Men hvorfor er de runde?

Dansker er aktuel med bogen »896 år – Tempelriddernes hemmelige plan«. Bornholms fire rundkirker blev ifølge ham bygget af den gådefulde ridderorden. Ideen afvises som det pure opspind af de fleste historikere. Men beviserne bliver stadig stærkere, mener forfatteren.

Østerlars Kirke er en af de fire bornholmske rundkirker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Vi kender ham fra »Tempelriddernes skat«:

Erling Haagensen har skrevet historien bag de populære familiefilm. Historien om Tempelriddernes ophold på Bornholm og mulige rolle i grundlæggelsen af ferieøens berømte rundkirker.

Den danske journalist har haft ideen i årtier. Lagt den på hylden og taget den frem igen. Hver gang til megen moro blandt de fleste faghistorikere.

For nej: Intet tyder på, at Tempelridderne har været på Bornholm – eller virket på nordisk grund i almindelighed. Erling Haagensens påstande er fri fantasi, hævder historikerne.

Men han er blevet ved. Senest i bogen »896 år - Tempelriddernes hemmelige plan«. Til overflod udgivet i det år, den gådefulde plan skal gå i opfyldelse: 2014.

»Jeg bliver ved, fordi jeg finder stadig flere belæg for mine synspunkter,« siger han til Berlingske.

En stor del af striden mellem lægmanden Haagensen og de etablerede forskere kan koges ned til få spørgsmål: Hvorfor er de fire bevarede rundkirker på Bornholm runde? Og hvorfor ligger de, som de gør?

Den klassiske forklaring har handlet om kirkerne som forsvarsværker. Journalisten har altid tilbagevist den som usandsynlig. Kirkernes placering og åbningerne i de tykke mure egner sig slet ikke til forsvarsformål.

Men hvorfor er kirkerne så runde? Hvorfor findes samme byggemåder kun sjældent i resten af landet? Og hvorfor har kirken i Østerlars en hul pille i midten – fuldstændig som velkendte tempelridderborge i Spanien og andre steder har hule piller i midten?

Korstog og kroner

Tempelridderne blev grundlagt i 1118. Det første korstog havde få år tidligere indtaget Jerusalem og bragt byen tilbage på kristne hænder.

Men de tilstødende områder var stadig fyldt med fjendtlige styrker og kunne kun passeres med fare for liv og helbred. Så en gruppe adelsmænd med Hugues de Payens i spidsen foreslog oprettelsen af en egentlig hær. En fast legion, der kunne beskytte pilgrimme og handelsfolk på deres vej til det hellige land.

Hæren fik snart støtte af paven selv og blev indkvarteret på Tempelbjerget i Jerusalems indre by. Tempelbjerget var ifølge jødisk tro det sted, hvor Abraham skulle ofre sønnen Isak – og hvor kong Salomon byggede det første tempel.

Den nye orden tog navn efter de hellige haller. Tempelridderne var en realitet.

Ridderne fik vældig succes og blev inden længe en magtfaktor i hele den kendte verden. Deres åndelige legitimitet blev yderligere styrket af et samarbejde med abbeden Bernard af Clairvaux. Og da pave Innocent II i 1139 satte dem uden for lokale og dermed verdslige love, lå alle veje åbne:

De var fritaget for skatter og havde i praksis opnået amnesti for eventuelle forbrydelser.

Ordenens rigdom voksede kolossalt de følgende år. Den enkelte ridder sværgede på et liv i fattigdom og lod ordnen overtage hans private besiddelser. Man indlod sig også på indlån og udlån og lagde dermed en af grundene til vore dages banker.

Tempelridderne med deres røde kors på hvid bund ejede på et tidspunkt hele Cypern og store arealer omkring Middelhavet.

Succesen skulle ikke vare ved. Muslimske styrker vandt Jerusalem tilbage og fortrængte efterhånden korsridderne fra de gamle områder. Ridderne tabte også fodfæste internt og blev mange steder set som en selvbestaltet »stat i staten«.

Den endegyldige katastrofe indtraf fredag 13. oktober 1307. Paven med bopæl i Avignon havde krævet Tempelridderne fusioneret med den konkurrerende Johannitterorden. Og da ingen af parterne var ret vilde med den idé, kaldte han begge stormestre i samråd.

Eller rettere: Han lokkede tempelridderen Jacques de Molay i en fælde. Stormesteren mødte intetanende op og blev straks holdt tilbage. Lignende ordrer var udgået fra paven til alle andre steder med tempelriddere. Alle ordnens medlemmer skulle arresteres!

Ridderne blev underkastet pinligt forhør og sagde hvad som helst – herunder at de havde forbandet Gud og trådt på korset.

Dagen var Tempelriddernes endegyldige nederlag. Overtroen om »fredag den 13.« stammer efter sigende fra den begivenhed.

Geometri på en klippeø

Ridderne har til gengæld efterladt sig varige mindesmærker. Vældige borge var skudt op overalt og præger endnu i dag landskabet i Sydfrankrig og mange andre steder. Bygningerne er ofte runde, fordi de skulle minde om Gravkirken i Jerusalem. Ordnen byggede også Tempelkirken midt i London, kendt fra »Da Vinci Mysteriet« af Dan Brown.

Men på Bornholm? Står den bag bygningen af Hammershus og de fire bevarede rundkirker? Og hvad skulle formålet med det mægtige arbejde på en fjern klippeø være?

Erling Haagensens forklaring kan samles i ét ord. Geometri.

Tempelridderne var store handelsfolk og kan sagtens have gjort sig de tanker, vi kender fra Columbus: Man kunne finde en bedre søvej til Indien og dermed formindske de mange farer ved rejsen dramatisk. Udforskningen ville kræve nøje kendskab til Jordens form og størrelse

»Så de havde brug for målinger. Også på den nordlige halvkugle,« siger Haagensen.

De bornholmske rundkirker skulle bruges til disse målinger, hævder han. Åbningerne i deres mure er ikke skydeskår, men skakter til sollys – sådan at Solen ville stå bestemte steder på bestemte tidspunkter af året.

Man kender noget lignende fra for eksempel franske og spanske byggerier. Husene var på én gang kirker og astronomiske observatorier.

Og hvis man havde tilpas mange steder på Bornholm, kunne de præcise målinger bruges til beregning af Jordens krumning og dermed dens form og størrelse. Målingernes fjerneste punkt var Christians­ø, mener Haagensen.

De runde kirker på Bornholm skulle altså ligge strategisk med flere forskellige sigtelinjer ud til samme punkt på Christiansø.

Ingen har sådan set beklikket Haagensens beregninger på det punkt. Vinklerne passer med en nøjagtighed på langt under en enkelt grad.

»Og hvis du ser på for eksempel Tycho Brahes instrumenter, så kunne de rent faktisk måle så præcist«, siger han.

Skeptiske faghistorikere

Problemet? Ifølge faghistorikere at hans geometri ville passe til enhver måling. Find punkter nok – og dine sigtelinjer kan forklare hvad som helst.

Erling Haagensen mener, at den etablerede forskning slet ikke vil have det traditionelle synspunkt antastet.

»Man har jo ment, at Tempelridderne fraterniserede med fjenden,« siger han. »At de ville forene kristendommen med jødedom og islam og skabe en helt ny slags kristendom. Så de har været utrolig farlige for den katolske kirke. Og de er det endnu i dag.«

Og hvor kommer Hammershus ind i billedet?

»Jeg tror, ruinen er en smule ældre,« siger Haagensen. »Hammershus kan meget vel være bygget til indkvartering af videnskabsfolk, der skulle arbejde ved kirkerne.

Det har jo været kompetente intellektuelle fra den arabiske verden. Hvis man ville have den slags mennesker helt op til Bornholm, skulle forholdene være i orden.«

Haagensen anfører tal fra den etablerede videnskab som argument. At bemande den kæmpe borg, ville kræve omkring tusind sjæle.

»Skulle den danske konge have mandskab til det? Til at sende tusind mand ud til et byggeri midt i Østersøen?«, spørger Haagensen retorisk.

Når hans bog udkommer netop i 2014, er det ikke tilfældigt. Indeværende år spiller en stor rolle i mystikken og konspirationsteorierne omkring de gådefulde riddere.

Da stormester Jacques de Molay står for døden 18. marts 1314, får han fremhvisket en sidste forbandelse:

»Syv gange hundrede år efter denne skæbnedag vil ordenen gennem lys og sandhed få sin retfærdige oprejsning også her på Jorden«.

Erling Haagensen trækker paralleller til den verserende konflikt mellem jøder, kristne og muslimer.

Tempelridderne lagde i en vis forstand selv grunden til den konflikt – men de arbejdede samtidig på dens løsning. 2014 kunne meget vel være året, da parterne finder hinanden. Her syv gange 100 år efter stormesterens henrettelse.

»Hvis de skal finde et fælles fodslag, så er det nu,« siger Erling Haagensen.

Han tror for resten også, at ridderne kan have gemt noget spændende på øen.

»Jeg foreslår det i hvert fald,« siger han. »Der findes for eksempel nogle hulrum under kirkerne. Ridderne kan have brugt dem til opbevaring af ting, verden ikke skulle finde.«

Pagtens Ark og sådan noget?

»Vel ikke ligefrem Pagtens Ark eller Den Hellige Gral. Men når de kunne lave så nøjagtige målinger, kunne de også lave meget nøjagtige kort. Så der kunne sagtens ligge nogle måleinstrumenter eller et par kort dernede.«

Men helt ærlig... Er de runde kirker ikke bare et tilfældigt modelune omkring år 1200?

»Nej.«