Mere sølv til sangskatten

Musik: TV-2. »for dig ku’ jeg gøre alting«. Steffen Brandt og co. er klar med opfølgeren til dundersuccesen »De første kærester på månen«.

TV-2 er aktuel med det nye album »for dig ku’ jeg gøre alting«. Udgivelsen fejrer »Danmarks Lykkeligste Orkester« med en gratis koncert mandag aften på Rådhuspladsen i København. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

»For dig ku jeg gøre alting, jeg ku gøre lige hvad det sku være.«

Med denne linje åbner Steffen Brandt opfølgeren til TV-2s monstrøse, kommercielle comeback, den nu to år gamle »De første kærester på månen«. Ordene er Brandt-classic. Musikken ligeså. Ørehængende poprock med en snert af romantik og det uendelige blå, så langt det indre øre og øje rækker.

Den slags skæringer er der flere af på »for dig ku’ jeg gøre alting«. Godt halvdelen af skiven eksponerer TV-2, som hundredtusinder af danskere kender og elsker kvartetten fra Århus for. Som sådan er sangene gode, de rammer direkte i solar plexus og tricker minder om et helt liv med Steffen Brandt som ledelanterne. Disse sange handler om kærlighed, og om at rejse fysisk som mentalt. Præcis som hovedparten af den sangskat, der på papir og i mindebøger landet rundt er noget ganske særligt. Let elskelige sange altså. Med en snert af almen melankoli fremfor den kradshed og elegante ironiseren, som Steffen Brandt måske er mest berømmet for.

»Hvis du går med mig, så må vi går for altid/Hvis verden går under, ja så må du gå med/Åben din dør, her er ikke mere at gøre/Der er ikke noget i morgen/der er kun den tid der gik, og så alt det vi kan miste...på et øjeblik,« synger Brandt så inderligt og uskyldsrent på »Hvis Du Går Ud«, at man griber ud efter ordene og trækker dem tæt ind til sit hjerte. Man er ramt. Som man blev ramt af »Lanternen« og et utal af søstersange fra dengang, kvaliteten af den øvrige danske pop- og rockmusik var ramt af en ganske ulidelig og decideret uambitiøs lethed.

Hvorfor, kunne man med en vis ret spørge, skal man gå i butikken og bytte en barolo i budgettet for den nye med TV-2, når man åbenbart har hørt det halve før? Til det findes der kun ét svar: Sangene her er for gode til at blive overhørt. Der er især nogle stemninger i dem, som end ikke fandtes på det virkelig glimrende »De første kærester...«. Sammen med den unge producer Thomas Troelsen, der blev født samme år som TV-2 første gang lod høre fra sig, har Brandt således fundet ind til kimen af det udtryk, som er TV-2s alene. Og det er i modsætning til Brandts jævnaldrende kolleger med Peter Gnags i spidsen et udtryk, som stadig hører mere hjemme på P3 end på det mere »voksne«, afdæmpede og joviale P4.

Den anden halvdel af sangene på »for dig ku’ jeg gøre alting« bærer producer Halfdan E.s signatur. Han forsøger at ruske lidt op i de fire herrer og føje nye elementer til deres udtryk. Dels ved brug af teknologi, dels i sin produktion, som er mere bastant og kropslig end Troelsens. Det er i dén afdeling, at vi bl.a. møder »Jesus fra Jylland«, hvor TV-2 møder et rocket Depeche Mode. I »Spodsbjerg-Taars« spiller TV-2 sig ind i den new wave-rockede skoleklasse, hvor lokale navne som Spleen United, Veto og co. (som TV-2 kunne være forældre til) er duksedrenge. Og sidst, men ikke mindst fyres der op under dansekedlerne, når det Madonnaske klubbeat finder sin mage i Hans Erik Lerchenfelds næsten David Gilmours tone- og lydpalette i »20 sekunder«.

Anstrengelserne er bestemt ikke forgæves, omend resultaterne ikke er egentlige milepæle. Og det skyldes først og fremmest, at progressionerne klinger mere af eksperimenter, spredhagl i tågen frem for som potentielle nye veje ind i bandets fremtid.

I sin helhed er nærværende fremdeles et album med nostalgisk pondus og små, men dog alligevel hørbare huller i suppen i musikalsk henseende. Tekstligt holder Steffen Brandt i ganske høj grad sine tekster to skridt fra kroppen. Vist er han inde og kilde ved kerneområderne, men det er svært rigtigt at mærke ham selv i de håndskrevne linier, som man jo vitterlig kan, når han skriver bedst.

Hvor nogle vil savne Brandts stikken til folkesjælen og mundheld, der skriger på at blive sagt imod, kunne jeg ønske mig nærmere Steffen Brandts indre register. Jeg føler mig overbevist om, at han på et tidspunkt vil åbne op, sænke paraderne, løsne sikkerhedsselen og stille sit indre til skue i vindueskarmen på hytten i Sjællandsgade i kontekst af en nøgen skive med akustisk guitar og stueklaver som primær ledsagelse. Jeg ville elske at høre en sådan plade. Men det forekommer ikke realistisk, at det bliver i kontekst af TV-2. Det vil blive i eget navn. At det først vil ske den dag, TV-2 ikke længere magter at holde P4 stangen, står hævet over enhver diskussion.

Læs interview med Steffen Brandt i Magasin Søndag