Mens vi venter på Spectre

James Bond har i 54 år haft Pinewood-studierne ved London som base. Tag på en tur med ind bag kulisserne til optagelserne af den nyeste film »Spectre«.

Mens Bond-entusiaster venter på den nyeste »Spectre«, var Berlingskes filmanmelder på besøg i de nærmest hellige Pinewood-studier, som ligger lidt uden for London. Foto: Jonathan Olley/Metro-Goldwyn-Mayer Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Agent 007 eller James Bond-filmserien er den længste og mest sejlivede franchise i filmhistorien. Der har selvfølgelig været lavet film om Sherlock Holmes og Tarzan i snart 100 år og kun James Bond-film i godt og vel det halve, men Bond er styret af den samme producentfamilie gennem alle årene, og det er helt unikt.

 

Fra 1962 var det Albert R. Broccoli, og fra midt i 1990erne har det været hans datter Barbara Broccoli og hendes halvbror, Michael G. Wilson. Bond er samtidig den film, der lettest samler flere generationer i biografen. Når vi nærmer os jul skal typisk mindst tre generationer i biografen sammen for at se, hvad de nu har fundet på i Bond-universet. Hvordan er det sidste nye spin på de gamle dyder?

Alle de 24 Bond-film er indspillet i Pine­wood-studierne, der ligger godt og vel 30 kilometer nordvest for London kombineret med diverse eksotiske udendørsoptagelser fra hele verden. Til den kommende film ,»Spectre«, er der indspillet scener i Østrig, Marokko, Mexico, Italien og i London city, men da det er svært at sprænge ting i luften, og lave vilde og indviklede stunts i den virkelige verden, foretrækker man at bruge filmstudier til de mest komplicerede scener, der skal tages om flest gange, og som dermed er mest tidskrævende.

Med hele James Bond-historien i erindring, er det derfor forventningsfuld, at jeg nærmer mig Pinewood for at se nærmere på nogle af kulisserne til »Spectre« og få et kig ind i agentens DNA.

Største indendørs-studie i Europa

Sikkerhedsprocedurerne er håndgribelige. Der skal et hundetegn om halsen og en besøgsseddel i inderlommen til, og så skal man endda bevæge sig ind gennem en svingdør i metal af den slags, der kun kører den ene vej.

 

Pinewood-studierne er bygget i 1934, men fra 1962 er det Bond, der har været en vigtig del af deres profil sammen med »Superman«-serien i 1970erne og 1980erne og senere også Harry Potter. Når man går rundt i filmstudiet, der arealmæssigt er større end de fleste filmstudier i Hollywood, støder man på vejnavne som den lille smøge »007 Drive« og hovedvejen »Goldfinger Avenue« og en biograf ved navn »John Barry-Theatre« opkaldt efter komponisten bag de første mange soundtracks og titelsange.

På en gåtur rundt i studierne kommer vi også forbi en restaurant på stedet, der er placeret i en bygning ved navn Heatherden Hall. Det var i haven foran det pæne hvide palæ, at Sean Connery havde en af blot mange drabelige kampe med Rosa Klebb i »From Russia With Love«. Klebb er en af de uhyggeligste håndlangere, Bond har mødt gennem tiden. Det var hende den midaldrende kvinde, der havde en springkniv i højre sko, som hun kunne ryste frem med et let svirp med foden.

En bro med rigtig asfalt og det hele

Midt i studiet troner Europas største indendørs enkeltstudie, der måler 102 meter i længden og 41 meter i bredden. Knap og nap samme mål som en fodboldbane. De 5.500 kvadratmeter kan også rumme omkring 50 parcelhuse. »Albert R. Broccoli – 007 Stage« blev bygget i 1977, og den første Bond-film, der blev indspillet i den var »The Spy Who Loved Me«. Hangaren kunne mageligt rumme interiøret af en supertanker, hvor der lå tre atomubåde. Bond-serien havde for alvor fået vokseværk.

Selv om hangaren helt eller delvist har været brændt ned to gange siden, er den hver gang bygget op og er igen i dag i brug til »Spectre«. Historien i filmen holdes hemmelig indtil premieren, men en af de vigtige actionsekvenser bliver den, hvor Agent 007 i speedbåd forfølger en helikopter midt i London. Her kommer en helikopter galt afsted på Westminster Bridge, der ligger midt i den engelske hovedstad lige foran det engelske parlament og Big Ben og med det store pariserhjul London Eye lidt længere nede ad Themsen på den anden side af floden.

 

Da vi går op ad trappen i siden af bygningen, ser vi, at det inderste af studiet er hyldet ind i et tæppe. Vi går hele vejen langs tæppet og ned i det ene hjørne af studiet, hvor tæppet hører op, og kan pludselig se, at der på den anden side af tæppet er en fotografisk gengivelse af London by night. Og hele vejen gennem det store filmstudie er der bygget en tro kopi af Westminster Bridge. Med rigtig asfalt på broen og naturlige huller i asfalten.

Midt på broen står der en helikopter, som via en kraftig kæde af jernringe er hæftet fast i jernbjælker i loftet. På den måde kan man, alle de gange man vil, genskabe dens farefulde færd hen over broen, indtil den smadrer et par lygtepæle. Scenerne fra den kunstige bro klippes så sammen med Daniel Craig, med nærbilleder af en anden udgave af helikopteren, og det hele krydres med enkelte optagelser fra den rigtige by London. I modsætningen til udviklingen i Hollywood, hvor man i dag bruger computeranimation til det meste, er man på Bond-filmene stolte over, at man stadig bygger actionscenerne op på klassisk facon med fysiske objekter, så man bibeholder en større grad af realisme.

Mexico a go go

På vejen rundt i studiet fik vi en rundvisning i et stort hvidt telt, hvor en del af bilerne til »Spectre« holder. Aston Martin har lavet en helt ny bil til filmen. En såkaldt DB 10. Det er første gang, Bond bruger en bil i en film, der ikke er i almindelig handel endnu. DB10 rykker fra 0 til 100 kilometer i timen på tre og et halvt sekund, siger manden der passer på dem. Næsten det samme gælder for den også nybyggede Jaguar, som fribryderen Dave Bautista (Mr. Jinx) forfølger ham i. På mange af bilerne er der monteret et sæde på taget, hvor stuntchaufføren kan sidde og styre bilen, mens skuespilleren inden i bilen kan koncentrere sig om at spille skuespil.

Vi fik også et hurtigt glimt af MI 6-hovedkvarteret, der sprænges i luften i »Spectre«. Spånpladekonstruktionen oven på en letmetalkonstruktion var allerede ved at blive pillet ned igen efter brug. Vi fik til gengæld lov til at gå en tur ind gennem det hotelværelse i Mexico, som Bond er en tur i lagnerne i sammen med en kvinde ved navn Estrella i begyndelsen af »Spectre«. I et hjørne sidder en håndværker og maler lidt på den ene dør. Rummet er bygget på en forhøjning på godt en meter. Udefra ligner det en stor kube af spånplader og interimistiske sammenføjninger, mens det indeni ligner et hotelrum på det flotte Grand Hotel Ciudad de México i Mexico City på en prik. Helt ned til det der står med meget små bogstaver på ølbrikkerne, reklamekuglepenne, og den trykte menu i hotellets restaurant.

Både filmens start og de afgørende scener i »Spectre« foregår i Mexico. På vores tur gennem Pinewood ser vi skitser til de første af filmens scener, hvor Daniel Craig kæmper sig igennem et optog på den mexicanske fest på helligdagen De dødes dag, hvor man mindes døde familiemedlemmer. I Mexico brugte man hele 1.500 statister. Udtrykket ser ud til at have bevæget sig i en surrealistisk retning væk fra virkelige billeder af begivenheden, og det får en til at glæde sig så meget desto mere til »Spectre«.

»Spectre« slutter med en scene, hvor Agent 007 skyder en af sine modstandere i Mexico City. »Bond takes out his target«, står der på dagsplanen, og den scene får vi inviterede lov til at se blive indspillet. Udenfor i Pinewood-studiet er der bygget et stykke mur op i tre etager, hvor skurken skal stå i det midterste vindue og blive skudt. Stenene i bygningen ser så løse ud, at man også mistænker filmholdet for at have en større eksplosion i ærmet ved den lejlighed.

Skurken er dog ikke på settet i dag, men det er Daniel Craig til gengæld. Han tager ikke imod journalister, men han skyder gerne skurken med et gevær, ligeså mange gange instruktør Sam Mendes kræver det. Daniel Craig er placeret oven på en bygning over for skurkens kulisse. Den er bygget op som et gigantisk stillads, der på forsiden har en make-up, der ligner mexicanske byggesten i fem etagers højde. I siderne buler det ud med skumplast, men det kommer man ikke til at se i den færdige film.

Efter klaptræet har sagt »klak«, justerer Daniel Craig på sigtekornet og tager sigte med sit gevær, dukker sig lidt ned bag et stengærde, som om han gemmer sig, og kommer dernæst op igen og skyder tre gange i retningen af skurken. Med løst krudt. Der er ikke plads nok til os oppe på stilladset, så vi står og ser scenen på en TV-skærm i et lille hvidt telt i nærheden. Inden scenen skal indspilles igen med en let ændret kameravinkel, kan vi se, at Craig har haft sine solbriller på i ventetiden, og efter at have lagt dem fra sig, forsøger han at fjerne et eller andet på kinden. Straks kommer en assistent ilende ind fra venstre og dupper hans kind og stryger lige frisuren helt på plads med en børste. Man kan ikke risikere, at Agent 007 ser anderledes end ulastelig ud gennem hele filmen, uanset de forhindringer han måtte møde undervejs.