Messerschmidt er mere kristen end Kristendemokraterne – og intet i verden er så godt som dansk børne-TV

Morten Messerschmidt vil reformere formidlingen af reformationen, Veganerpartiet laver rapmusik, og Google har tabt sutten. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

»Google opdagede heldigvis, at det var dem selv, der var fuldstændig gak i låget, når de fra deres hovedkontor i et land, hvor man gerne må slå sine børn, gjorde sig til dommere over DRs geniale indhold til de mindste.« Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis kommende leder, Sankt Messerschmidt, har fundet Gud. I »P1 Debat« stod han ansigt til ansigt – på Zoom-måden – med Kristendemokraternes Isabella Arendt, og så var der debat om, hvorvidt kristendommen var noget, man skulle tvangsfodres med i folkeskolen.

Og det er jo ikke første gang, at nogen fra Dansk Folkeparti har fundet på, at vejen til sejr i krigen mod islam er tvangsfodring med »danskhed«, som den var engang for længe siden.