæmpe krammere som tak for en kort dialog om Limfjorden og virker lettere upåvirket af sin status som stjerne i moderne scenekunst.

Den spanske kendis uden særligt kendskab til andre sprog end spansk skal ikke desto mindre sætte »Kongens fald« op i et samarbejde mellem Aarhus Teater og Det Kongelige Teater med premiere fredag aften.

Manden har slet og ret kastet sig over nationalfantasten Johannes V. Jensens mest elskede bog af alle og har samtidig blandet sig i noget så kontroversielt som Danmarks overgang til protestantisme og spørgsmålet om danskhedens væsen.

To sjæle, en tanke

»Kongens fald« er den bredt anlagte fortælling om Mikkel Thøgersen og hans møde med Christian 2. som ung.

Bogen blander historiske fakta fra årene omkring det Stockholmske Blodbad med mytologisk stof og frie fantasier over livet og især døden.

Smedens søn og kongesønnen stammer fra forskellige miljøer og får alligevel stadig mere til fælles – simpelthen fordi begges skæbner skal spejle Danmarks vej ind i renæssancen med dens forandringer.

Mikkel Thøgersen kommer ellers grumme galt af sted efterhånden og begiver sig for eksempel ud i grusomme overgreb med lige så forfærdende følger i form af et døvstumt barnebarn og lignende straffe fra oven.

Romanens forvandling til scenekunst er lagt i hænderne på Henrik Szklany og gennemføres så med Carlus Padrissa i frit svæv over Limfjordens vande:

Den spanske teatermand har instrueret skuespillerne ved hjælp af en tolk og selv skabt en scenografi med inspiration fra fjordens kølige lys og brede landskaber.

»Lyset, vandet, planterne!« siger han begejstret. »Vores forestilling er en fejring af det danske landskab og en hyldest til de stråtækte huse.«

Hvor de stråtækte huse kommer ind, kan man selv se i Skuespilhuset fra fredag aften – men inspirationen er både konkret og meget omfattende.

Carlus Padrissa stammer fra Barcelona og har længe haft opera som hjertebarn.

Opsætninger af eksempelvis romantikeren Richard Wagners og modernisten Karlheinz Stockhausens musikdramaer vækker jævnligt genklang kloden rundt.

Spanieren kunne også godt se »Kongens fald« som opera og virker allerede langt med overvejelserne.

Den alternative forestilling ville efter hans eget udsagn gøre sig flot på en teaterbåd – »og allerede vores opsætning i Skuespilhuset lægger stor vægt på musikken,« som han siger.

Kær og kontroversiel

Han har også gjort sig bemærket med La Fura dels Baus’ forestillinger.

Eller rettere: Han har gjort sig til en af teatermiljøets mest omdiskuterede skikkelser – beundret, elsket, hadet.

Carlus Padrissa var selv med ved truppens grundlæggelse i 1979 og arbejder endnu i dag med dens originale blanding af politik, nycirkus og installationer.

Truppen med egen teaterbåd og eget pladeselskab har talløse succeser og omtrent lige så mange skandaler på samvittigheden – men er om ikke andet forblevet garant for kvalitet.

Danske teatergængere med erfaring fra Aarhus Festuge har formentlig aldrig glemt opsætningen af hans legendariske »XXX« i 2004.

Produktionen trak fulde huse over hele verden gennem tre sæsoner og gav tusinder af skrækslagne aarhusianere en feministisk genfortælling af pornografiens historie. Komplet med ordrer til de fremmødte herrer om seksuel aktivitet direkte på scenen. Udstil dig selv til alles lyst eller forsvind!

Carlus Padrissa

»Vores forestilling er en fejring af det danske landskab og en hyldest til de stråtækte huse.«


»Kongen fald« i Carlus Padrissas opsætning bliver ikke helt så kontroversiel.

Det nu 60-årige multitalent er vild med Jensens roman og forbliver tro mod så meget som muligt.

Også fordi kvinderne i de to herrers liv og krøblingen Carolus med den frygteligt forvoksede hjerne står så stærkt i egen ret.

»Vi skruer sådan set bare op for farverne,« siger han. »Både de fysiske og de sproglige farver får fuldt blus. Tilskuerne kan se frem til masser af intensitet og mere af alting!«