Merete Pryds Helle: Udsigten skal åbne for det indre vindue

Læs mere
Fold sammen

Som billedet viser, er min udsigt hovedsageligt en hvid væg. De få ting jeg ser, har jeg ejet i mange år. Udsigten skal være monoton. Udsigten skal åbne for det indre vindue, hvor landskaber kan stå og blafre og ændre sig og være nye.

Lampen har stået der på det samme sted i 27 år. Hiroshige-billedet til venstre i 12.

Jeg var lykkelig den dag, det gik op for mig, at jeg kunne eje et Hiroshige-tryk. At den udsigt, der opfyldte en længsel i mig, var inden for rækkevidde. Trykket er fra hans Tokkaidoserie, og ved siden af hænger et andet trykt fra samme serie, som jeg har fået i gave af en, der kendte min længsel.

De tryk gør, at jeg føler mig rig. De er udsigten indefra og ud og ind. Den nøgne væg og de japanske tryk er den udsigt, jeg beskriver igen og igen med variationer.

Den verden, den japanske digter Issa kalder en dugdråbeverden. Den udsigt, jeg ud fra skriver sætninger som: »Det havde regnet hele dagen og regndråberne gled som glinsende dyr ned over de brune bøgekviste og mørkegrønne miniatureblade i ligusterhækken. Dråbedyrene kravlede ind i Merles hår og ned over hendes kraveben og lagde sig på cowboybukselårene.«